Kronprinsen er blevet konge. Kronprinsessen dronning. Og prinsen kronprins. De kongelige højheder har rokeret og er rykket frem, dronning Margrethe til siden, og hvis man ikke har tilladt sig selv at overvære bare en smule af det, er man blevet snydt.
Det er særligt med dage, hvor vi er fuldt ud bevidste om, at det, der sker lige nu, vil blive husket, postet, talt om, sendt, genudsendt og refereret til resten af vores dage, og længere endnu. Vi ved, at det, vi ser, får betydning for den måde, vi lever og tænker på.
Sådan en dag var i dag. Lige fra billederne af Christiansborg slotsplads, hvor hundredtusinder mennesker var mødt frem for at hylde den nye konge. Billederne fra Statsrådet, hvor dronning Margrethe skriver under på sin egen abdicering, rejser sig, overlader stolen til en tydeligt berørt konge, ingen fysisk kontakt mellem mor og søn, hvorefter hun siger: “Gud bevare Kongen,” drejer på hælen og forsvinder ind i det bagvedliggende lokale. Og til billederne af kongen på balkonen, vinkende til sit folk, udråbt af statsministeren, ni gange hurra og en tale med det endelige valgsprog:
“Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark.”
Er det et godt valgsprog? Tjabum. Der er en god dynamik og energi i det. Men det er samtidig kluntet på en måde, hvor man snubler over syntaksen og skal tale langsomt for at være tydelig. Det er ikke en crowdpleaser, men et dejligt elitært valg af kongen. Mon ikke vi vænner os til det? Den slags nybrud har det med at skulle bundfælde sig, før vi omfavner dem.
De mange klip fra dagens begivenhed kører friskt i hukommelsen, lige fra det let akavede kys med dronning Mary til den tydeligt bevægede konge (vi har en moderne konge, der tør græde, fordi han er rørt, hurra!), til hans tale til folket, der gjorde tvivl til skam:
Kong Frederik X er ingen født orator, det er sikkert og vist. Men det, han leverede fra balkonen, var dybfølt, respektfuld og lovede, at her stod en mand, der nok skulle påtage den nærmest umulige opgave, det er at efterkomme en ultrapopulær regent som dronning Margrethe. På elegant vis fik han opbakningen til at gå i arv, så den nu er hos ham.
Det hele udfoldede sig for øjnene af os. 14. januar 2024 bliver en af de fem vigtigste dage i dette århundrede for Danmark.
Og i morgen er det hele nyt, så historien kan fortsætte med at være den samme.
