White Guide vs. Michelin: "White Guide vinder på den korte bane, men gider man læse en hel novellesamling?"

Svenske White Guide tager (igen i år) i sin anden udgave på dansk kampen op mod Guide Michelin – og vinder på den korte bane. Hvad den lille ny savner i prestige og historik, har den til gengæld i momentum og lokalkendskab. Men gider man læse noget nær en novellesamling, når man bare tror, man skal guides til den gode restaurantoplevelse? Og hvor guidet bliver man reelt?

Første gang jeg mødte svenske WhiteGuide, ligger fem-seks år tilbage, hvor den på en rejse til Stockholm viste sig at være en ret perfekt guide – en guide, der rent faktisk kendte byen, og hvor de enkelte omtaler af restauranter viste sig at tegne et retvisende billede af det konkrete sted – ulig Michelin, hvor omtalerne ofte er holdt ud i strakt arm, mildt sagt.

Samme indtryk har jeg fortsat, når jeg sidder med 2015-udgaven af White Guide, der for andet år i træk påtager sig at guide læseren rundt til landets bedste restauranter. Og med 330 omtalte restauranter på landsplan må White Guide siges at komme omkring – også i den provins,som der var store forventninger til, at Michelin endelig og langt om længe ville ofre opmærksomhed, men som endte med at være noget af en århushistorie, bogstaveligt talt.

LÆS OGSÅ: Seks vaskeægte Michelin-opskrifter fra Substans

White Guide går grundigt til værks, og det kalder på ros, men sært nok føler jeg mig ikke specielt godt guidet rundt. Jeg føler mig snarere overlæsset med ord og stopfodret med regulære restaurantanmeldelser. 

De 330 omtalte restauranter får alle et ord med på vejen – nogle en del mere end andre, og mønsteret er, at jo højere niveau på stedet, des mere skrives der om det. De mere uprætentiøse steder får ofte en meget kortfattet omtale – en omtale, der sine steder mere ligner en omskrivning af sidste års omtale end et egentligt genbesøg, skønt jeg ikke betvivler, at prøvespiseren rent faktisk har været på stedet. Men en del af de korte omtaler er så generelle, at de fremstår noget intetsigende.

Om Restaurant Tårnet på Christiansborg Slot står der eksempelvis om maden:

”Maden er nordisk inspireretog velsmagende …” og intet andet. Resten handler om udsigten på stedet.

Der gås anderledes grundigt til værks med de lange omtaler – omtaler, der næsten er lige så lange som anmeldelser i aviser og magasiner a la dette. Og det er al ære værd, at White Guide-anmelderen har vægt bag sine ord og bedømmelse, men det burde bruges til baggrund for en relativ kort og generel omtale med eventuelle nedslag på det konkrete måltid frem for at blive skrevet ud i fuld længde.

Smag og behag er forskellig, men i mineøjne blander White Guide guideformen og regulært anmelderi sammen. En guide som denne skal holde et år, og som læser kan man ikke rigtig bruge en konkret og detaljeret beskrivelse af et konkret måltidsforløb, der en anden dag på en anden tid af året vil være helt anderledes.

De 330 omtaler burde være mere ensartet, både længdemæssigt og indholdsmæssigt. Mange omtaler er som nævnt for overfladiske, andre alt, alt for detaljerede.

Som udgangspunkt er alle omtalte restauranter anbefalelsesværdige i varierende grad, og dermed sætter guiden sine steder overliggeren lige lovligt højt. Guiden VIL være positiv som udgangspunkt. I White Guide er selv de steder med laveste score ’Også et godt sted’.

LÆS OGSÅ: Henne Kirkebys hotdogmester væltet af tronen

Og dér modsiger guiden sig selv, for der er steder, hvor omtalen virker mere skræmmende end anbefalende. Hvor godt er et sted, der får skudsmålet:

”Aftensmaden har til gengæld svært ved at følge med … Krydringen er ikke gennemført, og personalet ej heller i gear.”

Som altid er bedømmelser til diskussion, personligt ville jeg tælle bl.a. Henne Kirkeby Kroog Dragsholm med blandt ’International mesterklasse’og ikke ’kun’ blandt ’Mesterklasse’.

Og så kan man more sig lidt over den sædvanlige Noma-leflen, hvor begejstringen ingen ende vil tage, selv om omtalen taler om ’anti-nydelse’ og direkte udtaler, at der er serveringer, der byder prøvespiseren imod!

De første 60 sider af guiden fyldes ud med bl.a. diverse priser, guiden uddelte ved lanceringen, og man kan næsten få priser for alt. Det er festligt på dagen for udgivelsen, men igen noget uoverskueligt til hverdagsbrug. Kapitlet ’Nyt og nydt’ ligner mest af alt en slags nytårskavalkade om året, der gik – lidt for sjov og lidt for alvor. Og lidt overflødig i enguide, der vil være seriøs.

White Guide er interessant læsning for alle, der vil følge med i den danske restaurantscene, og som sådan er den fin, men som guide forekommer den for uegal, uoverskuelig og ’løs’ i det.  

Lena Ilkjær (red.): White Guide 2015/16,White Guides A/S, 199,95 kr.

LÆS OGSÅ: Rene Redzepi: Da jeg vidste, jeg var god

LÆS OGSÅ: Restaurantanmeldelse: Substans

LÆS OGSÅ: Ni ting du aldrig må gøre når du koger pasta

Se, hvad vi ellers skriver om: Bøger og Michelin