Til 4 personer.

10 g gær
1½ dl vand
1 tsk. groft salt
200 g hvedemel
150 g fuldfed friskost
125 g frisk mozzarella
Olivenolie
Salt
Peber
1 håndfuld løvstikke

Rør gær ud i vand, og tilsæt salt. Ælt melet i, til du har en smidig og elastisk dej. Sæt dejen til hævning i 1½ time. Rul den herefter ud til 2 aflange pizzabunde. Fordel begge oste over bundene, og kom så fyld over. Dryp med lidt olivenolie, og giv det lidt salt og sort peber.

Bag i pizzaen i ovnen ved 250 grader i ca. 10 minutter. Pluk løvstikke over ved servering.

Fyld:
2 store rødløg
Olivenolie
Salt
Peber
5-6 store kålblade

Pil løgene, del dem i både, og steg dem på skærefladerne i en sjat olivenolie, til de bruner og næsten brænder på. Krydr med salt og peber, og tag panden af varmen. Skyl og aftør kålbladene, og riv dem i mindre stykker.

Tip:
De store kålblade kan være fra palmekål, grønkål eller savojkål.

Tip:
Overalt hvor der indgår hvedemel i opskriften, kan med fordel anvendes italiensk tipo 00.