Den nye Volvo V40 er den første firedørs hatchback fra svenskerne siden den afskyelige 460. Christian Grau har kørt nyheden, og den er bestemt ikke afskyelig.
Volvo er et af de bilmærker, der har flyttet sit image mest gennem de senere år. Fra en kantet akademikertraktor med vægt på sikkerhed til smukt skulpturerede luksusbiler, hvor køreglæde og ansvarlighed går hånd i hånd. Nu tager svenskerne udviklingen et skridt længere og går ind i det meget attraktive C-segment, hvor BMW 1, Audi A3, Alfa Giulietta og snart også Mercedes A kæmper om markedsandele.
V40 er den første rigtige hatchback fra Volvo siden den afskyelige Volvo 460, der lignede en østeuropæisk Toyota Carina. Som sine konkurrenter ser den stort på det praktiske og appellerer i stedet til følelserne med et sportsligt design og matchende køreegenskaber. En omprioritering, som har krævet et meget langt tilløb på direktionsgangene oppe i Gøteborg, men som for alvor slog igennem med den nye S60 og V60 fra 2010. Alligevel er der nok stadig en del, der tvivler på, at en Volvo kan invitere til omveje med samme lokkemidler som en Audi eller en Alfa. Derfor er vi rejst til Verona for at se, om den nye Volvo V40 kører lige så godt, som den ser ud – og der skal faktisk noget til, for nyheden er måske klassens smukkeste bil. Den er moderne og detaljerig uden at være overgjort og eksklusiv uden at være kedelig.
Volvo har lagt eksteriøret i hænderne på den unge amerikaner Chris Benjamin, og han har taget et par klassiske Volvo-detaljer med i den ellers helt nutidige bil. Bemærk den såkaldte P1800-krog, som bliver skabt af bilens hoftelinje lige over bagdørens håndtag. En diskret reference til den berømte sportsvogn P1800.
Præcis som ES-versionen af samme klassiker er V40 en shooting brake – altså en sporty krydsning mellem coupé og stationcar, som Volvo også har forsøgt sig med i C30 og den hedengangne 480-model. V40 er klart den heldigste af de tre, og eneste lille torn i øjet er detaljerne omkring bagklappen. Benjamin er tydeligvis inspireret af P8100 ES’ glasbagklap, men for at få bedre adgangsforhold til bagagerummet er der sat et ekstra panel på i bunden af ruden. Det ødelægger ikke det sporty indtryk, men det lugter lidt af kompromis, hvilket Chris Benjamin da også kunne bekræfte, da vi spurgte til detaljen. Havde bilen kun handlet om design, ville bagklappen være udformet anderledes, men det er ifølge Benjamin kunsten i bildesign: at få form og funktion til at mødes på en æstetisk måde. 
Hvordan kører den?
Svenskerne har været uendelig længe om at finde ud af, hvordan et sportsrat skal designes, men nu er den ved at være der med et lille lækkert rat. Det næste, man lægger mærke til, er den nye ultra-sportslige instrumentering med blot et enkelt, men meget stort instrument-ur, der viser fart og omdrejninger. I den digitale version skifter det baggrundsfarve efter køreindstillingen. Det er et friskt pust fra Volvo, men det minder altså lidt om øko-uret i Honda CR-Z, og det er måske lige bling nok til den ellers rene skandinaviske stil, Volvo mestrer så fornemt.
Gearkassen har seks trin med dejligt korte skift manuelt eller Volvos sekventielle Powershift, som nu har fået dobbeltkobling. Det fungerer godt, men det føles ikke lige så kvikt og kontant som visse andre dobbeltkoblede systemer. Undervognen er fint afstemt mellem sport og komfort. Sammen med styretøjet kan den reguleres i tre trin afhængigt af, hvor meget sport man vil have. Samtidig ændres rattets fasthed og feedback, hvilket klart er en gevinst. Vi kunne stadig godt bruge et par gram mere respons, men bilen styrer præcist og pålideligt. I gamle dage ville understyringen have fået dækkene til at hyle, men den her Volvo står rigtig godt fast og æder bjergvejene omkring Gardasøen, så det er en omvej værd. Vi kørte alt fra den lille 115 hestes diesel D2 til topmodellen T4 med 180 benzinheste, og vi kunne godt bruge endnu flere heste, endnu mere liv i styretøjet og et endnu kvikkere gearskift, men måske svenskerne gemmer det til en decideret sportsversion. Den typiske Volvo-kunde går nærmere efter designet, klimavenligheden og den legendariske Volvo-sikkerhed, hvor en udvendig airbag, der beskytter fodgængere, er den store nyhed.
Vores fem stjerner går til designet, de sjove køreegenskaber og det gode image. Volvo er på vej op, og V40 bør blive en stor succes for svenskerne.
Hvorfor er den fed?
Fordi den ser godt ud og har et afslappet skandinavisk image, som er mere oppe i tiden end tysk prestige.
Hvad kunne være bedre?
Lidt mere nerve i køreegenskaberne. Den kører godt, men den får dig ikke hurtigere ud af sengen om morgenen.
+++++
Volvo V40 T3
Motor: 1.6 liter benzin
Hk: 150 hk
Moment: 240 Nm. v.1.600 omdr.
Tophastighed: 210 km/t
Acceleration: 0-100 km/t på 8,8 sek.
Benzinøkonomi: 18,5 km/l (EU-norm).
CO2-udledning: 125 g/km.
Pris: 345.000 kr.
LÆS OGSÅ Mercedes Benz SL500: Den fødte klassiker
LÆS OGSÅ Fiat 500 Turbo 2013
FACEBOOK Bliv ven med Euroman
