EM-finalen i 1992 kunne for mig lige så godt have været en falsk månelanding, for da Danmark vandt over Tyskland, var jeg med min familie på en spillemandsfestival i Ribe. Det eneste, jeg husker om kampen, er, at jeg blev fortalt, at den skulle spilles, men at det bestemt ikke var noget, de gik op i der.

Mit mest tydelige landsholdsminde er derfor fra VM-slutrunden 10 år senere. På Sejs Skole, hvor jeg gik, var der en del palaver om, hvorvidt man skulle vise kampene, fordi de på grund af tidsforskellen lå midt i skoletiden. Jeg gik i ottende klasse, og jeg kan huske, at det endte med, at vores biologilærer tog sagen i egen hånd. Han anerkendte, at den afgørende kamp mod Frankrig var vigtig, men at det også var vigtigt, at vi elever fik vores undervisning.