Den 28. september kommer UFC Fight Night til København. Her danner Royal Arena ramme om stjernespækkede opgør som Jack Hermansson mod Jared Cannonier og Gunnar Nelson mod Thiago Alves, mens danske profiler som Nicolas Dalby og UFC-debutanten Mark O. Madsen også skal i ringen.
Selvom den danske hovedstad ikke beværter titelkampe i denne omgang, er der ifølge journalist og kampsportsekspert Ehsan Faizzad meget på spil:
”Kampen mellem Hermansson og Cannonier er ekstremt vigtig. Hermansson er i fremragende form, så hvis han vinder i Royal Arena og måske en til kamp efter det, så vil han få en titelkamp. Så alles øjne er rettet mod ham. Med danske briller på bliver det selvfølgelig ekstremt interessant, at følge Mark O. Madsen og Nicolas Dalbys comeback. UFC har aldrig været i Danmark før, så set i en dansk kontekst bliver det ikke større. MMA-sporten får i den nærmeste fremtid ikke en større chance for at sætte sit aftryk i det danske marked.”
Arrangementet i Royal Arena er den foreløbige kulmination på den stødt stigende interesse for MMA i Danmark såvel som resten af Europa. Men hvordan gik MMA, forkortelsen for Mixed Martial Arts, fra at være en marginaliseret outsider-kampsportsdisciplin til at være det bedste bud på fremtidens største kampsport? Ehsan Faizzad betoner, at det er et komplekst spørgsmål, men han har en teori:
”Mit bedste bud er, at det handler om at finde den hårdeste gut i skolegården. Det er nok så simpelt. Indtil MMA’s gennembrud lå spørgsmålet om, hvilken kampsportsdisciplin, der egentlig var den mest effektive hele tiden og lurede. Den gåde fik man løst ved at blande disciplinerne i MMA. Engang blev bokseverdensmesteren solgt som ”the baddest man on Earth”, men det kan man ikke længere. I dag ved man, at en mand på 70 kilo, der kan MMA, kan prygle verdensmesteren i boksning,” siger han og uddyber:
”Vi ser og dyrker sport, fordi det er en afspejling af livets op- og nedture i et kort tidsrum. Det indfanger MMA rigtig godt. Det bliver ikke mere ægte, end når to mennesker slås i et bur. Det tror jeg, tænder mange.”
Det var muligvis ovenstående tankegang, der i 1993 animerede forretningsmanden Art Davie til at arrangere det første UFC-stævne, ’War of the Worlds’, hvor jiu-jitsu-udøvere sloges mod atleter med en fortid inden for kickboxing, karate og andet. Formålet var en gang for alle at afgøre, hvilken disciplin, der var mest effektiv. UFC – Champions League for MMA var født.
Det var dog først i 2005, at det folkelige gennembrud i hjemlandet USA for alvor begyndte at banke på døren. Her lancerede UFC reality-programmet ’The Ultimate Fighter’ på kanalen Spike TV. Pludselig kunne man se MMA på kabel-tv.
”Med det her program fik folk et langt bedre indtryk af, hvor meget det kræver at være fighter i forhold til kost, forberedelse og så videre. Finalekampen i showet var tilmed en helt igennem fantastisk kamp, så lige siden dengang, begyndte skuden faktisk at vende for virksomheden UFC,” fortæller Ehsan Faizzad.
Anderledes træg var udviklingen i pacifistiske højborg, Danmark. Her var det først med irske Conor McGregors store, internationale gennembrud i 2015, at de danske medier for alvor fik øjnene op for MMA og UFC. Særligt McGregors knockout mod Jose Alto i Las Vegas efter 13 sekunder vakte genklang herhjemme.
Selvsamme Conor McGregor bidrog yderligere til sportens fremgang, også i Danmark, da han i august 2017 tog kampen op i uvante rammer mod bokseikonet Floyd Mayweather. McGregor tabte som forventet, men snævert, og sparkede døren ind for en endnu bredere MMA-appel:
”Da McGregor begyndte at lege med tanken om at prøve kræfter med boksning, tænkte man, at det var umuligt, fordi UFC aldrig havde givet tilladelse til at deres atleter skulle dyste i andre sportsgrene før. Men lige i McGregors tilfælde, fordi han er så speciel, og nærmest er større end sporten, har han fået lov til mere. Han tjente kassen på at bokse, men det gjorde UFC også, fordi de har ham på en eksklusiv kontrakt. Udover en masse penge fik UFC også en masse god promotion, så det har været en succes for dem at låne ham ud,” fortæller Ehsan Faizzad.
Conor McGregor har drevet sporten til nye højder, men er ifølge Ehsan Faizzad også symbolet på en af UFC’s største udfordringer:
”MMA er en star-driven-sport. Det er stjernerne, der driver sporten. Ligesom med Mikkel Kessler i boksning herhjemme. Sporten i sig selv er underholdende, men der skal også være de her stjerner, der også kan fange seere, der ikke går op i sporten som udgangspunkt. Det er det, Conor McGregor kan. Han er den bedste fighter, men han er også karismatisk og har talegaverne i orden. Når han forsvinder, bliver det en stor udfordring for UFC at finde en tilsvarende stor stjerne.”
Det er dog ikke kun blandt mændene, UFC de seneste år har markeret sig med en portefølje af internationale superstjerner. UFC for kvindelige udøvere er også genstand for stigende efterspørgsel, hvor især amerikaneren Ronda Rousey nærmest transcenderer selve sportens popularitet. Rousey, der i 2008 vandt OL-bronze i judo, blev op igennem 2010’erne bredt anerkendt som den bedste, kvindelige UFC-fighter, inden hun sidste år skiftede ind på et nyt spor som professionel wrestler. Rouseys MMA-arv lever dog i bedste velgående:
”Man troede i UFC, at MMA for kvinder aldrig ville blive til noget, men så kom Ronda Rousy og tog alle med storm. Siden 2013 er kvindedisciplinen bare vokset og vokset, og UFC prioriterer virkelig, at kvinderne også står øverst på plakaten. Til næste UFC-stævne i Kina er det to kvinder, der udgør hovedkampen. Det er lidt at sammenligne med for eksempel tennis, hvor kvindetennis bliver anerkendt helt på linje med herretennis.”
Hvor de internationale stjerner de seneste år har trukket opmærksomhedslæsset, står især to danske atleter nu foran et mainstream-gennembrud: Nicolas Dalby og Mark O. Madsen.
Særligt Mark O. Madsen har med en titel som den bedste danske bryder gennem tiderne raget høje forventninger til sig. Det mål, han satte, da han for halvandet år siden skiftede bryderingen ud med MMA-buret, blev realiseret i august med en professionel UFC-kontrakt. Det er sent i karrieren, men Madsen har ifølge Ehsan Faizzad et glimrende udgangspunkt for succes:
”Mark O. Madsen starter fra et vildt højt niveau som OL-sølvvinder i græsk-romersk brydning. Og der er konsensus om, at brydning er en fantastisk platform at dyrke MMA fra, fordi det dikterer, om kampen ender på gulvet eller ej. Han både holde kampen stående mod en god jiu-jitsu-kæmper, og han kan lægge en god thaibokser ned.”
Hvor stort er hans potentiale?
”Det er det helt store spørgsmål. Han er 35 år, når han debuterer, og selvom mange fightere peaker der, er det ret sent. Det skulle komme bag på mig, om han blev verdensmester, men hans potentiale er stort.”
Med et muligt Mark O. Madsen-gennembrud og et snarligt UFC-stævne i København er topmålet for MMA-populariteten herhjemme langt fra nået. Ehsan Faizzad mener dog, at sporten har en øvre begrænsning:
”MMA bliver aldrig lige så populært som fodbold. Selvom det er underholdende, så er der bare mange mennesker, der tænder af på at se så eksplicitte scener, hvor folk strangulerer hinanden eller slår hinanden bevidstløse. Der er en appetit for vold, som begrænser sportens muligheder for at nå helt ud. Når det er sagt, kalder UFC stadig MMA for verdens hurtigst voksende sportsgren. Det har virkelig vokset eksponentielt, og det bliver det ved med.”
Deltag i konkurrencen nedenfor, og vind adgang for 2 personer til det vildeste afterparty med CULT Energy og Team Jack Hermansson på Crowne Plaza .
Vi trækker to heldige vindere d. 25. september 2019
