”Det er sket en enkelt gang inde på et sted, der hed Baron Fondue, som lå ved Nørreport, hvor jeg var med min kammerat Michael. De havde et all you can eat-koncept, og det var tæskedårligt. Derudover stank der også, fordi der stod 60 fonduegryder med rygende varm olie og kørte. Da vi havde spurgt efter regningen for tredje gang uden at få den, besluttede vi os for at gå, selvom det var lidt grænseoverskridende … Jeg har faktisk også prøvet at blive fri for en ret dyr regning engang i Monaco, nu jeg lige tænker mig om.”
”Det var i de tider, hvor jeg spillede meget poker. Nok omkring 2010, fordi min søn lå i barnevognen ved siden af min kone og mig og vel har været omkring to år. Vi var på en restaurant, der hedder Pacific Monte Carlo, sammen med tre danske pokerspillere, og vi hyggede os gevaldigt, hvilket udmøntede sig i en regning på 3.000 euro. Pengene fløj rundt dengang. Den ene af de tre pokerspillere, Sander, mente, at han havde spist lidt mere sushi end os andre, så han tilbød at betale for al sushien. En anden, Henrik, mente, at han havde drukket lidt mere vin, så det ville han gerne betale for. Det var jo ikke mange penge for dem, men min kone var alligevel meget afvisende; det behøvede de virkelig ikke, mente hun. Nå, men jeg skulle så ind i baren og hente nogle tandstikker, fordi der sad noget mad imellem mine tænder. Jeg spurgte manden bag baren, om han havde en, og han svarede, at han havde 100, hvorefter han stillede et glas med dem i frem. ”Der er ikke 100 der,” svarede jeg. ’Skal vi vædde, hvor mange der er?’ spurgte han så. ’Det kan vi godt,’ svarede jeg. ’Vi kan vædde vores regning. Hvis jeg har ret, skal vi ikke betale, og hvis du har ret, lægger du bare ekstra 3.000 euro oveni vores regning.’”
”Vi blev enige om, at vinderen var den, der var tættest på, og han sagde vist 62, mens jeg sagde 63. Det rigtige svar var omkring 70. Da jeg kom ud til bordet igen, fortalte jeg, at de ikke behøvede at bekymre sig om regningen, den havde jeg taget mig af, og så tog jeg barnevognen og min kone under armen og gik. De tre andre troede ikke på mig, så de hev fat i en servitrice, der fortalte, at det var ejeren, jeg havde indgået væddemålet med, og at han var rasende over at have tabt.”
”Først: Investér i Tesla, Bitcoin og Novo Nordisk. Dernæst: Giv plads; alt handler ikke om dig. Det gik først op for mig, da jeg fik børn. Det var også først der, at jeg blev en mand.”
”Det må have været i går. Det er ikke, fordi jeg siger det hver dag, men det er tæt på, og sådan har det været i alle de 27 år, vi har været sammen. Hun havde ’givet mig lov’ til at tage over og se Super Bowl med drengene, og da jeg gik ud ad døren, sagde jeg noget i stil med: ’Jeg smutter, vi ses, elsker dig.’ Jeg tror faktisk ofte, at det er i situationer, hvor jeg er på vej ud, at jeg får det sagt. Tænk hvis der skulle ske mig noget, og det sidste, vi havde sagt til hinanden, havde været noget grimt i et skænderi eller noget lignende.”
”Flere gange. Og det er også lykkedes for mig. Det var før, alt blev så bureaukratisk i lufthavnene og hos flyselskaberne. Dengang, hvor man faktisk talte med mennesker i skrankerne. Sagen er den, at jeg er ordblind, hvilket jeg da ikke skal være for fin til at indrømme, at jeg har udnyttet ved at stille mig op i køen til business og lade, som om jeg ikke vidste, at jeg stod det forkerte sted, for dernæst at forklare uvidenheden med min ordblindhed. Det er nok sket fire gange, at de forbarmede sig og gav mig en plads på business.”
”Kan du skrive det sådan, at man forstår, at jeg siger det med et glimt i øjet?”
”’Alle kvinder kommer fra den samme fabrik.’ Det sagde en 75-årig mand engang til mig på golfbanen, og han havde sgu ret, forstået på den måde at kvinder er kvinder, og alle forhold mellem en mand og en kvinde vil møde de samme problemer på et tidspunkt: ’Du går for meget ud;’ ’du er for meget sammen med dine venner;’ ’du siger ikke, du elsker mig;’ ’du gider ikke at være sammen med min familie og mine venner.’ Og det er problemer, der skal fikses, for hvis du bliver ved med at finde en ny kvinde, så opstår der bare de samme problemer igen efter et par år. Alle kvinder kommer fra den samme fabrik, og nogle gange skal de på værksted og fikses. Det er uundgåeligt, men også ekstremt vigtigt, fordi du skal passe på din kvinde.”
”Jeg kan ikke vælge mellem en ristet hotdog med det hele – undtagen syltede agurker, hvis jeg kan undgå det – fra Pølsedullen ved Mærsks hovedkontor på Toldboden, som er den klart bedste ristede hotdog i Danmark, eller en 300 grams medium-stegt ribeye på Mash med bearnaise, de store pomfritter, en Mash-pilsner og et stort glas rød Bourgogne til. Derfor må mit svar blive grillbuffet. Så kan jeg forhåbentligt få noget, der minder om begge ting.”
scroll-down
