"Når Danmark ikke er med, interesserer det mig ikke," siger du og prøver at spille cool.

Men os narrer du ikke. Når EM går i gang, kan du ikke undgå at blive smittet af fodbold-sygen.

Det tydeligste symptom er, at du ikke kan holde dig fra at tjekke din telefon i tide og utide. Blot for at finde ud af, at Danmark stadig ikke er med.

Vi vil gerne hjælpe dig med at dulme din smerte, så vi har udvalgt de mest underholdende, oplysende og fjollede steder, du kan søge hen, hver gang du har brug for et kort afbræk fra familiefesten eller parmiddagen. Måske du helt glemmer det rødhvide tomrum i dit hjerte og husker din kærlighed til spillet i sig selv.

 - Hos The Guardian går man all in på EM-slutrunden. Hos det britiske medie kan du få det totale overblik over alle holdene og spillerene – og er det ikke nok, kan du også læse om deres hobbyer, tatoveringer og mere.



UEFA’s egen hjemmeside kan du let få et overblik over, hvilke kampe der dagligt bliver spillet. Sitet bliver også løbende opdateret med nyheder, video om meget mere.



Kan du ikke se kampene i live i TV, bør du altid have  en resultat-app ved din hånd. Livescore.com er en af de bedste på markedet og sørger for, at du hele tiden er opdateret.



Der er hverken sprudlende farver, smukke fans eller sjove facts at hente på det tyskbaserede, men også engelsksprogede Transfermarkt.com. Til gengæld har sitet et godt rygte for præcise tal, statistikker og historik. Som navnet antyder laves alt indhold ud fra en transfer-vinkel – hvor meget er spillerne aktuelt værd, hvilke rygter florerer om deres fremtid – og det er jo mere aktuelt end nogensinde under en slutrunde. Aktuelt har den spanske spillertrup den højeste samlede markedsværdi.

På Eurosports simulator kan du spille hele turneringen igennem efter dit eget hoved. Det er næsten som selv at komme på banen.

Når nu ikke Danmark er med, må man jo holde med Sverige. Så hvorfor ikke følge Zlatan og hans medspillere på et svensk medie.  Aftonbladet er god, let og patriotisk underholdning. I dag kårer bladets modeekspert for eksempel de flotteste spillertrøjer, og , surprise, surprise, den svenske får topkarakter.

The Fiver er noget så gammeldags som et dagligt nyhedsbrev fra The Guardian, der tilføjer lige præcis den syrlige sarkasme til dagens største historier, som man har brug for, når man er ved at få kvalme af fede fodboldfloskler. Nyhedsbrevet, der hedder således, fordi du kan modtage det i din mailboks hver dag til tetid, klokken 17 (engelsk tid), er nærmere en klumme, der spidder dagens sjoveste ud- og fortalelser med veltrænet britisk humor.

Fourfourtwo er et glimrende magasin og også et udmærket website med originale vinkler til dem, der ikke kan få fodboldhistorier nok. For eksempel har de i dag en historie om seks ukendte angribere med gode muligheder for at blive EM-topscorer. 

The SPORTbible er en fraktion af det britiske drengerøvssite The Lad Bible. Og det er faktisk sjovt. En god modvægt til professionalismens kedelige ansigt. For os fans handler fodbold jo først og fremmest om følelser, psykologi og personligheder, og kun i anden række om resultater og penge. Det har The Bible forstået, hør blot følgende profeti om Irlands træners opførsel under det forestående EM:

”Roy Keane vil bede Ibrahimovic om at stikke sit hælspark op sine skide nosser under Irlands kamp mod Sverige, og derefter vil han bide resolute bide hans næse af.”

Udover alle de mere eller mindre etablerede medier bør du også følge de sociale mediers mere eller mindre frie fugle:


For eksempel spydige Gary Lineker (hans Instagram-slogan er Old footballer, new photographer)

We're one player short but not a bad line up.

Et billede slået op af Gary Lineker (@garylineker) den

Fodboldnørdede Niels Christian Frederiksen:

Eller humoristiske Kenn L. hansen:

Eller den her samling af alle landsholdenes tweets: https://twitter.com/Kringelbach/lists/tweeting-national-teams

På Lukakus Instagram bliver du ikke meget klogere på livet og fodboldbranchen. Men det ser til gengæld godt ud:

From the pitch to the streets, @Nikelab x @Olivier_Rousteing with the updated N98 jacket #NikeLab ⚽🙌

Et billede slået op af Romelu Lukaku Bolingoli🇨🇩🇧🇪 (@romelulukakubolingoli10) den

Men i virkeligheden kan det ikke betale sig at følge de deltagende spillere, de poster mest forudsigeligheder. Næ, så er der mere morskab i Mario Balotelli, der blev vraget til Italiens EM-trup. Skal blive spændende at se, hvordan han forholder sig til EM på de sociale medier i betragtning af, hvor stor en helt han var sidste turnering:

#desertdab

Et billede slået op af Mario Balotelli🇮🇹🗿👪 (@mb459) den