Listen er udarbejdet med hjælp fra Netflix.

1. Black Mirror

Black Mirror er en sci-fi serie, der udforsker en højteknologisk nær fremtid, hvor menneskehedens største nyskabelser og mørkeste instinkter kolliderer. Hver enkelt episode skildrer en selvstændig historie med en mørk, tvistet slutning, der uden tvivl får dig til at gruble over, hvad fremtiden bringer.

2. Sense8

Skaberne bag The Matrix og Babylon 5 står også bag denne spændingsserie, hvor otte mennesker er i stand til at opleve hinandens liv via telepati. På grund af deres telepatiske evner er de i fare for at blive slået ihjel, men det er samtidig evnerne, der holder dem i live. Sense8 er et perfekt mix af sci-fi og thriller.

3. The X-Files: I Want to Believe

The X-Files: I Want to Believe er en selvstændig efterfølger til den populære TV-serie og filmen The X-Files: Fight the Future. De to tidligere FBI-agenter Fox Mulder og Dana Scully vender tilbage for at opklare en sag, der omfatter en vanæret præst, som i syner ser en nuværende agents forsvinden. FBI har for længst lukket den paranormale afdeling ned, men denne sag kan kun løses af Mulder og Scully.

4. Orphan Black

Da Sara er vidne til en kvindes selvmord, og kvinden ligner hende selv på en prik, overtager hun den afdødes identitet. Det åbner op for en verden af hemmeligheder, der kan blive hendes egen død. Orphan Black er en mørk thriller med et stort fokus på kloning, og ligesom Stranger Things er det én pige, der muligvis er nøglen til det hele.

5. Les Revenants

Denne serie centreres om en lille fransk by, hvor en gruppe afdøde mennesker pludselig vender tilbage uden nogen forklaring. De forsøger at finde årsagen, mens resten af byens beboere forsøger at finde en mening med denne tilsyneladende umulige hændelse.