Der er store stjerner, som modtager masser af priser. Og så er der stjerner, som går noget mere under radaren – og nogle skuespillere som slet ikke er blevet til stjerner endnu, men som med garanti vil blive det.
For skuespil er mange ting, men først og fremmest er det kompleksitet blandet med en evne til at overraske i bittesmå nuancer. Man kan uden tvivl lære faget til en vis grad, men det handler også om et råt talent for at være tilstede, når instruktøren brøler værsgo, og kameraerne begynder at rulle.
Dette talent besidder alle hovedroller i årets velanmeldte og ikke mindst prisregnsoverdryssede serier som ’The Handmaid’s Tale’, ’Big Little Lies’ og ’Veep’.
Men der findes også præstationer, som – i hvert fald herhjemme – ikke får nær så meget opmærksomhed, som de fortjener. Og det skal der selvfølgelig laves om på, så derfor er der her fem skuespillere, du (måske) ikke har lagt mærke til, men som du helt sikkert kommer til at høre meget mere om i de kommende år.
Cameron Britton i ’Mindhunter’
Det er ganske enkelt ubegribeligt, så fattet og skræmmende Cameron Britton er som seriemorderen Ed Kemper i ’Mindhunter’. Når han er i billedet er det næsten som om, han er en professor, der underviser.
Stemmeføringen er monoton, mens han taler om blodets temperaturer på de lig, han i allermest bogstavelige forstand har i lasten. Cameron Britton leverer virkelighedens morder med en ro, der konstant giver én nervøse trækninger.
Kemper ved, hvad han har gjort, og han fremlægger det lige så afdæmpet, som hvis man fortæller om sin dag på arbejdet. Eller som hvis man nyder sin mad, hvilket han gør i dette klip, der faktisk ret uhyggeligt:
Kan streames på Netflix
Donald Glover i ’Atlanta’
Hvis man slår op under ”overskud” i en billedordbog (hvis sådan én altså findes!), toner der formentlig et foto af Donald Glover frem. Han er manden bag hiphopnavnet Childish Gambino, og så leverer han med ’Atlanta’ en både hovedrolle- og instruktørpræstation, der rækker langt ud i fremtiden. Med en fortælling om unge mænds kampe for et bedre liv og ikke mindst en opstigning i byens rapkredse, formår Glover at blande genrer, som kaster sig ind og ud imellem hinanden i næsten hver eneste scene. ’Atlanta’ er både et sprødt beat og en solid melodramatisk fortælling. Og Donald Glover er umulig at få øjnene fra.
Kan streames på Viaplay
Alison Brie i ’Glow’
Hold kæft, hvor er hun irriterende! Irriterende god. Alison Brie spiller den håbefulde skuespiller, som i 1980’erne sætter alt ind på at blive wrestler med så meget provokerende selvsikkerhed midt i al sin mangel på respekt for sig selv, at man blæses bagover. ’Glow’ er én af de mest overraskende og vilde serier længe, fordi dens persongalleri skejer helt ud.
Hver eneste kvinde er underligt aparte, og deres chef, der bliver spillet morsomt og sublimt af komiker Marc Maron, veksler hele tiden imellem lysten til at svine dem til og lysten til at ville i bodystockingen på dem.
1980’erne fremstår samtidig grynet og knivskarpt som tidsbillede. På den måde afspejler det serien og ikke mindst Alison Bries fænomenale præstation: På overfladen er hun skarp, ligefrem og irriterende, men bag dette udtryk ligger alle de udflydende livssituationer, der har ført den aspirerende skuespiller ind i wrestling-miljøet.
Kan streames på Netflix
Elias Budde Christensen i ’Thomas14’
Man kan sagtens mene, at TV2’s nye ungdomsserie er en anelse for renskuret – især eftersom den ikke rigtig angriber emnet om en ung mands homoseksuelle vækkelse med lige så meget bid som eksempelvis norske ’Skam’ gjorde i sin tredje sæson.
Men det tager altså ikke noget fra debutant Elias Budde Christensen, der spiller med så stilsikker usikkerhed, at man ikke kan lade være med, at følge den unge mand Thomas’ rejse ind i sin egen nye virkelighed. Budde Christensen formår på forunderlig vis, at skabe nærvær ud af en afgrundsdyb ensomhed, og der ligger uden tvivl masser af komplekse roller og venter på ham i den danske filmverden.
Kan streames på TV2 Play
Garrett Hedlund i ’Mosaic’
Garrett Hedlund er i den grad en overset skuespiller. De fleste kender ham nok fra ’Tron’ (2010), men det er i mere vilde og sørgmodige roller, at Hedlund virkelig folder sig ud. Hans spil i ’On The Road’ (2012) er eksempelvis mesterligt stærkt.
Og i Steven Soderberghs seneste serie viser Hedlund i den grad også sit store format. I en enkelt scene kan han gå fra ro til vildskab, som manden, der er involveret i en mordgåde, som skal løses, førend vi ved, hvem der har slået den populære børnebogsforfatter Olivia Lake ihjel.
På mange måder er det seriens nytænkende og ofte interessante form, der stjæler opmærksomheden, men de bedste øjeblikke leveres rent faktisk af Hedlund, som ofte får kameraet til at sitre.
Kan streames på HBO Nordic
