Min morgenrutine er jo for det meste at skifte en ble, blive tisset lidt på, og så hvis jeg er heldig, så drikker jeg et glas vand.

Men mine morgener er også meget varierede – nogle dage er jeg ude og spille som dj, og så står jeg ikke så tidligt op. Andre dage laver jeg morgen-tv, og så skal jeg tidligt hjemmefra. Men de fleste dage står på børn og P3.

På de 'almindelige' dage står jeg op med mine børn og min kone mellem klokken 6 og 7. Jeg har jo to menneskelige vækkeure på et og tre år, og de definerer suverænt, hvornår jeg vågner, og hvor hidsigt dagen starter ud.

Herhjemme har vi et ret klart ideal om, at morgenerne helst skal være så afslappede som muligt. Hvis vi kommer forkert ud ad sengen, er det grundlaget for en stresset dag. Derfor insisterer vi på at skabe en god stemning og have god tid, så morgenen er hyggelig. Især fordi det i en travl hverdag er nogle af de hyggeligste timer, vi kan have som familie.

Vi sætter ofte musik på og tænder nogle stearinlys. Jeg har en playliste, jeg egentlig bare lavede til mine egne søndage, før jeg blev far, der hedder ’Pelle Peter Chill’. Der ligger alt muligt hyggeligt musik fra alle verdens hjørner og alle genrer, som sætter en ret fin og behagelig ramme for enhver morgen. Jeg opdaterer den stadig, når jeg falder over en sang, der passer ind i stemningen. Jeg har også en liste, der hedder ’Pelle Peter Amok’, men den er mest til fest og træning. 

Min værste morgenvane er at sidde og kigge på min telefon. Det er jo ligegyldige minutter sammenlignet med at lægge et puslespil eller finde Holger med børnene. Men jeg kan ofte ikke lade være med at tjekke, hvad der er sket på Instagram. Jeg tjekker lige ind med vennerne og alle de andre psykopater, jeg følger. Og der er jo sjældent sket en skid, fordi det har været nat.

Mit daglige bad kan være på alle tidspunkter af døgnet. Hvis jeg for eksempel har en dag, hvor jeg skal tidligt afsted eller børnene bare kræver min fulde opmærksomhed, så når jeg sjældent et morgenbad eller at sammensætte det helt store outfit. Det skal bare være effektivt.

Flere gange er jeg mødt ind på Go’ morgen Danmark, hvor det først er i sminken, jeg bliver gjort opmærksom på, at det måske er gået lidt stærkt på vej ud ad døren: ’Hvorfor har du havregrød på hele din T-shirt, du skal i fjernsynet om 10 minutter?’ Jeg tager ofte bare den øverste T-shirt i bunken, fordi jeg skal ud ad døren. Dadcore, tror jeg, det hedder.

Om aftenen er det sidste, jeg gør, inden jeg smider hovedet på puden, noget, som ikke vedrører resten af familien. Når de sover, har jeg endelig lidt tid til mig selv. Det kan enten være at lytte et nyt afsnit af min podcast ’Hvem Er’ igennem, men det kan også bare være at høre vanvittige amerikanske rapinterviews eller se obskure playthroughs af youtubere, der spiller underlige computerspil.

Jeg ser fx ’GTA RP’ (Grand Theft Auto Role Play, red.), hvor folk bruger spillet som et slags online rollespil, og det er aldrig planlagt, hvad der skal ske. Det er ligesom et live teaterstykke, og det er meget syret og sindssygt underholdende.

Hvis jeg er fornuftig, og går i seng klokken 22, kan jeg godt finde på at sætte en lydbog på. Det slukker for tankerne. Jeg elsker Caspar Erics digtsamling ’Nye balancer’, men det kan også være en af de utallige true crime-bandebøger, der findes derude.

Jeg sover helst uden noget tøj. Jeg har fx aldrig forstået pyjamassen som en uniform, man sover i. Vi har en stor elevationsseng, som min kone fandt, og det, at den kan hæves, så sejt ud på annoncen, men det er sjældent, at vi bruger det. Jeg tror, vi gik lige i boomer-fælden, da vi købte den.

Hvis jeg falder i søvn, mens den er hævet, så vågner jeg pludselig helt forvirret og bliver frisk, fordi jeg skal trykke på sengens knapper for at sænke elevationen.

Elevationssenge må være sådan et plejehjemsflex. Men altså, et flex er et flex.