Foto: Getty Images

Har Pharrell stjålet videoen til Happy?

Der er hits så store, at de bliver en del af kendetegnet for et helt årti. Sådan et er Pharrells suveræne ’Happy’.

Et af de ting, der har været med til at løfte sangen til ikonisk status er ikke mindst videoen. Sidste år sendte Pharrell en 24-timers musikvideo på gaden, hvor folk kloden rundt dansede til ’Happy’, og det er ikke mindst det stunt, der har gjort sangen til, hvad den er. Den har affødt mere end 1.000 alternative versioner på Youtube, og det fik ham få uger siden ham til at fælde en tåre på Oprah, da de genså de mange forskellige danse.

Men måske er hele konceptet og store dele af koreografien i den sammenklippede version, der har gået verden rundt, slet ikke så originalt.

I 2011 lavede danser og skuespillerinde Anne Marsen en 71-minutter lang danser-video kaldet Girl Walk // All day. Ligesom i Pharrells video danser hun frit rundt i New York, og selv om ingen har patent på det koncept, er der alligevel nogle slående ligheder mellem hendes video og bevægelserne, kameraføringen og tøjet i Pharrells ’Happy’.

Hun havde ikke selv først set Pharrells video, men flere forskellige venner kontaktede hende for at gøre hende opmærksom på sammenhængen.

”Da jeg så den, tænkte jeg: ’oh my godness’”, fortæller hun til Spin.

Hun har sammenklippet de to videoer overfor hinanden, og du kan selv bedømme om Pharrell og hans folk har haft fingrene lidt for langt fremme.

En talsmand for Pharrell siger, at hverken Pharrell eller holdet bag musikvideoeen har set Anne Marsens film, før de lavede ’Happy’.

Se, hvad vi ellers skriver om: Musik og Bøger