36-årige Jess Fleischer er en helt almindelig mand. Han er 185 centimeter høj og vejer 85 kilo. Og så kommer han fra en flække uden for Haderslev i Sønderjylland.

Men det er et problem at være en helt almindelig mand, når du gerne vil have en t-shirt, der står skarpt. For hvis du er, som danske mænd er flest, så falder du højst sandsynligt ned lige midt imellem en størrelse large og en størrelse medium i de masseproducerede t-shirts fra eksempelvis Cos og H&M.

Det irriterede Jess Fleischer, Co-Founder og CEO af Son of a Tailor, grænseløst. 

Gennem undersøgelser fra blandt andre Yougov fandt han ud af, at han ikke var den eneste, der var hverken eller. Sammen med sin gode vens lillebror, Andreas Langhorn, besluttede han sig i 2014 for at tage sagen i egen hånd. Selv købte han skræddersyede skjorter på nettet, og det undrede ham, at der endnu ikke var nogen, der havde overført den idé til t-shirtproduktionen.

”Når jeg købte t-shirts, var det sjældent, jeg fandt en, der sad godt. Jeg tænkte, at det var mærkeligt, at man ikke laver et så simpelt produkt i flere størrelser. I og med jeg arbejdede inden for onlineverdenen, så jeg hurtigt mulighederne for den her forretningsmodel,” fortæller Jess Fleischer.

Han er velbevandret i onlinehandel som tidligere konsulent og ansvarlig for forretningsudvikling hos Ebay - Danmark, og han var inspireret af den økonomiske LEAN-model der har fokus på at reducere spild og samtidig skabe mere værdi for kunden på en bæredygtig måde. Han var overbevist om, at der var et hul i markedet til lige præcis skræddersyede t-shirts.

Resultatet blev hjemmesiden Son of a Tailor, hvor du nemt og bekvemt kan bestille en håndsyet t-shirt, der passer til dine mål fra din sofa. Der findes hverken fysiske butikker eller et lager noget sted, der samler støv.

Der er ingen rester, der ryger på udsalg, når sæsonen går på hæld. I stedet taster du dine mål ind i et skema, og så ryger ordren direkte hen til syersken og lander til slut på dit dørtrin. Det er en god model både for miljøet, profitten og dem, der syer trøjerne.

”For det første får du en skræddersyet t-shirt, der passer lige præcis til de mål, du gerne vil have. For det andet får du en t-shirt, der er lavet på en bæredygtig måde. Vi bruger kun langfibret, økologisk bomuld af høj kvalitet. På den måde får du et bedre produkt og en transparent værdikæde. I mærket på vores t-shirts skriver vi, hvilken syerske, der har syet den. Man kan gå hele vejen tilbage i værdikæden og se, hvem der har lavet produktet, og på den måde får du en mere ansvarlig t-shirt.”

Idéen synes simpel, men den havde ikke let gang på jord. Det var svært at få krog i leverandørerne, der ikke umiddelbart var tændte på kun at producere en enkelt t-shirt til en enkelt person ad gangen. Finanskrisen spøgte stadigvæk under huden på dem, og der var ikke mange, der havde lyst til at eksperimentere. De ville helst have udsigt til en produktion på titusindvis af t-shirts.

”Modeindustrien er meget, meget gammeldags i forhold til, hvordan de griber hele tøjproduktionen an. Man fokuserer på masseproduktion og er overbevist om, at det er den eneste farbare vej i forhold til at lave profit. Vi går ind og udfordrer det,” siger Jess Fleischer.  

For masseproduktionen tager hverken hensyn til den miljøet, produktionsarbejderne eller den gennemsnitlige mand. Den allerførste t-shirtproduktion fra Son of a Tailor bestod af beskedne 20 t-shirts, der var skræddersyede helt fra bunden til 20 forskellige kunder i 2014.

Produktionen blev kickstartet af crowdfunding og nogle tålmodige leverandører, der kunne se potentialet i idéen. Siden har Jess Fleischer og kompagnon Andreas Langhorn har bevist, at det kan betale sig at vende masseproduktionen ryggen.

”Vores teori var, at i og med vi skræddersyer vores t-shirts til vores kunder, så er der færre, der sender deres ting tilbage, og det er så blevet bekræftet med vores lave returrater på 2,5 procent. Og det gør, at vi kan investere mere ind i produktionen, så vores produkter er måltilpassede kunden,” siger Jess Fleischer.

Til sammenligning ligger returraten generelt på 30-40 procent på tøj, der bliver købt på internettet. Der er to åbenlyse årsager til den skræddersyede succes. For det første er standardstørrelserne noget juks, og for det andet vil folk generelt gerne være unikke.

Son of a Tailor indskriver sig i en generel tendens i modeverdenen, hvor flere og flere efterspørger det unikke. De vil have noget, der kun passer til lige præcis dem. Store kanoner som Burberry og Nike har indrettet sig efter tendensen. Her kan du få skræddersyet din trenchcoat eller designe dine sneaks selv.

Det virker måske omstændigt at skulle måle sig selv blot for en t-shirt, men der er taget højde for både de dovne og impulsive typer på Son of a Tailor. Du behøver end ikke have et målebånd ved hånden for at have en opskrift klar på den t-shirt, der passer lige præcis til dig.

”50 procent af vores kunder vil gerne stå og måle sig selv. Mens den anden halvdel benytter sig af den algoritme, vi har udviklet. Her indtaster man sin højde, sin vægt, sin jeansstørrelse og sin skostørrelse. Igennem en lineær regressionsmodel regner den ud, hvilken størrelse der passer. Nøjagtigheden mellem de to måder er lige høj,” forklarer Jess Fleischer.

Amerikansk gennembrud

I dag har Son of a Tailor flere end 5000 kunder fordelt på 60 forskellige lande. Og så har de et begejstret amerikansk marked i ryggen. 40 procent af efterspørgslen på de skræddersyede t-shirts tikker ind fra USA, og det er en fordel at være et dansk brand i USA. Nordic-bølgen lever endnu gennem film, gastronomi og livsstil generelt. Amerikanerne er glade for startups, og der er en anden iværksætterkultur.

”Vi ville gerne prøve os på det største marked i verden. Hvorfor ikke prøve at markedsføre der og få noget omtale? Og det er vi lykkedes med. Vi forventer, at det bliver ved med at gå godt, så vi regner med at få en lokal systue i USA. Vi vil producere lokalt til det amerikanske marked, og vi vil producere lokalt til det europæiske marked. Det er fuldstændig i tråd med hele vores bæredygtighedsfilosofi.”

Desuden har de unge iværksættere netop fået en kapitalindsprøjtning fra tidligere direktør for Pandora Thomas Ryge og Morten Strunge, som blandt andet har salg af store virksomheder såsom mobilselskabet Onfone og e-bogsvirksomheden Mofibo. I Børsen fortæller de, at de ”har kastet nogle millioner” ind i iværksættervirksomheden. Og t-shirtmarkedet er et godt sted at kyle sine penge hen ifølge Jess Fleischer.

”T-shirten er et af de stykker tøj, der er allermest masseproduceret, så der er virkelig noget at tage fat på og et marked at komme i gang med. Det er også det tøj, der sidder tættest på kroppen, så for mig er der masser mening i, at det også skal customfittes. I dag bliver t-shirten i høj grad brugt som outerwear og ikke undertøj. Det er en historisk udvikling over de sidste 20-30 år, at man går med t-shirt på den måde og kan tillade sig at have den på på kontoret,” siger han.

Oprindeligt blev t-shirten ellers sat i verden som en undertrøje og blev for første gang flittigt brugt under de amerikanske flådeuniformer i 1898 under den spansk-amerikanske krig. Da Marlon Brando senere bar tætsiddende hvide t-shirts i filmen ”A Street Car Named Desire” fra 1951, eksploderede salget nærmest af den hidtidige undertrøje.

I dag har t-shirten imidlertid fundet vej fra de amerikanske flådeuniformer til kontorer verden over. Det helt legitimt at have t-shirt på til så godt som enhver lejlighed. Netop derfor er der så mange muligheder i den.

Og fremtidsvisionen står klar for sønderjyden:

”Vores vision, som også er nedskrevet, er at blive anerkendt for at være ’the best t-shirt maker in the world’. Vi behøver ikke være verdens største, men vi vil være de bedste til at lave t-shirts. Vi vil være de bedste gennem kvalitets- og bæredygtighedstankegangen og simpelthen lave produkter, der passer bedre, og som er individuelt tilpassede. Produkterne skal have et socialt og bæredygtigt fundament,” siger Jess Fleischer.  

LÆS OGSÅ: 11 ting, enhver iværksætter skal huske

LÆS OGSÅ: Vi er digitale rebeler

LÆS OGSÅ: Her er mit cv med fiaskoer, jeg aldrig fortæller om