Fem frygtelige biler vi alligevel drømmer om

1977 Lada Niva
Alene ordet komfort vil være at betragte som en journalistisk stramning, når snakken falder på den russiske folkejeep. Den er undermotoriseret, den larmer og kabinen nærmer sig det frastødende. Alligevel er der noget ved Lada Niva, der får mig til at vende mig om efter den på gaden og hælde hovedet på skrå med et mildt smil i mundvigen. Tror det er den nærmest militaristisk gennemførte funktionelle stil i designet og betjeningen. Der er ingen bullshit overhovedet – du bad om en terrænbil, du fik en terrænbil, luk røven og kør i noget mudder. 

 

Jaguar XJ (Serie I, II, III)
Lad mig slå det fast med det samme: Jaguar XJ er ikke nogen frygtelig bil. Det er en gudesmuk, graciøst velproportioneret og nærmest coupé-agtig limousine. Men det er også en bil, der har givet anledning til mange søvnløse nætter. Jeg siger ikke, at der ikke findes glade ejere, som aldrig har oplevet problemer. Jeg siger bare, der findes også folk, der er faldet ud af flyvemaskiner uden at dø. Det er bare ikke ret mange – og som regel står flyet på jorden, når miraklet sker. En Jaguar  XJ skal stå i en garage og kun komme ud på dage, hvor solen skinner, englekor synger og AGF vinder for tredje kamp i træk. Omdømmet til trods drømmer jeg om at tage springet – altså ud i en gammel Jaguar XJ. 

 
1984 Maserati Biturbo
Åh, at eje en bil med den legendariske trefork på køleren. Og et fint, lille analogt ur i midterkonsollen. Det må være lykken... Jah, altså afhængig af, hvilken Maserati du ejer. Hvis det er firserlynet Maserati Biturbo er det ikke lykke, men bare en flygtig positiv hallucination i stil med dem, du måske kan opleve, før du dør af en overdosis LSD. Det er en plumrådden bil skabt af en virksomhed på randen af bankerot. Alt, hvad der kan gå i stykker, vil gå i stykker. Ja, herregud tænker du, sådan er det jo med alt her i livet, men her taler vi om en proces, der kan vare ned til få uger – forudsat at bilen kan køre. Ja, dysfunktionalitet er strengt taget det eneste, der kan stoppe regnen af ulykker over dette djævelsk pænt indpakkede makværk. 
 

1987 Chrysler LeBaron
En åben bil du har råd til – og så endda med en eller anden løjerlig form for stil over sig. Samlekvaliteten er tvivlsom, køreegenskaberne vil tiltale de nekrofile, og der står pornogrossist skrevet med flammeskrift over himmelen, når du ankommer i den. Til gengæld får du en stor, åben flyder af en amerikanerbil. Og du slipper for værditab, da bilen allerede står på bunden af markedet ­– omvendt skal du påregne er del udgifter til vedligeholdelsen. 

 

1981 DeLorean DMC-12
Nu vil fans af 'Tilbage til Fremtiden' begynde at samle sten til min henrettelse, men jeg elsker altså selv både filmen og bilen. Giugiaros kileformede design med den matte overflade i rustfrist stål og mågevinge-dørene – det er godt tænkt, men desværre også uigennemtænkt. Konstruktionen med stål og vingedøre er alt for tung til den spinkle motors i bedste fald 170 hk. Samtidig har dørene den ulempe, at de blokerer, hvis bilen mangler strøm. Det er i sig selv slemt, men kombineret med, at bilen er utæt i regnvejr og dermed må betragtes værende elektrisk udfordret, gør det den smukke DeLorean til en cocktail fra helvede. I øvrigt bygget i Nordirland af aktiverede arbejdsløse, der aldrig har samlet en bil før – så er du advaret.

 

LÆS OGSÅ: "Du finder ikke en nemmere vej til nærvær end i en åben bil"

LÆS OGSÅ: Volvo XC90: Så mangler vi bare kaviar og champagne

LÆS OGSÅ: Mustang er folkets sportsvogn: Fyrig, muskuløs og meget udholdende