Klokken er omkring 17.15 i Zhangjiakou. 28-årige Sam Hulbert er lige blevet færdig med arbejdsdagen, da han løfter røret. Amerikaneren, der har boet i Danmark, har nu været i Kina i halvanden måned.

Han er ansat af den nordlige provins Hebei, hvor de fleste olympiske ski- og snowboarddiscipliner skal afvikles i 2022. Og hans opgave i det store land mod øst er ret klar:

”Provinsen ansatte mig, fordi den vil have sine atleter til at være olympiere,” siger Sam Hulbert og forklarer:

”Jeg har et indtryk af, at det er en meget stolt provins, så de vil gerne have lokale atleter med på OL-holdet.”

Det skal ske i freestyle-disciplinerne Slopestyle og Big Air, som Sam Hulbert i sin professionelle karriere konkurrerede i, og som er ret nye i OL-sammenhæng. Slopestyle kom på det olympiske program i 2014, mens Big Air debuterer som olympisk disciplin ved legene i Sydkorea til februar. Det er forholdsvis uudforsket terræn for kineserne, der ved de seneste olympiske lege har stillet op i konkurrencen Half Pipe.

”Hvis du er god til Slopestyle, så er du også god til Big Air. I Slopestyle har du mange hop, og i Big Air er det bare ét, stort hop,” forklarer Sam Hulbert.
Han kalder selv sit CV ”rimelig stærkt” i forhold til trænerjobbet i Kina. Udover sin professionelle snowboardkarriere og sit virke som dommer ved X Games har han erfaring med at undervise. Det gjorde han blandt andet i København, hvor han boede i halvandet år, inden kineserne kaldte.

”Jeg har altid været glad for København. Jeg har nogle tætte venner der, og efter at have været på besøg mange gange fik jeg lyst til at bo der. Det eneste minus er, at der hverken er bjerge eller sne,” siger Sam Hulbert, der gennem surfing heldigvis stødte på Mikkel Melamies, som er formand for Københavns Skiklub.

”Han gav mig et deltidsjob som freestyle-snowboardtræner, hvilket gjorde, at jeg kunne få mit visum til Danmark, mens det også betød, at jeg blev en del af det danske snowboardmiljø.”

Den tidligere professionelle snowboarder er blevet shanghajet til Kina som en del af en storstilet satsning, hvor kineserne på hjemmebane også vil gøre sig gældende i Slopestyle og Big Air – og for Sam Hulberts vedkommende helst med så mange atleter fra Hebei-provinsen som muligt.

”Noget af det, der var uklart, da jeg tog hertil, var deres evner og niveau. De fleste af dem jeg træner, har højst stået på snowboard i to år, så det er en ret ambitiøs målsætning, men provinsen har stor økonomisk støtte fra staten til projekter som dette, eftersom nogle af de olympiske konkurrencer vil blive afholdt her.”

Tilvænningen har dog været vanskelig.

”Min kommunikation med dem er ekstremt begrænset på grund af sprogbarrieren,” fortæller amerikaneren, der stadig savner den tolk, som han på nuværende tidspunkt skulle have haft.

Han sidder på sit hotelværelse i et afsides skiområde. Det er hans hjem i det næste års tid. Der er to hoteller, et skiområde og et fitnesscenter. Det er det. Ethvert øjeblik kan det banke på døren med besked om et møde eller andre forpligtelser.

Udover den åbenlyse udfordring i det kinesiske sprog er de vist også lidt sent ude med beskederne nogle gange. Men, som han siger, burde han have tid til at lade sig interviewe inden aftensmaden i spisehallen, hvor de indtager alle deres måltider. Næsten.

”Den kinesiske mad og jeg kommer ikke så godt overens, så jeg er gået over til at lave havregrød på mit hotelværelse hver morgen. Jeg har ikke komfur eller noget som helst, men jeg kan koge noget vand og lave noget havregrød og en kop kaffe,” fortæller den 28-årige amerikaner, der flere gange nævner maden som den helt store udfordring ved eventyret østpå.

”De spiser alle dele af dyret her. Den første uge, jeg var her, tog nogle af mine kolleger mig med ned i byen for at få en hot pot (Klassisk kinesisk ret, hvor der serveres én gryde med kød og kartofler på midten af bordet, som man sidder rundt om, red.).

På restauranten kunne man høre alle hanerne inde bagved, og i alle gryderne fik man en hel mandlig kylling. De fjerner selvfølgelig indvoldene, men hanens hoved, fødder og det hele var dér i gryden, så det er et kulturchok. På et tidspunkt var jeg syg i en hel uge, og jeg måtte til lægen og få medicin. Det var hårdt.”

Sam Hulbert kommer fra Peterborough, New Hampshire på den amerikanske østkyst. Som 18-årig begyndte han at leve af at stå på snowboard, og han kalder sejren i Canadian Open for et af karrierens højdepunkter.

Han indstillede karrieren i en alder af 24 år. Der var et studie, der skulle færdiggøres, og snowboarding var ikke længere så indbringende en forretning for ham.

Siden har han været dommer ved de prestigefyldte X Games-konkurrencer i USA og Europa. Tilværelsen på snowboard har taget ham verden rundt – til Europa, USA, Canada, Japan, New Zealand og ikke mindst Kina.

”Jeg deltog i en konkurrence i Kina fem år i træk, så det var min introduktion til landet. Det gik op for mig, at de virkelig var bagud i forhold til Slopestyle, hvilket er min spidskompetence, og generelt set er vintersport ret nyt her, så jeg så en mulighed,” siger han og forklarer, at han derfor tog kontakt til det kinesiske skiforbund.

I Danmark færdiggjorde han samtidig sin bachelorgrad i Environmental Science fra Oregon State University online. I juli blev han kontaktet af repræsentanter fra Hebei-provinsen, og selv om han selvfølgelig havde sine tvivl i forhold til pludseligt at skifte Danmark ud med Kina, valgte han at tage skridtet.

”Jeg boede i København, og alt var rigtig fedt. Men jeg havde læst på et universitet i USA, og det er dyrt, og jobbet i København var kun deltid, så det var en mulighed for et velbetalt fuldtidsjob, og jeg besluttede mig bare for at tage chancen og springe ud i det i ét år af mit liv,” siger Sam Hulbert, der dog dermed også flyttede længere væk fra sin norske kæreste Caroline, som han har været sammen med i et halvt år.

"Det er temmelig langt væk, men vi har det rigtig sjovt sammen, og vi besluttede os for at give forholdet en chance, selv om afstanden er stor."

Sam Hulbert underskrev en etårig kontrakt med sin kinesiske arbejdsgiver, som gav ham et tilbud, han ikke kunne afslå. Det kan dog sagtens være, at parterne fortsætter samarbejdet helt frem til de olympiske lege i 2022.

I oktober flyttede han så til Zhangjiakou i Chongli-distriktet i Hebei-provinsen. Godt og vel 200 kilometer nordvest for hovedstaden Beijing. Og her halvanden måned senere er han godt tilfreds med sit valg.

”Den første uge, jeg var her, tvivlede jeg virkelig på min beslutning, fordi alt var så anderledes, og jeg var bare kommet til det her sted midt ude i ingenting, så jeg tænkte ’hvordan fanden skal jeg klare mig gennem et helt år her?’ Men da jeg faldt lidt mere til og lærte børnene at kende, blev det bedre. Alle er super flinke, så det er realistisk, at jeg vil være her frem til 2022. Men de første dage var ekstremt deprimerende. Jeg var så isoleret, og jeg kunne ikke snakke med nogen,” siger han.

Sam Hulbert har sammen med to kinesiske trænere ansvaret for et hold på 25 elever, der er helt ned til 9 år gamle. Den ældste på holdet er 26 år, men de fleste af børnene befinder sig aldersmæssigt mellem 9 og 17 år. Han har ikke selv været med til at udvælge børnene, som er blevet håndplukket fra skolerne i området.

”Mange af børnene på mit hold blev valgt, fordi de var gode til gymnastik eller kung-fu, hvilket betyder, at de har meget god ’air awareness’. De har ikke rigtig stået så meget på snowboard, men når de har lært at kontrollere brættet, lærer de meget hurtigt, fordi de har så god kropskontrol i luften,” siger snowboardtræneren, der ved en enkelt lejlighed fik et førstehåndsindtryk af sine kommende elevers evner under et besøg på en skole.

”Nogle af børnene viste mig kung-fu, og det var ekstremt imponerende. Jeg vidste ikke helt, hvad de lavede, men man kunne bare se, at de er utroligt atletiske. Det er små, 10-årige børn, der bare er fuldstændigt hakkede. Det betyder dog ikke automatisk, at man er god til at stå på snowboard, bare fordi man er god til gymnastik eller kung-fu. Der er masser af teknik, man skal lære henad vejen, så det er ligesom min mission at hjælpe med det, og det er derfor, de ansatte mig.”

Amerikaneren fortæller om en hverdag i minus 15-20 grader, der er temmelig rutinepræget i det afsidesliggende skisportsområde, hvor der i alt bor 200 børn, som træner frem mod OL 2022.

De mødes klokken 8.45 om morgenen og er på løjperne i tre timer inden frokost. Herefter tager de to-tre timer mere, inden de rammer fitnesscentret. Nogle dage træner de. Andre dage leger de lege. De er færdige ved 17-tiden, og så er der mad omkring klokken 18. Efter maden går børnene i skole i en times tid til halvanden. Men kun nogle aftener.

”Deres primære job er at stå på snowboard. De får penge af staten for at være her, og deres fokus er at blive en professionel atlet i fremtiden,” siger Sam Hulbert og tilføjer:

”Det er en meget anderledes tilgang, end jeg er vant til, for børnene forlader deres hjem for at bo og træne her og ser derfor ikke rigtigt deres familier.”

Det kan lyde barskt, når nogle af børnene kun er ni år gamle. Hvordan oplever du stemningen?

”Man skulle tro, at det ville være deprimerende for de her børn at være væk fra deres forældre, men alle virker utroligt glade. De er ekstremt uafhængige. Det er lidt ligesom en familie, hvor de ældre børn tager sig af de yngre børn, og de passer på hinanden. Det er virkelig noget andet. Jeg har aldrig været i et samfund, hvor unge børn har så meget ansvar, men det virker så nemt for dem, og de fungerer så godt. Det er virkelig imponerende.”

Nogle aftener mødes amerikaneren med nogle kolleger og tager ned i byen for at få en øl eller sætte sig til rette omkring en af de såkaldte hot pots. Andre aftener træner han selv i fitnesscentret, og så er det tilbage på hotelværelset, hvor han måske giver sig til at skype med nogle ”engelsktalende” mennesker.

”Det er et ret kedeligt liv,” siger Sam Hulbert, der er et meget socialt væsen.
Han har for eksempel tidligere tilbragt flere vintre ved Lake Tahoe i Californien, hvor de boede en masse fyre sammen i en stor hytte og stod på ski eller snowboard dagen lang. Heriblandt nogle af de danskere, som han knyttede stærke bånd til, og som siden var med til at lokke ham til vores flade land. Og det er især det sociale, han savner ved København, hvor ”alle er tæt på, man cykler overalt, og alt er så tilgængeligt.”

I weekenderne kan de godt finde på at tage en tur i fitnesscentret lørdag formiddag, men Sam Hulbert understreger, at det vigtigste trods alt er at komme ud i sneen og få spændt brættet fast om fødderne.

”Hvis vi vil have, at de skal være potentielle OL-deltagere, skal de bruge tid på et snowboard, for det er dér, at de virkelig er bagud i forhold til andre nationer, som har atleter, der har stået på snowboard i meget længere tid.”
På trods af deres beskedne erfaring ser han allerede nu stort potentiale i nogle af sine elever.

”Jeg er ekstremt imponeret af nogle af mine elevers evner, når man tager i betragtning, at de kun har stået på snowboard i et par år. Der er især tre, hvor det er en rimelig antagelse, at de kan kvalificere sig til OL i 2022, hvis alt går efter planen.”

I den daglige træning ude på løjperne er sproget stadig en stor udfordring, men Sam Hulbert nyder godt af sin ene engelsktalende elev – og så sætter han ellers sin lid til godt gammeldags kropssprog.

”Jeg kan nogle få nøgleord på kinesisk, og så ruller jeg meget rundt i sneen for at vise dem, hvad jeg mener. Børnene er så seje. Selv om vi ikke kan forstå hinanden, har vi det sjovt sammen,” siger han og forklarer, at deres engelsk allerede er blevet meget bedre, siden han mødte dem første gang.

Omvendt kniber det lidt mere med det kinesiske for den 28-årige træner.

”Vi bor meget afsides, så jeg har ikke mulighed for at tage formelle lektioner i kinesisk, hvilket er ret ærgerligt. Jeg optager vendinger på min telefon og øver mig på dem senere, så jeg kan huske nogle af tingene. Det er en langsom proces, men jeg tror, at det vil blive bedre med tiden.”

Den eneste udlænding på basen udover Sam Hulbert er en canadier, og de to hjælper de lokale med at bygge den helt nye snowboardpark, som der er blevet ryddet en hel bjergside for at lave. Kinesernes erfaring er nemlig begrænset, hvad det angår, så nordamerikanerne bidrager med deres ekspertise.

Det går nogle af weekenderne med, selv om det ikke indgår i jobbeskrivelsen. Sam Hulbert fortæller, at han primært rådgiver om design og sikkerhed.

”Det er meget nyt for kineserne, så der er mange aspekter ved at bygge en snowboardpark, som de ikke forstår. Det er ikke så enkelt. Man skal virkelig forstå, hvordan forskellige vinkler passer sammen, og hvor stor afstanden skal være mellem de forskellige hop,” siger han.

Derudover er vand en knap ressource i området.

”På vores Slopestyle-bane er ramperne bygget af jord, som så er dækket med sne, for der er ikke vand nok til at lave sne til en hel park.”
Ikke desto mindre er Sam Hulbert allerede i fuld gang med arbejdet frem mod Vinter OL i Beijing i 2022. Og selv om han for første gang i sit globetrotterliv ikke kan holde jul hos sine forældre i New Hampshire, kan han se frem til at få besøg af sin kæreste Caroline omkring nytår.

LÆS OGSÅ: Fra gentleman til hooligan: Her er Pep Guardiolas stiludvikling i 16 billeder

LÆS OGSÅ: Tag fodboldrejsen til de lavere engelske rækker

LÆS OGSÅ: Mikkel Strøjer fra MLS: ”Superligaklubberne kunne få meget ud af at arbejde mere sammen”