Når solen står højt på himlen, er der brug for læskende øl, og ingen øltyper er mere friske end den lette, lyse lagerøl, som kendetegner de asiatiske varianter, da de afspejler klimaet. Det er nuancernes øl, hvor bitterheden fra humle altid er nedtonet.Friskheden er altafgørende, ikke den rige smag. De går også godt til Østens eksotiske, krydrede retter, hvor den lette bitterhed og den forfriskende karakter netop er med til at rense ganen og forstærke madoplevelsen.