Svend Auken, sønderjyder i arvestrid og Mads Brügger blandt pygmæer. Danske dokumentarfilm er en succes. Nu kommer ’Moon Rider’, hvor Daniel Dencik i to år har fulgt den unge cykelrytter Rasmus Quaades dannelsesrejse. Filmen har fået premiere, og vi har snakket med Daniel Dencik.
Daniel Dencik, lægger du dig ikke i baghjul på Jørgen Leth med en film om cykelsport?
”Jørgens film er fantastiske, men nærmest det modsatte af det, jeg prøver på. Han iscenesætter det store skuespil med helte og skurke, hvor jeg gerne vil se, hvad der sker i maskinrummet i et cykelløb. Hvordan der er inde i hovedet på en rytter. Jeg skal være til stede i øjeblikket og levede med Rasmus gennem to år. Jeg har derfor heller ikke den distance, som Jørgen har. ’Moon Rider’ er i høj grad Rasmus Quaades film. Jeg valgte Rasmus, fordi han er god til at formulere nogle interessante ting, fx omkring de jagt- og flugtinstinkter, som han bruger i sin sport.”
Kan du lave et ærligt portræt, når du undervejs er blevet venner med din hovedperson?
”Nu har jeg aldrig haft lyst til at lave en film, Rasmus ikke kunne lide. Han skulle have tillid til mig, så han ikke var bange for at vise sig fra en svag side. Han var intelligent nok til at se, at jeg selvfølgelig også gik efter de ting, der ikke kørte på skinner for ham, men vi havde klare aftaler om, hvornår jeg måtte filme. Det handlede nu mest om blufærdighed, han ville helst ikke filmes nøgen. Når man er 19 år gammel, betyder det meget, hvordan man fremstår. På filmens vegne er jeg glad for, at Rasmus mødte så meget modstand undervejs og havde en virkelig hård vinter. Der var fx et løb i Bretagne, hvor han måtte give op. Der var ikke andre ryttere eller følgebiler i miles omkreds, men jeg var heldigvis med på en motorcykel og kunne blive ved med at filme, selv om det gjorde ondt på ham. Der kunne jeg se, at det ville blive en god film.”
Traileren til 'Moon Rider'.
Kunne du få ham til at slappe af og glemme kameraet?
”Det var svært, for jeg har filmet med et Super 8-kamera, der larmer, når man tænder det. Det er meget afslørende. Det er en af grundene til, at stort set al lyden er lavet separat. Om morgenerne fik jeg Rasmus til at lægge sig på sin seng, og så snakkede vi en times tid om liv, død og alt muligt andet. Det var mit instrument til at komme ind i hovedet på ham og ind i hans tanker. Jeg oplevede lidt, at jeg fungerede som psykolog for ham, og han syntes, det var befriende at tale med en, der ikke havde noget med cykling at gøre. Jeg har ikke iscenesat noget i ’Moon Rider’, men rækkefølgen, tingene optræder i, er ikke nødvendigvis korrekt. Der er ting, jeg venter med at fortælle, indtil det giver mening i dramaturgien.”
Var der ting, du ikke fik med i filmen?
”Oprindeligt havde jeg tænkt mig at filme i fem år, men jeg syntes, der var nok materiale efter to, så jeg fik ikke sidste års U23-Danmarksmesterskab i enkeltstart med, hvor Rasmus styrtede og helt blodig fik en omstart og vandt. Men jeg ville ønske, jeg var begyndt at filme tidligere, så jeg havde kunnet følge ham og hans mor, når de cyklede rundt i landet med hans enkeltstartscykel over skulderen, fordi de ikke havde nogen bil. Det var deres kamp mod verden. Det ærgrer mig også, at jeg ikke har billeder, fra da Rasmus var 13-14 år, og han var tæt på at dø i et cykelløb. Hans hjerte slog med 230 slag i minuttet pga. en nervesignalfejl, som han siden er blevet opereret for.”
Hvad er dit drømme-dokumentarprojekt?
”Det synes jeg allerede, jeg er i gang med. Sidste år var jeg med på en ekspedition til Nordøstgrønland sammen med nogle astrobiologer. Muligvis de højest begavede mennesker, jeg nogensinde har været sammen med. De arbejder på at definere, hvad liv er, og hvordan man genkender liv. Der er spor af liv på de ældste bjergarter oppe i Grønland, og hvis man kan finde en måde at definere det på, kan man bruge det til at finde liv ude i rummet. Det er et drømmeprojekt.”
’Moon Rider’ fik premiere 5. september 2012 og bliver lige nu vist i Empire Bio og Grand Teatret i København samt i Biffen i Nordkraft Aalborg.
LÆS OGSÅ Kom i form med Forsvaret
