Jokeren er en af mest portrætterede superskurke overhovedet, og nu får han sin egen film, der skal afslører den ægte historie om, hvordan den farverigt klædte voldspsykopat blev til. Ifølge Variety er det denne gang Joaquin Phoenix’ tur til at følge Heath Ledgers (2008), Jack Nicholsons (1989) og Cesar Romeros (1966) store skuespilpræstationer i rollen, som den ukontrollerbare cirkusartist og massemorder.

Filmen skal produceres af Martin Scorsese og instrueres af Todd Phillips, der tidligere har stået bag de gakkede komedier ’The Hangover’, ’War Dogs’ og ’Starsky & Hutch’. Tidligere har Joaquin Phoenix ellers takket nej til skurkagtige roller, bl.a. som Lex Luthor i ’Batman v. Superman: Dawn of Justice’ og som Kaecilius i ’Doctor Strange’, der efterfølgende gik til danske Mads Mikkelsen.

Senest var det Jared Leto, der mere mislykket end succesfuldt prøvede kræfter med rollen i de to ’Suicide Squad’-film. Her kunne man høre historier om, at han på settet levede sig så meget ind i rollen, at han sendte et grisehoved og en rotte til to af sine medskuespillere. Også Heath Ledger gik til ekstremer for at finde sig til rette i rollen som den elendigt sminkede, storsmilende superskurk. Han isolerede sig i en måned på et hotelværelse i London, hvor han lavede collager og eksperimenterede med stemmerne.

LÆS OGSÅ: Derfor er det så svært at skrive en sex-scene

LÆS OGSÅ: Trailer for den nye Han Solo-film offentliggjort

LÆS OGSÅ: Game of Thrones-skaberne skal lave ny Star Wars-serie