Med en multietnisk trup fuld af stjerner fra især Premier Leagues topklubber nævnes Belgien som en seriøs kandidat til EM-titlen – 30 år efter landets sidste storhedstid. Christian Mohr Boisen guider til mandskabet, som er alt andet end et tegneseriehold. 

Det var i slutningen af 70’erne og til og med 1986, at fodbold overhalede cykelsport som Belgiens nationalsport. Standard Liège, Club Brügge og RSC Anderlecht spillede stribevis af finaler i de store europæiske klubturneringer – godt hjulpet af danske profiler som Morten Olsen, Frank Arnesen og Birger Jensen.

Det danske landshold, der eliminerede Belgien ved slaget i Lyon i EM-gruppespillet i 1984, havde seks mand med fra den belgiske 1. division, heriblandt de tre målscorere Frank Arnesen, Kenneth Brylle og Preben Elkjær. 

Ja, det belgiske landshold var næsten lige så gode som os: EM-finalist i 1980 og semifinalist ved VM 1986, og spillere som Bayern München-keeperen Jean-Marie Pfaff, backen Eric Gerets og playmaker Enzo Scifo tilhørte verdensklassen. Siden var der ikke meget at prale af, og i 2009 ramte Belgien bunden som nummer 66 på FIFA’s verdensrangliste. 

Nu er Belgien tilbage. Denne gang forstærket af spillere med godt blandet immigrantbaggrund, der afspejler befolkningens sammensætning. Sidste efterår røg de helt til tops på verdensranglisten efter en kvartfinaleplads ved VM og en EM-kvalifikation, der vidnede om, at Belgien havde fået en renæssance.

Her er stjerneparaden, som kan gå hele vejen, når Beligen mandag aften tager hul på EM-slutrunden mod Italien. Kampen kan ses på TV 2 klokken 21.00.

 

 

LÆS OGSÅ: Helt tæt på EM: de fedeste opdateringer, medier og apps du skal følge

LÆS OGSÅ: "Jeg tvivler på, at andre end svenskerne henter softice til sig selv og deres børn som en central del af EM-forberedelsen. Det minder lidt om 1992"

LÆS OGSÅ: Flot video: Se Lukaku træne