Legendarisk skiløber sætter nye akrobatiske standarder i sindssyg video

'En af disse dage' lyder titlen på dette nye skiklip. Men det er nok de færreste skiløbere, der nogensinde har haft en lignende dag, som i denne video. 

Det er den franske legende Candide Thovex, der tager fra toppen af det franske skisportsområde Val Blanc til bunden på små fem minutter. Men han gør det ikke helt som de fleste andre skiløbere ville gøre. Stort set uden at svinge, eller på nogen måde at slække på farten, tager han alle de hop, klipper og pukler han kan komme i nærheden af.

Han sætter en masse vilde tricks som 1080’ere (tre fulde rotationer) og double -backflips og corks (backflips med siderotation). Men ikke nok med det. Han hopper også henover styrtløbere, pistehegn og liftkontrollører og slutter sin vilde tur af med at hoppe op på en restaurant med udendørsservering.

Den Quiksilver-sponsorerede freeskier har taget en lignende tur før, hvor han blandt andet sætter et backflip udover en vej. Selv om den tur også var vild, har han formået at overgå sig selv i denne opfølger. 

LÆS OGSÅ: Video: Skiløber vinder pris for sindssyg tur gennem smal kløft

LÆS OGSÅ: 7 eksperters forslag til de fedeste ski-ferier  

LÆS OGSÅ: Into the Mind: Se dette års måske bedste skifilm