SLAGSANGEN RUNGEDE som et ekko og en markering af det, der var engang. Op til EM-slutrunden i 1996 på hjemmebane istemte englænderne omkvædet ”It’s coming home, football is coming home” med reference til spillets hjemland og VM-titlen 30 år tidligere samme sted. Nu skulle det være igen. Og så selvfølgelig ikke alligevel. For i slutrunder spiller man både med straffesparkskonkurrence og tyskere. Godt nok vandt England endelig én over Spanien i kvartfinalen, men i semifinalen gik det galt, da Gareth Southgate brændte englændernes sidste straffespark. Mod tyskerne. Bye-bye igen.

’Three Lions’ var titlen på slagsangshittet og samtidig i årtier kælenavnet for det engelske fodboldlandshold, der siden VM-titlen på Wembley i 1966 er gået så gruelig meget grumt igennem og aldrig i titelforstand har formået at bringe fodbolden hjem igen. Pokalskabet skriger efter en makker. Men nu kommer den i hvert fald hjem på eget græs med engelske EM-gruppekampe, semifinale og finale på Wembley.

Slagsangen fra 1996 levede videre som fast slutrundeindslag og kulminerede i et sandt SoMe-akkompagnement til Englands bestræbelser på at gå hele vejen ved VM i Rusland i 2018. En sand landeplage i såkaldte meme- og Twitter-versioner, som det halve af England i optimismens navn var leveringsdygtige i. Nu med førnævnte Gareth Southgate på trænerposten og denne gang ikke i foroverbøjet erindring om det brændte straffespark hjemme på Wembley i 1996. Denne gang formåede han rent faktisk at vinde en straffesparkskonkurrence over Colombia, inden hans mandskab røg ud i forlænget spilletid i semifinalen til Danmarks banemænd, Kroatien.