Elvis-efterligner

Danmarks bedste Elvis-efterligning

Brian er Elvis-missionær: Nu stiller han op til VM for at blive verdens bedste

Selvom det i dag er 40 år siden, Elvis Presley døde, lever han stadig videre blandt millioner af fans verden over, især hos de af dem, der går til drastiske metoder for at hylde ikonet.

”Det er sgu ikke for sjov, det her. Det er min måde at hylde… ham.”

Brian Trøjborg kigger ud i stuen. Det mest af reolen er fyldt med bøger om Elvis, film med og om Elvis, køleskabet er dekoreret med forskellige Elvis-magneter, og der på væggen, hvor der ikke hænger guitarer, hænger store fotos af selv samme Presley.

”Han er nok det vigtigste i mit liv,” siger han og kigger rundt, mens han nikker bekræftende for sig selv, indtil øjnene falder over døren ind til hans datters værelse.

”Ja okay, så i hvert fald det næst vigtigste.”

38-årige Brian Trøjborg bor på et nedlagt landbrug i Vridsløsemagle ved Høje Taastrup. Til dagligt arbejder han som dansk-, engelsk og musiklærer på en folkeskole en halv times kørsel derfra, men hans bijob og passion er lidt mere far out.

For efter skoletid skifter Brian ham. De seneste 18 år har han optrådt som sit store idol, Elvis Presley, med alt hvad det indebærer af jumpsuits, guldhalskæder, bakkenbarter og pomadehår.

Og 18 år har dygtiggjort ham. I 2013 blev han skandinavisk mester i at klæde sig ud som, synge som og bevæge sig som Elvis, og i maj i år vandt han, hvad der svarer til Danish Open, og er dermed nu direkte i semifinalen ved verdensmesterskabet, der afholdes i Memphis i næste uge.

Hvilket er et specielt godt tidspunkt at være til verdensmesterskabet, for det er i næste uge præcis 40 år siden hovedpersonen, altså Elvis Presley, døde – som et ikon allerede i sin egen tid.

Han skydes til at have solgt et sted mellem 600 og 500 millioner eksemplarer af sine omkring 700 albums og singler, hvilket gør ham til den bedst sælgende solo-artist nogensinde. Desuden var han et symbol på ungdom, sex, rock’n roll, og at selv en fattig knægt fra en lille gård på bøhlandet kunne vokse op og blive verdensstjerne.

Så selvom Elvis døde i 1977 levede ikonet videre hos hans verdensomspændende fanskare, og ikke mindst de, der ligesom Brian Trøjborg, optræder som Elvis Presley.

”Det har grebet om sig siden starten. Der havde jeg bare en blazerjakke på,” siger Brian og viser et par nyindkøbte, hvide støvler, han har importeret fra en specialforretning i USA.

På verdensplan er der omtrent 3.000 professionelle udøvere at disciplinen. Elvis Tribute Acts (ETA’er) hedder de, for der er ingen tvivl om, at de tager det alvorligt. De er ikke impressionister eller parodier, men megafans, der gør deres for, at Kongen aldrig skal dø.

Den amerikanske universitetsunderviser Gael Sweeney beskriver i sin bog ’The King of White Trash Culture’, at ETA’er ikke gør det for pengenes eller for underholdningens skyld, men nærmere som et slags religiøst ritual, hvorved Elvis lever videre igennem dem.

I USA findes der radiokanaler, der udelukkende spiller ETA’ers versioner af Elvis-numre, nogle amerikanske flyselskaber giver store rabatter på mærkedage, hvis man flyver i Elvis-kostume. Flere steder, og især i Las Vegas, kan man blive viet af en syngende Elvis, og i et helt grelt tilfælde har en engelsk mand slået sin kone ihjel, fordi hun ved en fejl kom til at sælge hans billet til et ETA.

Nej, det er ikke for sjov. Heller ikke for Brian Trøjborg. Han har optrådt i snart hele Danmark, blandt andet i Parken og har flere gange været tæt på at blive europamester i England, men nu er det altså lykkes ham at komme til verdensmesterskabet.

Og det glæder han sig til af tre årsager:

For det første tages ETA’er, som allerede nævnt, noget mere alvorligt i USA end i Danmark. Hvor det herhjemme ofte antages som let underholdning, er det i Elvis’ hjemland en legitim underholdningsgenre på linje med enhver anden, og derovre er Elvis-fansene flere og mere inkarnerede.

For det andet kan konkurrencen potentielt set være et gennembrud til et internationalt publikum. Blandt de omkring 3.000 professionelle ETA’er der i verden, er det kun en 10 stykker, der tjener rigtigt gode penge, og som får mulighed for at rejse kloden rundt og optræde i koncertsale, der er en konge værdig. De, der er i den klasse, har alle vundet i hvert fald ét verdensmesterskab.

Den tredje årsager venter vi lidt med, og kigger i stedet på, hvordan ETA-genren er opstået og opbygget, for det har stået på længere, end man skulle tro.

Det første ETA kom nemlig allerede to år efter Elvis havde indspillet sin første single. I 1955 var Elvis ude for et mindre biluheld, der forsinkede ham til en koncert, hvor publikum allerede stod klar og var ved at blive utålmodige. Derfor blev en lokal sanger sendt ind på scenen for at spille Elvis, indtil den ægte vare nåede frem.

Derfra er ETA’er kun steget i antal. Allerede mens Elvis levede, var der en god del, og nogle af dem var Elvis selv inde at se. 10 år efter Elvis døde afholdtes det første ’Images of the King’, som er det verdensmesterskab, Brian skal til.

Og det er faktisk kun det ene af to verdensmesterskaber. Det andet, ’Ultimate Elvis Tribute Artist Contest’, er arrangeret af rettighedshaverne til Elvis’ navn, musik, og udseende og har eksisteret i 10 år. Dertil kommer en lang, lang række af kvalifikationskonkurrencer og forskellige andre stævner.

Begge verdensmesterskaber afholdes under Elvis Week i hans hjemby, Memphis, som er en festival af konkurrencer, koncerter, foredrag, memorabilia og en næsten uhørt begejstring for den afdøde sanger.

Engelske Ben Portsmouth har vundet dem begge. Images i 2010 og Ultimate i 2012, men i år er han headliner i Images-showet, VIP til festivalen og dommer i konkurrencen. Han har optrådt i næsten lige så mange amerikanske late night talkshows som en ny popstjerne på vej op og skal efter Elvis Week optræde fra Belgien til Argentina. Alt i alt et af de største ETA’er i verden og højest sandsynligt den mest succesfulde i Europa.

En anden kendt ETA er norske Kjell Elvis, som er et af få ETA’er, der ikke prøver at skjule, at han har fået foretaget plastiske operationer for at ligne Elvis mere.

Helt så drastiske metoder er Brian Trøjborg ikke gået til, selvom tanken har strejfet ham. Det skulle i så fald være næsen, der skulle have en tur: Når Brian smiler, vipper hans næsetip lidt nedad, mens Elvis’ faktisk vippede en lille smule opad. Det kunne være rart ikke at have det imod sig.

Desuden er Brian 12 cm for høj, men det er svært at gøre noget ved. Et stigende problem er også, at hans hår ikke er så tykt, som det har været, og at hårgrænsen bliver højere og højere. Indtil videre går det, men om ikke ret længe er han nok nødt til at få en hårtransplation eller gå over til at bruge paryk, når han optræder.

Og det ville ærgre ham en lille smule, for kodeordet er autencitet – at give den bedst mulige portrættering af Elvis:

”Jeg har det svært med dem, der laver sjov ud af det. Dem, der er meget tykke og overgør det. For Elvis var kun tyk en meget kort periode, og selvom han ikke undergjorde noget, så spjættede han ikke med benene fra start til slut. Det handler om at kopiere så nøjagtigt som muligt,” mener Brian.

Derfor bruger Brian også gerne et par timer om dagen på at forfine sit hyldestnummer. Enten ved at se livevideoer om og om igen, øve grimasser foran spejlet, lytte til bidder af sange, pause dem, optage sit eget forsøg på telefonen, høre det, og så forfra med at lytte til originalen igen. Faktisk har flere ETA’er udgivet selvhjælpsbøger og –film med tips til at lave et godt ETA.

Brian har også en dobbelt-cd med interviewoptagelser med Elvis, som han lytter igennem for at lære at tale præcis som Elvis. Engang for et par år siden mødte han Elvis’ gamle turnemanager, som roste ham for hans udtale.

”Han spurgte mig ’Did Elvis teach you how to speak English?’ Det var et stort kompliment, og det er vanvittigt fedt at møde nogen, der har kendt ham. Så føler jeg også, at jeg er tættere på ham.”

Når Brian gør sig klar til at spille Elvis, starter han med håret, som er farvet sort. Han bruger en eyeliner til at tegne hårgrænsen, som han vil have den. Så puster han hårfibre ind i håret og bakkenbarterne for at give fylde, bruger dernæst en to-tre forskellige sprays og cremer, reder det og slutter endelig af med hårspray.

Så er der makeuppen i ansigtet, der skal fremhæve kæben og kinderne, og en mascara, der løfter øjenbrynene et par millimeter op og giver dem et buk det helt rigtige sted.

Så vidt hovedet. Kostumet er en helt anden sag. Brian har en 10-12 stykker at vælge imellem spændende fra Elvis’ begyndelse i 50’erne, typisk bestående af en blazerjakke, et par mørke bukser og hvide sko, over det sorte læder-outfit fra ’68 Comeback Special’en til den nok mest kendte tid i Elvis’ karriere, den der i ETA-kredse kaldes jumpsuit-perioden, og som er den med de ædelstenbesatte heldragter.

Dragterne får Brian sendt fra et amerikansk firma, der specialiserer sig i at lave kopier af Elvis’ tøj. Enten kan Brian finde et foto på nettet, eller han kan vælge fra deres arkiv, så sende sine mål og 15.000-20.000 kroner, og få et specialsyet kostume med posten.

Dertil kommer de hvide støvler til omkring 900 kr., en halskæde til 700 kr., et bælte til 2.000 kr. og fire ringe (tre på den ene hånd, en på den anden) til omkring 1.000 kr. hver.

Han er lidt irriteret over, at han ikke også har en kappe til sit ’Aloha From Hawaii’-sæt, men den koster 6.500 kr., og Elvis havde kun den på til allersidst i sit show, så det går nok.

”Så må vi se, når jeg kommer til Memphis, om jeg kan lade være med at købe mig fattig. Jeg har udset mig en jakke til 400 dollars (ca. 2.500 kr.), jeg skal have. Den er fra en tøjbutik, Elvis købte meget af sit tøj fra i 50’erne, som er begyndt at sælge kopier.”

’Images of the King’ strækker sig fra d. 11. – 19. august, med semifinale d. 13. Det foregår i New Daisy Theater, hvor også Bob Dylan, Foo Fighters og Red Hot Chili Peppers har været forbi. Der er 42 deltagere fra ni forskellige lande og kontante pengepræmier til de fem bedste. Vinderen modtager 31.000 kroner.

Konkurrencen foregår som ét langt show, hvor et dommerpanel bedømmer hver deltager ud fra tre hovedkategorier med 13 underkategorier:

ETA’ets udseende tæller 20%. Herunder en bedømmelse af kostumet, håret, højden og ansigtet. Optrædenen er 40%, og her tæller karisma, gestik, publikums reaktion og hvor tæt på Elvis’ optræden, ETA’et kommer. Den tredje kategori er sangstemmen, og den tæller også 40% af den samlede score. Her gælder det naturligvis om at synge som Elvis – så præcist som muligt.

Hvis kostumet og sangvalget ikke passer sammen, hvis et ETA fx skulle få den idé at iklæde sig det ikoniske sorte læderoutfit fra Elvis’ ’68 Comeback Special og synge Burning Love fra 1972, betyder det direkte udvisning. Ligeledes er det ikke tilladt at kaste andet end sit tørklæde ud til publikum og max ét per sang.

Fordi konkurrencen er bygget op som et show, kan den samme sang ikke blive sunget to gange af to forskellige ETA’er. Derfor har Brian i forvejen sendt to sangvalg og to alternative sangvalg ind, for at arrangørerne kan koordinere.

Han har lagt billet ind på at synge publikumsfavoritten ’Suspicious Minds’ og et par andre sange, der giver ham mulighed for at præsentere sin sangstemme bedst muligt. Alle hans sangvalg er fra jumpsuit-perioden, der stemme- og bevægelsesmæssigt bedst passer Brian.

Den er generelt den mest populære periode blandt både ETA’er og ETA-fans, mens andre sværger til de tidlige rock’n roll-år. Andre igen går efter at imponere dommerne med deres indgående kendskab til Elvis ved at vælge nogle mindre kendte sange og optræde i tøj fra hans mindre populære film-periode, altså de år i 60’erne, hvor Elvis koncentrerede sig om at lave film og sange til film. De helt hardcore optræder i militæroutfit med sange fra Elvis’ tid som udstationeret soldat 1958-1960.

”Jeg har ikke en yndlingsperiode eller en yndlingssang. Der er en sang til ethvert humør og enhver situation, og jeg synes, de er gode næsten alle sammen. Men på en eller anden måde overgår Elvis summen af alle sine sange,” siger Brian.

Han bliver stille og tænksom, når han skal forsøge at beskrive, hvad Elvis helt præcis betyder for ham. Endelig giver han et svar: Det er ikke til at forklare.

”Han står for mig som symbolet på, at alt kan lade sig gøre. Han var så stort og godt et menneske, selv hvis man skræller musikken af. Så når jeg laver mit ETA, føler jeg, at jeg er med til at bringe budskabet om Elvis videre. På den måde er jeg med til at holde ham i live.”

Udover at deltage i konkurrencen, skal Brian også optræde to gange på et hotel i Memphis under Elvis Week.

Den tidligere nævnte Ben Portsmouth har graciøst valgt i år at sætte sig bag dommerbordet, og lade andre, knapt så succesfulde ETA’er, som Brian Trøjborg, komme til. Desværre er den om muligt endnu mere legendariske Doug Church på rov efter sin anden verdensmestertitel.

Church blev verdensmester i 1991 og har siden turneret både med det Las Vegas-baserede Legends in Concert og solo, hvilket igennem årene har givet ham en større fanskare – de såkaldte ’Church Goers’ – der mener, at han er endnu bedre end den rigtige Elvis. Ingen tvivl om, at Church er Brian Trøjborgs største konkurrent.

”Jeg vinder. Selvfølgelig gør jeg det,” siger en sejrssikker Brian Trøjborg i sofaen i stuen i det nedlagte landbrug i Vridsløsemagle lidt uden for Høje Taastrup.

”Når det så er sagt, så glæder jeg mig til at se de andre. Det kan være, de gør nogle ting, jeg kan lade mig inspirere af. Ja, og så glæder jeg mig til at opleve så mange andre, der er ligeså store fans som mig.”

Og det bringer os til den tredje årsag til, at Brian Trøjborg glæder sig til at skulle til Memphis: Han har nemlig aldrig været der. For med en hobby, hvor en heldragt koster 20.000 kr., har der aldrig været penge til overs til at besøge Graceland, Elvis’ hus.

Her boede han fra 1957 til sin død, 20 år senere. I dag er huset både et museum og et mekka for Elvis-fans, og det er derfor med en hvis undskyldende stemmeføring, at Brian afslører, han aldrig har været på pilgrimsfærd.

Men det skal han nu, og så oveni købet på 40-årsdagen for Elvis’ død som semifinalist til verdensmesterskabet i at være fan. På selve årsdagen, d. 16. august, mødes titusindvis af fans hvert år til en mindehøjtidelighed, hvor de med levende lys går tavst forbi Graceland for at ære Kongen. Det glæder Brian sig til, næsten lige så meget som til konkurrencen:

”Mine venner driller mig med, at jeg vil begynde at græde. Det tror jeg, de får ret i.”

Her kan du se Brian optræde:

LÆS OGSÅ: Julian er 29 år og jomfru: Nu udstiller han sig selv i et glasbur

LÆS OGSÅ: Svend Brinkmann er anti-guruen, der selv blev en guru: "Nogle gange stiller de mig under 'religion', ved siden af Bibelen"

LÆS OGSÅ: Peter Sommer: "Jeg har været nede at vende nogle steder, hvor jeg aldrig troede, jeg skulle vende"