I cykelsportens begyndelse, længe før tv transmitterede direkte fra helikoptere og motorcykler, blev de store cykelløb præsenteret gennem litterære reportager i de store europæiske dagblade.Bastian Emil Goldschmidt, der sidste år udgav den glimrende ’Fremad’, vækker nu denne tradition til live i 32 uhyre velfortalte reportager fra et af de mest mindeværdige år på alverdens landeveje. Fra velodromen i Roubaix, på Flanderns brosten, mellem Lombardiets faldne blade, over San Sebastiáns mørkegrønne bjerge og til verdensmesterskaberne i Australien.