I P1-podcasten ’Lottomysteriet’ kan man i ni kapitler følge en gruppe danskeres jagt på en forsvunden lottokupon til en værdi af 9,3 millioner kroner. Flere lottospillere hævder at være kuponens ejermand, men ingen af dem kan dokumentere det i en grad, der overbeviser Danske Spil, og efter flere års eftersøgning er sagen lukket. For flere af de medvirkende i udsendelsen er den bortkomne kupon blevet en besættelse. Der er desperation og fortvivlelse i stemmen. For hvordan kunne deres liv ikke have formet sig med 9,3 millioner på bankkontoen?

Verden er fuld af mennesker, der drømmer om den hurtige og pludselige gevinst. Englænderen Wesley Carrington købte en billig metaldetektor og gik en tur på en mark ved St. Albans i Hertfordshire. Første gang, apparatet bippede, fandt han en ske. Anden gang fandt han en halvpenny. Da Carrington gravede tredje gang, opdagede han en guldmønt med en romersk figur. Han gravede videre og fandt i alt 159 guldmønter. Mønterne viste sig at være fra år 400 og tilhørte engang en rigmand, som formentlig har gravet dem ned i al hast, mens fjender trængte ind på ham i romertidens sidste år i England.

Udsnit af lasten fra ’SS Central America’, som blev lokaliseret på havbunden ud for North Carolina i 1988. Den største guldbarre vejer 30 kilo.

Fundet i oktober 2012 indbragte Wesley en findeløn på 850.000 kroner. Men han fik ikke kun kolde kontanter ud af sit eventyr, skriver Klaus Aarsleff i bogen ’Skattejagt’ – han fik også ’spændingen ved jagten’. Aarsleff har i over 40 år beskæftiget sig med fortidsgåder, mysterier og beretninger om skjulte skatte gemt af vejen af egyptere, tempelriddere, pirater og nazister. Utallige er overleveringerne om ældgamle opdagelsesrejsende, som på deres dødsleje afslører koordinaterne på nedgravede kister med smykker og ædelstene.

I mange år har skattejægere især drømt om de forsvundne rigdomme fra Lima i Peru. I 1820 var der udbrudt panik i byens hvide overklasse. Det spanske kolonistyre overalt i Latinamerika var på randen af et sammenbrud, og hurtigt skaffede Limas herskende klasse sine værdier ombord på det engelske skib ’Mary Dear’, som var på vej fra Lima til Mexico.

Skibets kaptajn, William Thompson, tog sig godt betalt for at bringe effekterne ud af Lima. Men da Thompson og hans besætning så lasten, skiftede de mening: Ombord blev båret kasser med guldbarrer, guldmønter, smykker og ædelsten. Lasten talte også alterstager i sølv og guld og en guldstatue af Jomfru Maria med Jesusbarnet i naturlig størrelse besat med over 1.600 ædelsten. Da skibet nåede ud på åbent hav, slog Thompson og hans besætning de peruvianske passagerer ihjel, smed dem overbord og ændrede kurs mod Kokos-øen i Stillehavet, et yndet gemmested for pirater.

Smaragder fra Mozu-minen i Colombia var en del af lasten på ’Atocha’.

Thompson og hans håndlangere gravede skatten ned et ukendt sted på øen. Siden da har historierne svirret om guldet, der aldrig blev fundet. I 1889 bosatte tyskeren August Gissler sig på Kokos-øen med sin kone i håb om at finde skatten. I regn, torden og kvælende luftfugtighed på den ugæstfri ø forsøgte August og hans kone at holde modet oppe. Årene gik, ingenting skete, skatten dukkede aldrig op. Men historien går, at August en aften kom hjem og tog støvlerne af, og under den ene sad en guldmønt i en af sålens riller. Optændt af håb vandrede han frem og tilbage på ruten, han havde gået den dag. Ingenting.

Efter 20 års isolation på Stillehavsøen rejste August Gissler og hans kone hjem i 1908.
Senere har andre besøgt Kokos-øen med guldbarrer i øjnene, heriblandt præsident Franklin Roosevelt, skuespilleren Eroll Flynn og gangsteren Bugsy Siegel. Ingen af dem fandt så meget som en bøjet 25-øre.

’Skattejagt – fra gamle gravskatte til vikingerov, sørøversølv og forsvundet naziguld’ af Klaus Aarsleff er udkommet på Gyldendal.