Du behøver ikke længere rejse til Paris, London eller New York for at handle i dine favoritbutikker. 

Internethandel er blevet lettere og langt mere tilgængeligt. Og vi danskere er flittige digitale forbrugere. Vi køber ind for næsten 60 milliarder kroner om året, hvilket er et tal, som er steget med 41 % de seneste tre år. 

Nye tal viser desuden, at fire ud af ti af os handler på vores mobiler eller tablets, og forskere forudser, at denne udvikling blot vil fortsætte med endnu højere tempo.

Euroman.dk har nærstuderet internettets mange butikker til herretøj og mode. Her er de 11 bedste, når det kommer til højeste mode, kvalitetsdesign og værdi for pengene. 

Trés Bien



Priskategori: Høj

Udpluk i mærker: CMMN SWDN, Comme des Garcons, Dries Van Noten,  Acne Studios, Maison Margiela, Our Legacy

Vi har skrevet om den før, men det fortjener den også. Alt er helt gennemført hos den Malmö-baserede herretøjsbutik, og butikken er blandt de absolut bedste på internettet.  

Butikken er overskuelig og enkel i designet, og så har de udvalgt de bedste produkter fra de mest anerkendte designere til forbrugeren. 

Derudover er Trés Bien også helt med på sneakers-fronten, hvor udvalget er nyt og bundniveauet højt. 

Et godt køb hos Trés Bien:



Gosha Rubchinskiy 1984 Sweater til ca. 2.800 kr. 

Mr. Porter



Priskategori: Høj

Udpluk i mærker: Thom Browne, Saint Lauren, AMI, Balenciaga, Paul Smith, Acne Studios

Når det kommer til elegant og gennemført herretøj, er der få butikker, som når Mr. Porter til sokkeholderne. De har samlet alle de største modehuse og bedste herredesignere under samme tag og kombineret med et stærkt udvalg af sko, tasker, ure og andre accessories. 
Udover at være en fremragende netbutik, så leverer Mr. Porter også mange brugbare stil-guides og laver en inspirerende fysisk avis.  

Mr. Porter er klart i den dyre ende, men går man op i mode og stil (og har en vis indtægt) bør webshoppen være en fast inspirationskilde. 

Et godt køb hos Mr. Porter:



Kicks Document + Beams Striped Cotton Shirt til ca. 2.600 kr.

End. Clothing



Priskategori: Middel til høj

Udpluk i mærker: Common Projects, A.P.C., adidas, Our Legacy, Maison Kitsuné, Neighborhood

Den britiske webshop kombinerer klassisk herrestil med sporty streetwear og high-end mode. Og det lykkes rigtig fint. De er nemlig gode til at vælge blandt deres mange mærker, så koncentrationen af fede produkter er høj.

Webshoppen er klassisk bygget op og nem at navigere rundt i. De har taget modelbilleder med de fleste produkter, hvilket giver et bedre billedet af, hvordan tøjet sidder og kan bruges. 

Et godt køb hos END.:



Universal Works MA-1 Bomber Jacket til ca. 1.700 kr.

Norse Store



Priskategori: Middel til høj

Udpluk i mærker: Norse Projects, Comme des Garcons, Visvim, Aspesi, A.P.C., Our Legacy

Det første danske islæt på listen er Norse Store, som efterhånden er bredt internationalt anerkendt. Butikken, der har affødt mærket Norse Projects, er holdt i en minimalistisk stil, både når det kommer til design og valg af produkter. 

Det er tydeligt, at håndværket vejer tungt hos Norse Store, hvilket kommer til udtryk i deres valg af tidløse mærker, der er kendt for kvalitetsmaterialer og mere langsommelig produktion. Dette fokus har medført, at de har samlet et sortiment, der skiller sig lidt ud fra resten af de bedste webshops. 

Et godt køb hos Norse Store:



Engineered Garments Chauncey Shirt til 1.300 kr. 

SSENSE



Prisniveau: Høj

Udpluk i mærker: Dior Homme, Kenzo, Raf Simons, Civenchy, J.W.Andersen, OAMC

Er man vild med mode, er SSENSE det helt rigtig sted at søge hen. Her har de samlet alt, hvad der findes af high-end mode og tidens smarteste designere. 

Udover at produkt-sortimentet er bredt, er antallet af produkter pr. mærke det også. De forhandler også flere mærker, som er svære at finde andre steder. Selvom der er ufattelig mange produkter, er webshoppen bygget overskueligt op, og man kan – ligesom flere andre steder - søge enten efter brand eller beklædningskategori.

Et godt køb hos SSENSE:



Maison Margiela Drawstring Trouser til 2.940 kr. 

Soto Store



Prisniveau: Middel til høj

Udpluk i mærker: Soulland, Acne Studios, OAMC, Rains, Carhartt WIP, Dries Van Noten

Soto, der har to fysiske butikker i Berlin, har en god blanding af klassiske herremærker og nye mere sporty mærker. Her er også en del skandinavisk, og særligt dansk design. 

Butikken er endnu en i rækken, der er glad for det hvide og meget enkle design. Man skaber sig hurtigt et overblik over udvalget. Desuden har folkene bag butikken været gode til at præsentere et nøje udvalgt produktsortiment, så mulighederne ikke bliver alt for mange. 

Et godt køb hos Soto:



Maison Kitsuné Baseball Cap til ca. 630 kr. 

Storm



Priskategori: Høj

Udpluk i mærker: AMI, Fear of God, Off-White, Thom Browne, Raf Simons, Astrid Andersen

Danske Storm er meget mere end blot tøj. Butikkens udvalg af parfumer, sneakers, bøger og særligt solbriller er i høj klasse. Her kan man desuden finde udenlandske magasiner, som ikke sælges andre steder i Danmark.

Livsstilsbutikkens webshop er æstetisk flot. Der er ikke ligeså mange produkter, som hos flere af listens andre butikker, men det gør den blot mere overskuelig. 

Et godt køb hos Storm:



Moscot Miltzen til 2.099 kr.

De budgetvenlige 

COS



Priskategori: Middel

Udpluk i mærker: COS

H&M’s datterselskab, COS, sælger kun tøj fra eget mærke, men fortjener bestemt en plads på listen for dets store kollektioner, som er fyldt med en masse brugbart tøj. Her er alt fra basistøj til deres finurlige og nytænkende udgaver af herreklassikere.

Et godt køb hos COS:

COS Oversize Jacquard Coat til 1.500 kr. 

ASOS



Priskategori: Lav

Udpluk i mærker: ASOS, Cheap Monday, Selected Homme, Nike, Fred Perry, Vans

ASOS' eget mærker rammer tendenserne og det moderne udtryk godt, samtidig med at priserne er helt i bund. De forhandler også adskillige andre lav- og middelprisklasse mærker. Eneste minus er, at designet er lidt uoverskueligt. 

Et godt køb hos ASOS:



River Island Polo Shirt til 265,95 kr. 

Topman



Priskategori:
Middel

Udpluk i mærker: Topman, Clarks, Tommy Hilfiger, Levi’s, Calvin Klein, Dr. Martens´

Ligesom ASOS er Topman fyldt med produkter, så der burde være noget til enhver smag. Topmans eget mærke er det mest interessante, da de ligesom highstreetkæder som H&M, COS og Zara er gode til at ramme tidens tendenser, men også lave klassisk herretøj. Og det hele er til fornuftige priser. 

Hos Topman hæver de sig også over det lave prisleje med sko fra Clarks og Dr. Martens og tøj fra populære mærker som Tommy Hilfiger, Calvin Klein og Levi’s.

Et godt køb hos Topman:



Topman Double Breasted Suit Jacket til ca. 1.115 kr. 

Urban Outfitters 

Priskategori: Middel

Udpluk i mærker: Carhartt, Edwin, Kaibosh, Cheap Monday, Levi’s, Nike

Urban Outfitters har samlet et bredt spektrum af gode mærker i et middel-prisleje. Her er nogle af de sidste års mest populære mærker såsom Levi´s, Nike og Carhartt. 

Selvom butikken tilbyder et kæmpe udvalg, holder den et pænt og overskueligt design. Modsat ASOS og Topman gør de mere brug af hvid, hvilket giver øjet mere ro. Derudover er det simpelthen bare lettere at finde rundt.

Et godt køb hos Urban Outfitters:



Clarks
Wolf Suede Desert Boots til ca. 600 kr. (normalpris ca. 882 kr.)

Boozt


Priskategori: Middel

Udpluk i mærker: Ralp Lauren, Tiger of Sweden, Won Hundred, Soulland, Tommy Hilfiger

Hos danske Boozt er der tøj til alle. Og der er virkelig meget af det. De forhandler alt fra store amerikanske designere til mindre danske, og priniveauet spænder fra lavt til middelhøjt. 

Designet er rimelig enkelt, og forsiden virker overskuelig. Taget mængden af produkter i betragtning har de løst brugervenligheden rigtig fint med gode afskrydsnings- og søgemuligheder. 

Et godt køb hos Boozt:


Libertine-Libertine Vinyl til 1.199 kr. 

LÆS OGSÅ: Styr på moden: 8 ting du kan genbruge fra sidste forår

LÆS OGSÅ: Årets solbrille-tendens: Vi hylder fortidens store ikoner

LÆS OGSÅ: Stor bukseguide: 19 forskellige jeans, chinos og jakkesætsbukser