Stephen Hawking er blevet beskrevet som en af de mest begavede skikkelser i moderne kosmologi. Hans teorier om, hvordan sorte huller afgiver varme var med til at forme moderne videnskab, men selvom han var mere end almindeligt anerkendt i det akademiske miljø, var det først med bogen ’A Brief History of Time’, han oplevede en berømmelse blandt den brede befolkning.

Bogen, der blev udgivet i 1988, endte i Guinness Rekordbog efter at have været på Sunday Times’ bestsellerliste i 237 uger. Den solgte 10 mio. kopier og blev oversat til mere end 40 forskellige sprog.

I en alder af 21 år blev Hawking diagnosticeret med sygdommen ALS, der langsomt nedbryder kroppen. Lægerne gav ham to år at leve i, men det viste sig, at han havde en sjælden form, der udviklede sig ekstremt langsomt. Han døde natten til onsdag i en alder af 76 år i sit hjem i Cambridge.

”Vi er meget bedrøvede over, at vores elskede far døde i dag. Han var en stor videnskabsmand og en ekstraordinær mand, hvis arbejde og eftermæle vil leve videre i mange år,” skrev hans tre børn, Lucy, Robert og Tim, til pressen umiddelbart efter offentliggørelsen.

LÆS OGSÅ: Radiovært Poya Pakzad: fra internetkriger til etableret radioaktivist

LÆS OGSÅ: Anders Legarth Schmidt, der mistede sin datter: "Sorg kan ikke måles. Den farver dit liv for altid"

LÆS OGSÅ: Zoo-direktør Bengt Holst: "Hele giraf-sagen viste mig, at det kan betale sig at stå fast og tro på sig selv"