1. Malene Maj, studerer ernæring og sundhed og arbejder hos Malene Birger 

“Jeg har været på en række andre festivaler de seneste år, men jeg er taget på NorthSide i år, fordi der er lidt mere ro på - det passer perfekt, for jeg er nemlig gravid. Jeg er af sted med en masse venner, og lige nu sad mine veninder og jeg bare lige og slappede af, og så er mændene på Whisky Bar. Her er skidehyggeligt!”


2. Christina Nørgaard Paulsen, studerer medievidenskab

“NorthSide ligger desværre tit oven i eksamensperioden, men i år lykkedes det mig at komme af sted - for første gang. Jeg går all in på poppen og glæder mig især til at se Kesi, Gilli og Nik & Jay.”

3. Line Amalie Thulstrup, sygeplejerske

“Jeg er blevet drillet siden 2001, fordi jeg elsker Nik og Jay. Men jeg skammer mig ikke: Når de spiller lørdag aften… det bliver mit højdepunkt på festivalen i år!”

4. Mathilde Ceylan, model

“Jeg har det jo sådan, at Nik og Jay altid kan skabe en stemning. Jeg har set dem til koncerter mange gange før, og jeg glæder mig vanvittigt til at se dem igen.”

5. Anna Bollerup Holm, store manager hos Julie Sandlau

“Her er mere rocket i år, og det er bare mere mig. I år skal Rival Sons for eksempel spille. Det er simpelthen på grund af dem, min kæreste og jeg købte billet.”

6. Charlotte Alber, i praktik som grafisk designer - studerer visuel kommunikation

“I virkeligheden er jeg ikke selv så optaget af musik, men jeg var så heldig at få en billet af mit praktiksted, og her er jo bare sindssygt dejligt med sol, venner og min kæreste. Og vi har lige set Soleima. Det var fedt.”

7. Laura Marie Tyberg, tjener

“Jeg købte billetten for to dage siden. Jeg har ikke nået at tænke så meget over, hvad jeg ville høre eller lignende. Men nu er jeg her. Og klokken et i nat går The Internet på. Jeg er klar.”

8. Marie Louise Takibo, studerer kommunikation, kultur- og sprogmødestudier på RUC

“Der spiller en hel masse rocknavne, jeg ikke rigtig kender, men jeg tror, det bliver rigtig fedt at få set. Selv er jeg mere til soul. D/troit var helt perfekt at åbne festivalen med torsdag middag. Det var både den første og den bedste oplevelse indtil videre. Jeg er virkelig bare en sucker for soul!”

9. Stephanie Andersen, grafisk designer ved LEGO

“Det er anden gang, jeg er her… det er som en virkelig fed, upgradet version af Grøn Koncert. Ej, det er måske lidt tarveligt at sige. Her er bare behageligt, og man kan høre fantastisk musik om dagen og sove i en god seng om natten.”

10. Malene Anthony, fotojournalist

“Da jeg tog tøj på i dag, tænkte jeg mest på, at jeg skulle kunne få luft til benene. Det lykkedes!”

LÆS OGSÅ: 10 kvinder vi ka’ li’ på Heartland Festival

LÆS OGSÅ: NorthSide: Mænd, her er den festivalstil, kvinderne kan li’

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Katrine Engberg