Du tror, at det er let. Og alligevel lykkes det rigtig mange at fejle, når de skal rulle deres bukseben op. Enten folder de for meget eller for lidt eller for bredt.
Oprindelig er opsmøget blot en praktisk foranstaltning for dem af os, der har fået købt os et par lidt for lange bukser på udsalg og hverken kommer fra et hjem med symaskine eller får taget os sammen til at sende dem til skrædderen og få dem lagt op.
Men efterhånden er det lige så meget forfængelighed som praktik, der får os til at folde benene op på vores chinos og vores jeans. Dels ser det ungdommeligt og afslappet ud. Og dels giver det vores chelsea boots, vores limited sneakers, vores brune ankler og vores selvedge-indersømme på jeansene mere synlighed.
Et par folder på buksebenene giver et afslappet look og et vue til sommerlige ankler og dyre gummisko.
Lige gyldig hvad så handler opsmøget om mode. Og derfor kan man lige så godt gøre det med stil. Først og fremmest handler det om, hvor lidt eller meget du smøger benene op.
Smøger du dine bukseben meget langt op, kammer looket gerne over fra skødesløs maskulinitet til dreng, der er vokset ud af sit tøj, eller – gys – farmand i piratbukser. Desuden kan overdreven opsmøgning give nogle meget voluminøse, men mindre kønne folder, der ligner tunge vægte omkring dine lægge.
Omvendt, hvis du folder dine bukser for lidt, sådan at der er en tydelig fold på dem, men de stadig sjosker ned over skoenes hæl, ja så virker det meningsløst. Som om du lige akkurat har forstået, at opsmøgninger er en ting, men ikke forstået hvorfor.
For selv om konservative herrebeklædningsregler tilskriver, at buksebenene skal nå ned til skoenes hælkappe, burde det efterhånden være tydeligt for alle, der en gang imellem åbner et modeblad, eller som bor i en større by med mange unge mennesker: Bukserne i dag må gerne stumpe.
Daniel Craig kunne godt give sine selvedge-jeans en ekstra fold. Det ville præsentere hans sko bedre og give hans ben et lettere udtryk.
Derudover er der ikke så mange regler for, hvor mange folder, du laver på dine bukseben. En, to eller fire. Det kan alt sammen fungere, så længe det rammer den rigtige længde. Det skal siges om det enkelte opsmøg, at det sagtens kan være lidt bredere end, hvis du folder buksebenet flere gange, men du skal nok ikke gøre det bredere end 2,5 centimeter – det kommer til at se meget demonstrativt ud.
Et godt eksempel på en vellykket opsmøgning, der i sig selv er ret diskret, men giver luft til derbyskoen. Efter vores mening, bør bukserne ikke rulles meget længere op end dette, før det tenderer det komiske.
Når du går i gang med at folde, er der to dominerende metoder.
Enten ruller du bare. Et lag oven på det andet, du ved.
Eller også bruger du det såkaldte pin roll, som særligt inden for sneakerkulturen er populært, fordi det strammer til om anklen og giver dine sko en flot præsentation, og så ser det sporty ud, ligesom et par træningsbukser. Desuden forhindrer den stramme lukning omkring anklen, at du får kold luft op under buksebenet, og det kan jo være meget rart om vinteren.
Et stramt pin roll giver maksimal synlighed til dine hårdt tilkæmpede sneakers.
Der er gudskelov masser af nørder derude, der har gjort sig den ulejlighed at fabrikere instruktionsvideoer til det perfekte pin roll:
