Det behøver ikke være dyrt for at være godt. En ny undersøgelse viser, at det ikke kun er prisen og eksklusiviteten, der afgør, om et modemærke er attraktivt eller ej.

Konsulentvirksomheden Interbrand har offentliggjort deres liste over de bedste globale brands i 2016, og generelt er den domineret af de dyre highend modehuse på nær på to af de allerøverste pladser i top tre.

Den  franske modegigant Louis Vuitton med sin lange og traditionsrige historie ligger ikke overraskende på førstepladsen. Men lige herefter finder vi H&M og Zara på henholdsvis en anden- og tredjeplads.

Det vil altså sige, at de to highstreet-mærker slår pompøse modehuse som Dior, Hermés og Gucci.

Interbrands liste baserer sig på tre parametre, som de har målt på for at finde frem til de bedste globale brands. Nærmere præcist har de lavet en finansiel analyse af hvert mærke, der viser deres overordnede finansielle situation, en analyse af mærkets rolle i forhold til, hvor tilgængeligt det er, priserne på produkterne og ’product features’.

Til sidst har Interbrand også kortlagt brandets styrke målt i deres evne til at skabe loyalitet og bæredygtighed. Data stammer fra kilder som Reuters og Twitter.

Den fulde liste kan du se lige herunder. Beløbet til højre angiver brandets værdi i millioner dollars.

Louis Vuitton: 23,998 millioner dollars

H&M: 22,681 millioner dollars

Zara: 16,766 millioner dollars

Hermès: 12,833 millioner dollars

Gucci: 9,385 millioner dollars

Cartier: 7,738 millioner dollars

Tiffany & Co.: 5,761 millioner dollars

Prada: 5,504 millioner dollars

Burberry: 5,362 millioner dollars

Dior: 4,409 millioner dollars  

Ralph Lauren: 4,092 millioner dollars

Kigger vi på alle mærker og ikke kun mode, er det Apple, der står tilbage som det mest værdifulde overall globale brand. 

LÆS OGSÅ: Se den fulde lookbook fra det længe ventede Kenzo x H&M-samarbejdet

LÆS OGSÅ: Hold varmen: 17 striktrøjer der gør dig velklædt

LÆS OGSÅ: Efterårsgrå: Stan Smith kommer i flot ruskindsudgave