De såkaldte ’choker’-halskæder var ikke pæne til kvinder i 90’erne, og det er de afgjort heller ikke i dag til mænd.

Moden lever sit eget liv, men der er bare nogle tendenser fra catwalken, der ikke skal omfavnes. Eksempelvis choker-halskæden, der nu åbenbart er ved at møve sig ind som mandetilbehør.

Choker-halskæden er allerede set på mandlige modeller både under modeugen i Paris på Louis Vuitton-catwalken og til Gucci Cruise Runway Show 2017.  

Og du kan endda købe den på ASOS. I smaragdgrøn og pudderfarvet velour. Der er sågar også varianter i metal og flettet læder, hvis du gerne vil have noget, der minder endnu mere om et hundehalsbånd. Noget til enhver smag om man vil.

Men her må vi bare sige: Du ligner en idiot med choker-halskæden på. Det kan alle og enhver se, og det bliver aldrig nogensinde fedt. Aldrig.  

FOTO: Getty Images | Læder choker tilsat flammende kat. Det bliver ikke bedre end til Gucci Cruise Runway Show 2017

LÆS OGSÅ: Supreme x Louis Vuitton-kollektion lækket

LÆS OGSÅ: Her er den nye kollektion fra adidas Originals i samarbejde med japanske White Mountaineering

LÆS OGSÅ: Mode-mændene: Her er 16 sko, der kommer til at dominere 2017