Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?

”Det undrer mig nogle gange, at vi ikke i højere grad hyper det for underlige forunderlige – at vi er til og lever og går rundt her i verden. Men det skyldes vel, at vi er så vant til det her LSD-trip, livet, ligesom man kan vænne sig til luksus, havudsigt og kærlighed, så det bliver svært at genfortrylle miraklet. Mere jordnært så har jeg da tænkt, at permanentkrøl som hypet comeback lader vente på sig. Hvem havde fx troet, at solariet skulle genopstå? Jeg er også helt pjattet med gamle, autentiske, danske landevejskroer med no nonsense-menu, vi snakker æggekage og beskidt schnitzel med hjertetilfælde til dessert og kunstig stork på taget, og jeg gik og ventede på, det skulle blive en hype. Men det lader heldigvis til, de fleste hellere ville have en fermenteret tangbøf i mere tidssvarende omgivelser.”

Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?

”I en bankboks har jeg Allan Simonsens matchworn-trøjer fra hans to mest berømte kampe, Europa Cup-finalen for mesterhold, 1977, og Danmarks 1-0-sejr på Wembley i 1983. Allan byttede trøjer med sin direkte modstander, Phil Neal, efter begge kampe, og trøjerne kommer direkte fra ham. Wembley-trøjen købte jeg af Graham Budd, sportskurator ved Sotheby’s i 25 år. Efter flere års detektivarbejde fandt jeg i 2022 ejeren af den anden trøje, en ældre, engelsk rigmand, der overbyder Premier League-klubbernes museer på auktioner. Han har aldrig solgt noget fra sin utrolige samling, men gjorde en undtagelse, fordi det betød så meget for mig. Jeg hentede trøjen i London.”

Hvad har du senest brugt 1.000 kroner på?

”Nikes re-issue af Mac Attack, John McEnroes foretrukne. Jeg var kun interesseret i den rigtige, ikke den hypede Travis Scott-model med omvendt swoosh. I 1987 var jeg på kostskole i Fargo i USA, og fordi McEnroe havde dem, købte jeg et par på tilbud til 20 dollar. De forsvandt under en flytning et par år efter, og i mange år var det vist kun førsteudgaver af Air Jordan, der var dyrere end originale Mac Attack på eBay, så jeg har pænt ventet på en re-issue siden.” 

Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?

”Jeg føler mig tæt forbundet med Manchester, det går langt tilbage og handler om fodbold og musik, og jeg tager dertil, så tit jeg kan, med min familie. Folk er ægte og har en helt særlig, ubetalelig humor, som man for eksempel også møder i Morrisseys tekster og hos Liam og Noel Gallagher. Jeg elsker også Napoli. Alle vesteuropæiske storbyer ligner hinanden med de samme friserede kædebutikker, men Napoli er helt sin egen, og det gælder også passionen for fodbold i byen. Og så er der selvfølgelig Paris, som min kone og jeg er afhængige af sammen.”

Hvornår vidste du, at du var god? 

”Til hvad? Det har jeg aldrig vidst. Kun i meget kort tid ad gangen. Jeg har aldrig troet på det på en eller anden betonstøbt måde, uanset hvor meget anerkendelse og ros, jeg har fået for mit arbejde. Søren Lerby, som ellers ikke manglede selvtillid, sagde i 1985: ’Ingen er bedre end sin sidste kamp.’ Så man må bare blive ved med at forsøge.”