Hvad går 'Peter prepper' ud på?
"Vi har i al beskedenhed beskrevet den som den mest public servicede podcast nogensinde, for den handler i bund og grund om, hvordan man tager lidt bedre vare på sig selv i alle aspekter af, hvad der venter på os ude i fremtiden: Hvad enten det er en ny pandemi, løvfald på Banedanmarks skinner eller sne på E45 i april.

Jeg har oplevet, at ofte, når man laver sådan nogle ting her, er timingen imod en, men lige i det her tilfælde er timingen ret guddommelig. For siden jeg blev spurgt, om jeg ville lave programmet, har virkeligheden overhalet os indenom et par gange.

For et par uger siden snakkede jeg med en klog mand fra Københavns Universitet om GPS-jamming, som jeg ikke umiddelbart tror, er noget, vi alle sammen lige ved, hvad er, men nu kommer det dag for dag frem, at flere og flere rutefly i Europa bliver udsat for det. Det er, hvor du i bund og grund generer et fly, så dets instrumenter begynder at kommer med falske informationer, fx at det flyver for lavt, eller at der er terræn forude. Og det er som oftest russere, der står bag.

Hele min interesse for prepping startede, da vi i 'Her går det godt' havde besøg af Rasmus Dahlberg, der i 10 år har skreget på, at vi bliver nødt til at gøre noget ved det danske beredskab, for der er ingen, der taler sammen, og verden er lidt en anden, end vi går og bilder os ind. Han gjorde os lidt klogere på nogle ting, som vi, ligesom så mange andre, ikke gik op i, og så væltede dominobrikkerne, hvilket desværre skete på den baggrund, der hedder krig på kontinentet og alt muligt andet.

Når Norge har indrettet deres regeringsapparat til at kunne tage højde for det, når svenskerne deler pamfletter ud med information om, hvad man burde have i viktualieskabet, og NATO-generaler står og siger, at Europa virkelig skal til at forstå alvoren, så tror jeg, at min journalistiske næse siger mig, at der er en stor diskrepans mellem, hvad vi siger i lige præcis Danmark, og hvad de siger rundt om os. Så er jeg med på, at der er nogle topografiske forskelle fra Sverige, hvor man er mere adskilt fra hinanden, men der er noget, der ikke helt stemmer overens.

Udover at ’prepper’ er et af de der irriterende ord, som godt kunne gå hen og blive årets ord 2024, så er der noget vidunderligt ved, at vi meget hurtigt er gået fra at forbinde prepping med staniolhatte og tosser i det sydlige USA's ørken til at være noget, som vores nabolandes øverste chefer og Nato opfordrer os til at gå en lille smule i krig med.”

Jeg tror, at mange, når de tænker på en prepper, tænker på typer som ham du og Esben Bjerre mødte i jeres tv-program ’Monte Carlo elsker USA’…
”Ja, præcis – Luke og hans søde hustru nede i det sydlige Arizona. Jeg sendte dem en kærlig tanke, da pandemien for alvor gik i gang. Jeg havde ikke længere kontakt på dem, men jeg tænkte, at de må slå sig på lårene af grin lige nu, for de er blevet kaldt tosser i jeg ved ikke hvor mange år, og nu skulle de i hvert fald ikke ned at stå i kø til toiletpapir og konserves.

Men hele ideen om at preppe er for os i det her land en meget, meget abstrakt ting, som vi forbinder med nogle skøre, paranoide amerikanere. I podcasten dykker vi også ned i historien bag prepping, og hvordan det har skiftet fløj rent politisk i USA fra at være en rødstrømpebevægelse til at være den yderste højrefløj.

Et andet aspekt programmet byder på, er hele ideen om at tage vare på sig selv. Vi arbejder ud fra en tese, der er min egen, og som der ikke er evidens for nødvendigvis, men empirien har været overvældende de seneste år, synes jeg: Vi er den mest hjælpeløse befolkning. I hvert fald på det her kontinent.”

Hvad baserer du det på?
”At folk står og råber og skriger ude på E45, når DMI en uge har sagt ’undgå unødig udkørsel’, og der så falder 20 cm sne. Så får vi omstillinger live i tv-avisen, hvor der står en og råber og skriger over, at politiet ikke er kommet med madpakker til dem endnu, mens man kan se Monarch-skiltet 200 meter i baggrunden. Der tænker man sådan lidt, hvorfor går du ikke bare op og køber en dobbelt-dog?

Men det er lidt en automatreaktion. Jeg synes, at nogle af de automatreaktioner fortæller mig rigtig meget om, hvad vi er for et folk. Da pandemien startede, var det vigtigste for danskerne åbenbart at kunne skide i lang tid, mens andre lande, fx USA, skulle have ammunition og våben.

I Danmark er den en tendens til, at man automatisk forventer, at der nok kommer nogen fra kommunen og ordner det for én. Og det hænger ikke helt rigtigt sammen med den verden, vi er i lige nu.”

Hvad misforstår folk typisk om prepping?
”At det ikke nødvendigvis handler om, at man skal kunne klare sig for evigt, som var det i en apokalypsefilm eller ’The Walking Dead’. Det handler i bund og grund bare om ikke at være myndighederne og samfundet til last, mens man omstiller sig til den situation, der måtte indtræffe. Det lyder virkelig kommunalt og mellemlederagtigt, men det er måske meget retvisende, at ’Peter prepper’ er LinkedIn-udgaven af prepping. Det handler om lige at kunne tage vare på sig selv i tre dage.

Coronapandemien var en god stresstest af, hvordan regeringen håndterer en krise, men også af hvordan vi som befolkning reagerer på den. Jeg troede, at det i en katastrofe ville være ’3, 2, 1, alle mod alle, hvis du træder ind på min jord, så kommer der en pil flyvende mod dig’. Men det er ikke det, det handler om. Prepping handler i bund og grund om at kunne stå lidt imod. Man skal kunne tage sig af sig selv.

Nu har jeg haft fornøjelsen af at have nogle lidt ældre mennesker i studiet, der beredvilligt kan fortælle om dengang, de var unge. Hvis man kørte en tur ud af postnummeret, så var det altså meget normalt lige at have et tæppe og noget vand med i bilen, hvis der skulle ske noget.

Men den vidunderlige teknologiske fremgang har gjort, at vi er blevet groomede til at være ret hjælpeløse. Fordi vi har altid telefonen ved hånden. Vi har en GPS, og hvis vi går i stå et eller andet sted, så kan Wolt sikkert levere noget, vi kan spise. Men der skal bare ikke ret meget til, før de ting bliver sat ud af drift.”

Hvor længe ville du kunne klare dig selv?
”Hvis og så fremt jeg når at komme ud af forældrekøbing her i København og op i mit sommerhus, så tror jeg, at jeg kan klare mig i 6-8 måneder uden problemer.”

Hvad har du deroppe?
”Alt, hvad jeg skal bruge. Jeg har en masse træer og en brændeovn. Jeg har generatorer, solceller og en dynamoradio. Jeg har en del vand. Det kan blive svært at finde mere, men jeg har også et filtreringsanlæg, så jeg kan plukke fra Sejerøbugten. Jeg har en masse mad. Jeg har et viktualierum, som er godt stacket op. Hvis det bliver helt sindssygt, så har jeg også en compound bue; der er en del råvildt deroppe, så hvis jeg kan lære at filitere sådan et, er jeg også rimelig godt kørende der.

Jeg er sådan en bøv, der rigtigt godt kan lide grej, så jeg er stukket af ud ad en tangent for lang tid siden, hvilket slet ikke er nødvendigt. I podcasten prøver jeg at oplyse og forhåbentligt klæde folk godt på uden at anspore til panik, angst eller overforbrug af solcelleskærme og hjemmelavede våben, hvilket er lidt af en balancegang. Vi har både besøg af grejnørder, kompetente mennesker fra Forsvarsakademiet og alle mulige andre, der siger, ’lad nu være med det. I skal bare have lidt pasta og lidt vand, så I kan klare jer i tre døgn. Ved du egentligt, hvorfor man siger, man skal kunne klare sig i tre døgn?”

Ikke umiddelbart…
”Det her er jo en spoiler fra programmet, men det er, fordi det er den tid, man forventer, det vil tage myndighederne at omstille sig til den nye situation. Det er også meget dansk: Uanset hvad der sker, så giv lige myndighederne tre dage, så er alting på plads igen.

I podcasten kører der forskellige spor, fx et politisk, der handler om, hvordan samfundet egentlig hænger sammen, hvis der sker noget kritisk. Der er vi desværre ret langt bagud, hvad angår de forskellige myndigheders evne til at tale sammen, hvilket jo lyder ekstremt dansk også. Det er en af grundene til, at man snakker om, at der muligvis kommer et beredskabsministerium, der vil have overblikket og kan koordinere mellem myndighederne og på regionalt, kommunalt og nationalt plan.”

Hvad bør man have derhjemme, så man kan klare sig i en krisesituation?
”Programmet er på Danmarks Radio, så jeg er pænt blevet bedt om at spille inden for stregerne. Jeg sidder ikke og opfordrer til, at man anskaffer sig en compound bue, men det er et lovligt våben, der kan nedlægge en elg.

Det er egentligt meget befriende for en gangs skyld bare at lave så rendyrket public service, som der overhovedet findes. Et selvinkluderende program om, hvordan man står bedst muligt imod, hvad end der måtte komme ud i fremtiden. Jeg har ikke lyst til at opfordre til panik i befolkningen eller alt muligt andet, men kun lige at hæve vores evne til at tage vare på os selv. Og man kan sige, lige der, der er barren sat intergalaktisk lavt, hvad angår den brede danske befolkning. Danskere er jo kendetegnet ved, at hvis der går en brandalarm i den bygning, man sidder i, så bliver man siddende. Vi er praktisk talt immune over for at være bange på det plan.

Men man skal have vand til at kunne klare sig de tre dage, som det angivelig skulle tage. 3-4 liter i døgnet. Så skal man have noget mad, der kan holde sig, det kan være pasta eller saltkiks. Det afhænger af, hvor kulinarisk man vil have det i en krisetid. Jeg har en del tørmad, som man kender det fra Forsvaret. Det smager egentlig ret godt. Jeg ville ønske, jeg havde vidst det, da jeg var på SU. Så havde jeg spist det.

Næst efter mad og vand, så er dynamoradioen med håndsving det vigtigste at eje, så man kan høre, hvad der foregår.”

Bør man være bange for en forestående krise?
”Jeg lytter til dem, der angivelig ved mest om de her ting. Når jeg interviewer nogen i programmet, starter jeg for lytternes og min egen skyld altid lige ud med at spørge, hvor de ligger henne på en angstskala fra et til ti – et værende ’hold nu kæft’, ti værende ’kom med ned i min atombunker’. Og der er altså nogle besindelige intelligente mennesker med stor indsigt i emnet, der ligger tættere på seks end på to.

Til de sensationslystne er der den lidt nedslående nyhed, at når strømmen ryger i Danmark, er det tit og ofte ikke, fordi vi er blevet hacket af russerne, men fordi nogen er kommet til at køre nogle kabler over.

I podcasten har vi en masse med IT-sikkerhed, cyberkrig og misinformation, som fylder sindssygt meget nu. Når jeg ser en eller anden bot på internettet, der påstår noget fuldstændig vanvittigt, der hælder kraftigt op med russisk propaganda, så tænker jeg: nå ja og hvad så?”

Skal vi være bange for de robotter?
”Det er der i hvert fald nogle inde i de organer, der tager sig af den slags, der er. Og deres bekymring bliver ikke videregivet til befolkningen af de danske myndigheder. Jeg ved det ikke, men jeg får indtrykket af, at det måske er baseret på, at man for alt i verden ikke vil anspore til uro og panik i den danske befolkning. Der, tror jeg, vi har historie for at være ret tilbageholdende med oplysninger.

Sidste år var der en historie om, at Paris var overrendt med væggelus, hvilket var en stor bekymring for mange, der skulle til byen. Sidenhen har den franske efterretningstjeneste fundet ud af, at det var en historie plantet af russerne.

Jeg vil også sige, at siden jeg begyndte på det her, har jeg har ændret mere end 30 passwords. Jeg havde besøg af en IT-kyndig white hat hacker, der fortalte mig, hvad der foregår på daglig basis. Jeg plejer ikke at tage notits af det, når udenrigsministeriets hjemmesider er nede et par timer, det er ikke så tit, jeg er derinde. Men der foregår kontinuerlige forsøg på at destabilisere den danske suverænitet og vores infrastruktur, og der er også blevet vist, at der er nogle ret vilde huller i hegnet i forhold til vores generelle evne til at stå imod de her angreb, som finder sted ret tit. Det er ikke så godt, når vi samtidig er det mest digitaliserede land i verden.”