Lars Ranthe, du har spillet med i to meget vægtige danske film, der begge handler om alkohol. I ’Bænken’ havde du en mindre rolle, mens du spillede en bærende birolle i ’Druk’. Nu er du så aktuel i endnu en film om alkohol, nemlig ’Fuld af kærlighed.’ Hvad er det ved emnet alkohol, der taler så meget til dig? 

”Jeg voksede op på Vesterbro i 1970’erne, hvor der var mange fulde mennesker, og de har altid fascineret mig.

Generelt kan jeg godt lide at betragte mennesker, der gør noget ud over det sædvanlige – om det er at tale med sin hund eller at være fuld. Men fuldskabens musik er fascinerende; der er en enormt stor musikalitet i en brandert, fordi alting bliver så stort, og man gestikulerer helt vildt.

Jeg synes virkelig, at en brandert kan være smuk og livsbekræftende. Især, hvis det er den sangvinske tilgang til branderten, hvor vi løfter hinanden og nyder livet. Det er da vidunderligt.

Og det var selvfølgelig det, vi prøvede at formidle med ’Druk’, samtidig med at vi også belyste det dyr, der hedder alkoholisme.” 

Og nu nævner du selv alkoholisme, hvilket er et af hovedtemaerne i ’Fuld af kærlighed’ … 

”Ja, men denne film handler først og fremmest om familien bag alkoholikeren. I de historier, der bliver fortalt i populærkulturen, er det altid alkoholikerens perspektiv, vi ser historien fortalt fra. Men her bliver den vendt om.

Når et menneske går i gang med en alkoholbehandling, så bliver det menneske anset for at være sygt, og det får hjælp. Men dem, som har levet sammen med alkoholikeren, får ikke hjælp. De har opbygget en hel identitet omkring at være ’medafhængige’.

Det er det dilemma, som Stine (Stengade, der spiller Helen, konen til Lars Ranthes alkoholiserede karakter Peter børn, red.) og børnene (Sofia, Jenni og Gustav, red.) står i. Og det er filmens tema, at de ikke får den hjælp, de skal have. De ved simpelthen ikke, hvilket ben de skal stå på.”