Jodie, 23 år.

Adam-Katz-Sinding-Euroman-Roskilde-2019_AKS9236.jpg

”Det er min første gang på Roskilde. Den bedste musik indtil videre har helt klart været Cupcakke og Fatoumata Diawara. Jeg er vild med den store repræsentation af kvindelige artister. Jeg tror, at Robyn på Orange bliver fantastisk, og derudover glæder jeg mig til at høre de engelske artister såsom Sons of Kemet XL og Octavian”

Julie Rudbæk, 31.

Adam-Katz-Sinding-Euroman-Roskilde-2019_AKS9279.jpg
”Sidste år kan jeg huske, at det var 30 grader, og vi stod foran Minds of 99 på Orange og havde det virkelig, virkelig fantastisk. Det er nok mit bedste minde. Jeg kan næsten ikke kan skille Roskilde festivalerne ad, men jeg kan bare huske, at det var episk at stå foran Minds of 99 til ’Solkongen’ midt i aftensolen. Det husker jeg som værende virkelig fedt. Jeg håber noget lignende sker i år”

Christina Wolstrup, 24.

Adam-Katz-Sinding-Euroman-Roskilde-2019_AKS9327.jpg

”Jeg tror mit bedste roskildeminde var, da Ice Cube spillede på Orange Scene. Det havde været dårligt vejr i flere dage, og lige pludselig brød solen frem, og det var bare magisk at opleve med alle ens venner.

I år glæder jeg mig rigtig meget til at høre Underworld. Det tror jeg bliver rigtig grineren. Jeg glæder mig også rigtig meget til at høre Jungle. Dem har jeg hørt flere gange, og det er altid en sikker vinder.

Det er mit niende år på Roskilde. Jeg startede med den klassiske uges camping hernede, men de sidste seks år har jeg bare været her i musikdagene.

For mig er Roskilde fællesskab, det er sjovt, og man får set en masse mennesker man ikke ser til daglig”

Anna Zacho, 30.

Adam-Katz-Sinding-Euroman-Roskilde-2019_AKS9370.jpg
”Jeg tror mit bedste minde er Minds of 99 sidste år i bragende solskin. Vi er her med mit arbejde, Drive Studios og holder sommerfest, som vi gør hvert år om fredagen.

Jeg er ikke så meget til koncerter, men jeg kan rigtig godt lide at være i mediebyen og i mucho macho baren om aftenen og drikke tequila shots. Så jeg har ligesom nogle pitstops rundt omkring på pladsen, som jeg besøger hvert år med venner og kollegaer”

Julier Bugge, 27.

Adam-Katz-Sinding-Euroman-Roskilde-2019_AKS9395.jpg

”Jeg har været til rigtig mange gode koncerter, men et af mine yndlingsminder er klart fra Bruce Springsteen-koncerten for nogle år siden. Vi var et sindssygt godt hold af mennesker afsted og havde det bare grineren.

Det er mit 13.år på Roskilde, og jeg elsker bare stemningen, de glade mennesker og den gode musik. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg udsætter min krop for det hvert år, men jeg kommer jo igen, så det festivalen kan, må jo virke.

I går så jeg Robert Plant på Arena, og det var så hjernedødt godt, at jeg begyndte at græde. Det var en kæmpe drøm for mig at opleve dem.”

Louise Trampedach, 51

Adam-Katz-Sinding-Euroman-Roskilde-2019_AKS9475.jpg
”Jeg kommer på Roskilde for stemningen, og for at høre og opdage rigtig meget god musik, man slet ikke kendte fra før.

Jeg har været her on and off siden ’82. Men næsten hvert år siden. Måske har jeg misset fem år.

Mit bedste festivalminde er fra 2004, hvor min veninde Birgitte vandt i brydekamp over mine mandlige venner."

Theresa Bertelsen, 25.

Adam-Katz-Sinding-Euroman-Roskilde-2019_AKS9542.jpg
”I går hørte vi den marokkanske kvinde, Asmaa Hamzaoui & Bnat Timbouktou på Gloria klokken halv et om natten. Hun havde to kvinder med, der spillede percussion, og selv spillede hun på et instrument, der hedder ’Ngoni’.

Hun er den første kvinde, der har fået lov til at spille på det instrument, fordi det førhen har været forbeholdt mænd. Det var en fuldstændig fantastisk koncert, nok den bedste jeg har været til i hele mit liv.

Jeg er kommet på Roskilde i hvert fald i 10 år, og jeg kommer på grund af de koncertoplevelser, man ikke kan opleve på andre festivaler. Roskilde er non profrit, og hele overskuddet går til velgørenhed, hvilket er fantastisk, men det gør også, at de kan have et musikprogram, der er så mega spænende og alsidigt og tage folk ind fra alle mulige steder. Det synes jeg er helt fantastisk, og derfor bliver jeg ved med at komme tilbage.”

Marie Alkestrup, 30.

Adam-Katz-Sinding-Euroman-Roskilde-2019_AKS9615.jpg

”Mit bedste minde er fra The Strokes i 2006, hvor jeg gik ind til koncerten helt alene og fik en masse nye venner. Jeg gik ind til koncerten med en hvid kjole og kom ud med en grøn. Det var min første gang på Roskilde, og det er stadig den fedeste oplevelse.

Jeg har været her stort set hvert år siden 2006 og kommer primært for musikken og stemningen. Nogle gange får jeg lyst til at springe et år over, men så kommer jeg i tanke om den der følelse af frihed, der bare er den fedeste.

Jeg savner godt nok nogle 00’er rock-bands på programmet i år. Men jeg håber, Robyn kommer til at give mig den der følelse, hvor det gør helt ondt nede i maven og man bare er glad.”

Melissa Bech, 31.

Adam-Katz-Sinding-Euroman-Roskilde-2019_AKS9710.jpg

”Apollo scenen i de sene nattetimer skuffer aldrig. Når det bliver mørkt, bliver man altid lidt stresset over, hvor man skal gå hen, og man bliver væk fra ens venner. Men så ender man altid med at finde hinanden på Apollo til noget god techno eller hård hip hop. Der har jeg nogle af mine allerbedste minder. Både i regnvejr og i solskin og helst med en white russian i hånden.

Jeg er kommet på Roskilde, siden jeg fik lov som 18-årig. Min far var ret streng, men det var måske meget godt. Det er til gengæld lang tid siden, jeg har boet ude i campingområdet. I år bor jeg i min bil og prøver at holde mig ung med de unge.

Roskilde er helt klart et frirum, og det tror jeg, man skal sætte pris på en gang i mellem. Jeg tror, det er sundt at give helt slip på sine hæmninger ind i mellem, og det kan man virkelig hernede. Min mobil er løbet tør for strøm, så jeg møder folk, når jeg møder dem. Man følger sin mavefornemmelse mere, end man planlægger. Jeg planlægger rigtig meget i min hverdag, så det er rart at slippe for det.”

Pholoso Selebogo, 29

Adam-Katz-Sinding-Euroman-Roskilde-2019_AKS9778.jpg

”Jeg sætter altid stor pris på, når der bliver booket bands, der ikke er sikre valg. Hvert år er der mindst to sydafrikanske grupper, der spiller, og det er som regel højdepunktet for mig, fordi de er fantastiske. Og den følelse af nostalgi de giver mig, kan jeg slet ikke beskrive.
Jeg arbejder altid frivilligt, når jeg er her. Jeg kan ikke forsvare at være her i 7 dage kun for at feste - jeg synes jeg er nødt til at bidrage med nyttigt også.

Jeg glæder mig mest til Vampire Weekend og den sydafrikanske artist Nakhane – han er ret fantastisk.”

Mags, 23 år.

Adam-Katz-Sinding-Euroman-Roskilde-2019_AKS9846.jpg
”Første gang jeg var på Roskilde, var jeg 16. Jeg husker tydeligt den første koncert da pladsen åbnede, og Apparatjik spillede. Det der med at komme ind foran Orange Scene for første gang, det var altså virkelig fedt.

Jeg synes at Roskilde festival er en af de festivaler, vi har i Danmark, som har et dejligt progressivt program med en masse internationale navne. Fx spiller Robyn, som er et etableret navn, men jeg kommer også til at gå herfra og have oplevet en håndfuld nye artister som jeg ikke kendte før, og det synes jeg er rigtig vigtigt."

Lulu Leika, 21

Adam-Katz-Sinding-Euroman-Roskilde-2019_AKS0374.jpg
"Jeg hørte The Blaze sidste år, og det var første gang, jeg oplevede dem live. Jeg er kæmpe fan af dem, så det var en stor drøm for mig.

Jeg kommer primært på Roskilde for musikken. Campingområdet er også fedt, men jeg føler mig allerede for gammel til at ligge i telt hele ugen."