Måske har du lagt mærke til dem på internationale modesites. Eller måske er du rullet hen over dem i dit Instagram-feed

To gange om året begynder de sociale medier at myldre med billeder af mænd med skarpe jakkesæt, bredskyggede hatte, farvestrålende tørklæder, nypudsede sko og måske endda en henslængt kappe over skulderen, der spankulerer omkring som påfugle på en smuk, brostensbelagt italiensk plads.

Lige nu flokkes de selvbevidste mænd igen til herrebeklædningsmessen Pitti Uomo, der afholdes i sin sommerversion i det gamle fæstningsværk Fortezza da Basso i Firenze.

Og denne, den 90. udgave af messen, er ingen undtagelse: Ikke et skæghår sidder forkert.

”Basalt set er Pitti Uomo en kommerciel messe for folk i beklædningsbranchen, men i stadig større grad er det også et sted, hvor mange folk kommer for at blive set og fotograferet,” siger Torsten Grunwald, stilblogger og skrædderiskribent, der er på Pitti Uomo for sjette år i træk.

Messen tiltrækker både folk, der interesserer sig for klassisk og high end- beklædning, et yngre publikum, der kommer for at se på streetwear, og dem, der er mest til vellavet, men mere uformelt tøj i for eksempel hørlærred.

Torsten Grunwald karakteriserer Pitti Uomo som et vigtigt sted at gøre opmærksom på deres produkter og opsøge potentielle købere for en masse virksomheder i mellemlaget, bare ikke kvalitetsmæssigt vel at mærke.

”Messen er ikke for de rigtig store virksomheder som Zegna og Ralph Lauren, men det er et rigtig godt springbræt for en masse mellembrands, der prøver at vokse. Og der er meget af tøjet, der er rigtig god kvalitet,” siger stilbloggeren, der selv glæder sig til at møde den traditionsrige italienske bukseproducent Rota.

Ifølge Torsten Grunwald tiltrækker Pitti Uomo et meget internationalt publikum med masser af amerikanere og mange fra Østen. Stort set alle har en eller anden tilknytning til mode eller tøjbranchen, og det har efterhånden udviklet til til en slags kæmpe branchefest:

”Grundlæggende handler det om at sælge og købe, men folk har det også sjovt, fordi der er så mange samlet, der alle sammen interesserer sig for beklædning og kan lide at gøre noget ud af at klæde sig på.”

Som til enhver fest er der nogle gæster, der er mere opmærksomhedshungrende end andre. Mens nogle holder sig diskret i baggrunden, er der mange af de besøgende på Pitti Uomo, der trænges foran streetstylefotografernes linser i håb om at få foreviget deres opsigtsvækkende antræk eller skægfrisurer.

For Torsten Grunwald kammer forfængeligheden indimellem lidt over:

”Der er meget show og ballade, og nogle overdriver med vilde sko, voldsomme mønstre og hatte i skøre farver. De kommer lidt til at ligne påklædningsdukker. I virkeligheden er der meget få mænd, der er velklædte hernede. ”

Pitti Uomo Immagine 90 @leonidaferrarese @sartoriomerta

Et billede slået op af Giacomo Mario Perotti (@giacomo_m_perotti) den

Pitti Immagine Uomo 90 @marianodivaio @linoieluzziofficial

Et billede slået op af Giacomo Mario Perotti (@giacomo_m_perotti) den

Solbrændte Lino Ieluzzi, ovenfor til venstre, er en streetstyle-superstar på Pitti Uomo. Den milanesiske tøjhandler er ifølge Torsten Grunwald en af dem, der har haft succes med at finde sin helt egen stil, og så stiller han altid gladeligt op til fotografering: "Han repræsenterer på godt og ondt Pitti Uomo."

Pitti Immagine Uomo 90 @nickwooster @nickwoosterfanpage

Et billede slået op af Giacomo Mario Perotti (@giacomo_m_perotti) den

Stilikonet Nick Wooster, ovenfor, er selvfølgelig til stede på Pitti Uomo.

#pittiuomo #pittiuomo90 #pitti90 #pittiimmagine #colors #polinashalaevaphoto #reportage #photo #photographer

Et billede slået op af Polina Shalaeva (@polina_shalaeva) den

#Pitti #pittiuomo #pitti90 #pittiimmagine #photo #reportage #polinashalaevaphoto #colors

Et billede slået op af Polina Shalaeva (@polina_shalaeva) den

Sportservice @ @pittimmagine #Pitti #pittiimmagine #pittiuomo #pitti90 #fashion #moda #fortezzadabasso #florence #firenze #sportservice

Et billede slået op af SportService_boutique_ReggioE (@sportservice_boutique_reggioe) den

One day in #pitti w/ @salvatoredattilo⚡️#pitti #pittiluckynumbers #pittiuomo #pittiimmagine #pitti90 #discorsiimportanti 😂

Et billede slået op af Salvatore Gualtieri (@salvatoregualtieri_) den

The bike boys in pitti! #pitti #pittiimmagine #pittiuomo #pittiuomo90#pitti_uomo#summer17

Et billede slået op af Manetti (@manetti.menswear) den