Er der generelt mange elendige beskrivelser af sex i litteraturen?
”Jeg køber gerne præmissen om, at det er svært af rigtig mange grunde. Sex har været tabuiseret i mange år, fordi det er et underligt miskmask af romantik og forelskelse og porno og perversioner.
Vi har et kompliceret forhold til sex, fordi det ofte enten bliver det ene eller det andet, når man skildrer det sprogligt. Brett Easton Ellis tog pornoens sprog, og jeg synes, at han har gjort det rigtig skarpt. Men han er virkelig blevet mødt med fordømmelse af læsere, der bliver stødt på manchetterne. Den anden side er ekstasen – der ligger udover sproget.
Begynder du at beskrive den, roder du dig ofte ud i alle mulige metaforer eller opfindsomt billedsprog. Det er her, det kan blive ufrivilligt komisk, og det er også det, Literary Review går efter, når de kårer den dårligste sexscene.”
Hvad er den dårligste sexscene, du har læst?
”Det er i Jans Kjærstads romantriologi ’Forføreren’, ’Erobreren’ og ’Opdageren’, men det er faktisk ikke en specifik scene. Hovedpersonen er bare så glad for sin pik, og fortælleren gør hele tiden opmærksom på, at han simpelthen er så glad for sin pik, at det virker, som om forfatteren er lige så glad for den. Den selvglæde har jeg virkelig svært ved at følge. Der står jeg af.”
’Bad Sex Award’
Literarys Review gav den her scene prisen for værste sexscene i en roman 2017
”… Hendes ansigt og vagina kæmper om min opmærksomhed og jeg kaster et blik på det billardsæt, som min penis og mine testikler udgør …”
Forfatter Richard Bollen (!)der har spillet for lidt (lomme) billard. Der er tre kugler – to hvide og en rød – i et billardsæt.
Hvordan kategoriserer man en god sexscene?
”Jeg tror, at man enten bliver nødt til at vise den grimme side af sex eller også udstille og latterliggøre sex. Udover Brett Easton Ellis er der Chad Kultgen, der slog igennem med bogen ’En helt almindelig han’. Han skildrer helt koldt, hvordan mænd tænker om sex og kærlighed.
Den er barberet for romantiske følelser og bruger i stedet rigtig meget humor. Han er lidt en elev af Bret Easton Ellis, og han bliver ofte modtaget på samme måde.
Krimiforfatteren Øystein Wiiks bog ’Tenoren’ starter med en operasanger, der er på vej på scenen. Inden han træder ud foran publikum, har han en kvinde til at give sig et blowjob, og hun kører ham helt op til lige før, han skal komme. Og så afbryder han hende. Nu er han klar til at gå ud på scenen, hvor han derefter bliver skudt. Det er en utrolig morsom skildring. Der er et eller andet meget menneskeligt og komisk over det.”
LÆS OGSÅ: De bedste bøger i 2017
LÆS OGSÅ: Ny bog om det skramlede København, der fik tæv af bulldozerne
