Det kristne indie-pop band Hymns From Nineveh er tilbage med ny plade og denne gang på et stort multinationalt selskab. Men selv om frontmand Jonas selv er kommet i det fine selskab, er han skeptisk over for vores performance-kultur, hvor vi kører vores liv, mad og kærester gennem de sociale mediers flatterende filtre.
Kan man være en god kristen i en musikbranche, der alle dage har været omgærdet af myter om stoffer, groupier og smadrede hotelværelser? Det er det spørgsmål, der presser sig på, når man sidder over for frontfigur og manden bag Hymns from Ninevehs sange, Jonas H. Petersen. Ikke mindst fordi han siden hans debut for blot to år siden er rykket fra et lille indie-selskab til den multinationale mastodont Parlophone Music.
Vi sidder i selskabets store flyder af en rød sofa, hvor bagvæggen er fyldt med guldplader i anledningen af Hymns og Jonas’ nye plade ’Visions’. Den skal følge op på succesen med først det selvbetitlede debutalbum og siden julepladen ’Endurance in christmas time’.
De stille, i ørefaldende melodier tilsat Jonas’ Jeff Buckley-lignende røst på de to første plader gik rent ind hos både radioer og et bredt publikum. Inden da var der formentlig ikke mange, der havde regnet med, at sange om bibelske figurer og Helligånden ville tromle ind på iTunes’ førsteplads.. Hverken før eller efter succesen har Jonas dog solgt sin sjæl til djævlen, bedyrer han.
”Nu er jeg gift på tredje år, så det er begrænset, hvor meget jeg kan eller vil gå til de vilde orgier. Jeg synes da heller ikke, der er så meget glimmer at komme efter i mit liv. Det må jeg sige. Min tilværelse har da ændret sig siden debuten, og jeg kan fx leve af musikken. Men jeg tror bare det handler om ikke at glemme, hvem man er, når det sker forandringer. Kend dine styrker, og kend dine begrænsninger. Og sådan gælder det i virkeligheden for alle mennesker.”
Salgstallene gjorde, at Jonas nu kunne kalde sig fuldtidsmusiker, der skulle til at følge op på de to første plader, der næsten var blevet født samtidigt. Og det var svært.
”Det hvide papir er både fantastisk og forfærdeligt. Med de to første plader havde jeg fået opfyldt nogle kunstneriske ambitioner, som jeg havde haft i lang tid. Nu havde jeg så pludselig brug for en ny idé og retning. Det var vigtigt for mig, at der var en form for tema, for det er afgørende, at mine sange handler om noget. Det er ikke nok for mig at skrive sange om at gå i byen og danse på klubber. Fred være med det. Men jeg er meget mere til de store linjer og følelser.”
Det var først, da han kom på emnet ’visioner’, at han havde en kreativ ramme, han kunne begynde at lave nye sange efter. Visioner eller syn optræder ofte i kristendommen, men selv har Jonas ikke haft nogen.
”Jeg har dog nogle rimelig foruroligende drømme. Drømmeverdenen er jo også det her mærkelige noget, hvor man ser noget, der ikke findes. Her kan man opleve en parallel-virkelighed.”
Lyt til 'A Kid on the Beach' med Hymns From Nineveh her.
Udover de religiøse syn handler pladen også om kunstneren som seer. Kunstnere er, om ikke sandhedsvidner, så måske snarere seismografer, der opfanger rystelser i tiden, forklarer Jonas. Og nogle af de strømninger, han oplever, er, at der er kommet mindre plads til virkeligheden og mere plads til den måde, vi fremstiller virkeligheden – fx på de sociale medier.
”Vores liv skal se godt ud. Hele tiden. Vi har en performance-kultur, hvor vi skal fremstille os selv på den bedste måde. Vi skal præstere vores ypperste. Når vi lægger ting på Instagram, hvad enten det er vores mad eller kæreste, skal der et filter over det. Og det kan skabe, i hvert fald for mig, en retningsløshed, på trods af at det egentlig konstant fordrer en målrettethed.”
Jonas understreger, at det kun er egne betragtninger og ikke en dom over alle mennesker.
”Jeg kan jo egentlig kun tale om mit eget liv. Jeg kender jo ikke alle andres liv, og det er der heller ikke andre, der gør. Vi ved ikke en skid om hinanden, men vi ved, hvordan vi prøver at tage os ud overfor hinanden. Der er meget lidt plads til det grimme, mislykket liv. Det liv som bare er hverdag.”
Som mange andre undrer han sig over, den stigende mængde mad-billeder på fx Instagram.
”Det vælter med food porn på Instagram. Det er jo forgængeligt det hele. Hvor er det bestandige i tilværelsen? Det handler min plade meget om. Det handler om en person, der ikke kan forstå alt det han ser.”
Hymns from Nineveh - 'Visions' er ude 16. september
