Der er få dage tilbage af 2018, og derfor vil vi gerne fejre det forestående årsskifte ved at kaste et tilbageblik på alle de skønne, sjove og seje kvinder, der har optrådt i 'En kvinde vi kan li' i det forgangne år.

De har fortalt os om deres karrierer, livserfaringer og deres syn på kærligheden.

Her har vi lavet en lille kavalkade med nogle af de bedste betragtninger, råd og anekdoter, som kvinderne havde på hjerte. Du kan bare læse videre, eller du kan hoppe i teksten her nedenfor.

Helle Lillelund.jpg

Foto: Petra Kleis

Helle Lillelund, 37, lokalpolitiker i Venstre:

"Der er mange mænd, der misforstår venlighed som flirt. Fordi jeg er meget udadvendt og smilende, modtager jeg ofte beskeder, hvor mænd inviterer mig ud, selvom jeg slet ikke er interesseret. Når jeg afviser dem, vender de tilbage med: ’Jamen, du sad jo og smilede hele tiden."

Selene Munoz.jpg

Foto: Petra Kleis

Selene Muñoz, 30, flamencodanser og koreograf. Har blandt andet optrådt på Guggenheim-museet i New York:

"Lige meget hvor hårdt det har været, har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg ville danse. Danseverdenen kan være virkelig hård og konkurrencepræget. Dansere er ikke folk, der ofte hjælper hinanden. Der hersker en ekstremt divakultur og meget jalousi. Det kan godt være en ensom branche, men jeg kunne ikke forestille mig et liv uden dans."

Catrine Wichmand.jpg

Foto: Petra Kleis

Cathrine Widunok Wichmand, 28, blogger, tidligere P3-vært og iværksætter:

"På et tidspunkt spurgte en chef i DR, hvad min plan var efter ’Talentholdet’. Jeg fortalte, at jeg gerne ville lave radio, hvorefter han sagde, at jeg ikke skulle gøre mig for store forhåbninger, fordi ingen gider lytte til kvindelige radioværter. Jeg har mødt en del mænd, der mener, at de har regnet det hele ud, og som måske mener, at de skal skåne mig. Men så blev jeg radiovært, og hver gang jeg har set ham i branchesammenhænge, har jeg bare rystet på hovedet."

linea.jpg

Foto: Petra Kleis

Linnea Berthelsen, 25, skuespillerinde, har blandt andet medvirket i seriehittet 'Stranger Things':

"Mit bedste råd til mænd er, at kvinder er lige så forskellige, som de er. Det gør mig i dårligt humør, når nogen er forudindtagede og mener, at fordi jeg er kvinde, kan jeg nok lide dét og dét. Spørg mig i stedet, hvad jeg synes. Jeg forstår ikke, hvorfor mænd skal gøre Playstation til en mande-ting. Jeg synes, det er hyggeligt at spille Fifa og drikke en øl. Jeg tror ikke på en polarisering af kønnene. Der er ikke så langt imellem os, som vi tror."

Amanda Badenhoff.jpg

Foto: Petra Kleis

Amanda Badenhoff, 22, radiovært og stadionspeaker for fodboldklubben Lyngby BK:

"Som barn sov jeg ofte på en melsæk og mellem alle tebirkesene i min fars bageri. Allerede da jeg var to måneder gammel, blev mine forældre skilt. Når jeg blev passet hos min far, endte jeg tit med at skulle med over i bageriet om natten, fordi han mødte på arbejde klokken 22.00 og ikke turde lade mig sove alene derhjemme. Jeg er nærmest vokset op på det bagerbord og har hørt den jargon, som der er i et bageri. De snakker sådan havnearbejder-agtigt med: 'Så fik jeg lige fisse i nat'. Det har præget mig, for jeg får altid afvide, at jeg bander meget."

Katrine_Engberg.jpg

Foto: Petra Kleis

Katrine Engberg, 43, forfatter, danser og koreograf:

"Jeg har vitterlig været lårsvinger, og folk er meget forundrede over, hvordan man kan gå fra dét til at være forfatter. Jeg har lavet nogle fine ting på eksempelvis Det Kongelige Teater, men jeg har også stået som danser på Cirkusrevyen og været super glad for det.

Da jeg udgav min første roman, fik jeg nogle negative reaktioner. Hvis du smider en kendt mand fra tv oven i dansebaggrunden, så var der ret mange, der stod klar til at afskrive mig. Jeg kunne tydeligt mærke, at ’ham dér tv-værtens kone, som er lårsvinger, hun er begyndt at skrive bøger – ha, ha.’ Så meget desto større har fornøjelsen været ved at blive solgt til 12 lande og skrive den ene bestseller efter den anden."

Stephane Park.jpg

Foto: Petra Kleis

Stephane Park, 32, designer og står bag taskemærket Aesther Ekme:

"Det værste råd, jeg har fået, var hos en psykolog, der foreslog, at jeg tog antidepressiv medicin. Kreative mennesker lider af humørsvingninger og har eksistentielle kriser tre gange om ugen. Det er helt normalt for nogle af os, og vi kan sagtens fungere fint selv i de perioder, hvor vi er ’nede’. Jeg har oplevet de smukkeste ting i de ’lave’ perioder: jeg har fået nye venner, jeg er blevet forelsket, jeg har produceret ting, som jeg er stolt af."

Euroman_OliviaJoof_64664.jpg

Foto: Henrik Adamsen

Olivia Joof Lewerissa, 30, skuespillerinde og tidligere tv-vært på DR-musikprogrammet Boogie:

"Jeg bliver forarget, når nogen mener, at der er en rigtig og en forkert måde at være kvinde på. Jeg er ikke bange for at sige, at jeg er kvinde, for sådan er jeg jo født. Men jeg tror mere på maskuline og feminine energier end på køn, og skal jeg gøre det op i procent, er der nok en større del af mig, der er maskulin.

Engang sagde en fyr, jeg datede, at det, at jeg havde humor, tændte ham af, og at jeg slet ikke var kvinde nok til ham og skulle stoppe med at være så sjov. Hvilken tid tror han, vi lever i? Det er første gang i mit liv, jeg er flippet ud på en person. To uger senere ringede han og spurgte, om han måtte komme forbi og spise aftensmad. Jeg blev ikke engang sur på ham. Jeg syntes egentlig mere, at det var synd for ham, at han var nødt til at være sammen med en bestemt type kvinde, for at han kunne føle sig som en mand."

Ibi Makienok.jpgFoto: Petra Kleis

Ibi Makienok, 43, tv-vært og skuespiller:

"En mand imponerer mig, hvis han går op i det, han laver. Jeg er selv meget energisk, og jeg kan ikke lide at ligge på sofaen, spise chips og se fjernsyn dagen lang. Der skal ske noget. Man kan læse på mit mande-CV, at jeg har været godt rundt i manegen, og det skammer jeg mig ikke over. Mændene har været meget forskellige, men én ting, de har haft tilfælles, er deres passion. Det er lækkert, når en mand tager fat i egen skæbne og bruger sin lidenskab, energi og sit netværk til at få skabt det, han er sat i verden for at gøre.

Det var også en af de ting, jeg faldt for ved Simon (Makienok, Ibis mand, red.). Han har en indre ild. Som sportsmand kan man ikke tænke, ’nå, jeg gør lige det her en gang imellem’. Jeg synes, det er fedt, at han er i gang med sit mål hver eneste dag."

Sara Omar.jpg

Foto: Petra Kleis

Sara Omar, 32, forfatter og digter:

"Jeg besluttede mig for at skrive ’Dødevaskeren’, da jeg lå på sygehuset efter mit sidste selvmordsforsøg. Der var noget i mig, som sagde, ’du kan godt. Du er det lys, du søger.’ De to sætninger alene fik mig til at skrive en hel bog. Derfor er det heller ikke en drøm for mig at være forfatter, men et kald. Når jeg sidder ved computeren, skriver jeg ikke ordene, men bløder dem ud.

Jeg skriver på baggrund af et levet og erfaret liv. Min største gevinst i livet har nok været at kæmpe mig selv ud af mørket. Og et eller andet sted er jeg også stolt af, at jeg tog mig modet til at lade mine ord og tanker og livserfaringer guide mig gennem den svære tid. Havde jeg ikke gjort det, så havde undertrykkerne vundet."

Helene Christensen.jpg

Foto: Oscar Meyer

Helena Christensen, 50, fotomodel, desginer og fotograf:

 "Jeg har haft to-tre kærester, der var musikere, men det er ikke sådan noget med, at jeg altid er faldet for ham med guitaren over skulderen omkring bålet. Man falder selvfølgelig for de mennesker, man er i selskab med, så hvis du er læge og arbejder på et hospital, er der rimelig stor chance for, at du møder en sygeplejerske. Kunstnere er sammen med kunstnere. Mange af mine musikervenner har jeg kendt, siden jeg var i starten af tyverne. Vi har et tæt forhold, jeg er inkluderet i deres miljø, og de er inkluderet i mit, vores børn er vokset op sammen.

Jeg er musikfan, for hvis man ikke er musikfan, er man ikke i live, men det er også mennesker, som jeg har et helt personligt forhold til, så jeg glemmer nogle gange, hvad de egentligt laver ved siden af, og så står de pludselig der oppe på scenen foran 60.000 mennesker og fyrer den af."

Petra Kleis2.jpg

Foto: Petra Kleis

Petra Kleis, 35, fotograf og normalt hende, der tager billederne til ’En kvinde vi kan li’ i Euroman. Denne gang er hun selv hoppet om på den anden side af linsen:

"Jeg hader selv at blive fotograferet. Først og fremmest synes jeg bare, at jeg er virkelig ufotogen. Men jeg er også et kontrolmenneske, og når man lader sig fotografere af en anden, er det et kæmpe kontroltab. Jeg tror i virkeligheden, at langt de fleste mennesker synes, at det er ubehageligt at blive fotograferet. Derfor kan det også være en god ting, at jeg selv kan relatere til den følelse, når jeg skal fotografere andre.

Når jeg tager billeder af mig selv, er det ofte uden ret meget tøj på. Det skyldes, at jeg gerne vil være med til at vise, at kroppen er noget helt normalt, man gerne må vise frem, og ikke noget, man skal gemme væk eller skamme sig over – uanset hvordan man ser ud. Jeg synes, at vi har en tendens til at behandle kroppen som noget farligt, og jeg synes, at det er så langt ude, når kvinders brystvorter bliver censureret på Instagram. Det vil jeg gerne gøre op med."

Marijana Jankovic.jpg

Foto: Dennis Morton

Marijana Jankovic, 36, skuespillerinde og kortfilmsinstruktør: 

"En mand gør mig rasende, hvis han er mere følsom og feminin end mig. Det kan jeg ikke holde ud. Jeg kan ikke være sammen med sådan nogle tudemænd. Det er selvfølgelig en fin balance, for man skal kunne udtrykke sig, som man vil. Men jeg skal ikke have en mand, der er hjemmegående husmor. Jeg er old fashioned, selvom jeg er en moderne kvinde, der kan selv."