4 lammemørbrader a ca. 50 g
1 lille skalotteløg
1 lille bdt. timian
1 dl reduceret lamme- el. kalveglace
Olivenolie til fritering

Lammemørbraderne soigneres og sættes på spyd. Pil og finthak løget. Rens timian og dryp godt af. Steg spyddene let på en pande i lidt olie. Tilsæt glace, og glaser kødet ind i saucen, så det er helt blankt. Tilsæt løg og timian, og vend spyddene godt rundt. Server lammespyd oven på en grøn kartoffelpuré, og pynt med chips af kartoffelskræller.

Kartoffelpuré:
1 bagekartoffel
1 lille bdt. persille
30 g parmesan
30 g smør
30 g olivenolie
Salt

Kartoflen skrælles og koges mør i letsaltet vand. Rens og hak persillen, og kom den ned til kartoflen, lige inden den er helt mør, og lad den koge med i 2-3 minutter. Hæld vandet fra, uden at persillen ryger med.
Kartoflen blendes til puré med revet parmesan, smør og olie, og smages derpå til med salt.

Chips:
1 bagekartoffel – skrællerne heraf
Olie – neutralsmagende til fritering

Skrællerne friteres i varm olie, lægges på fedtsugende underlag og krydres med salt.