1. Fold dig ud

Microsoft har fremstillet det kompakte og tynde Universal Foldable Keyboard, designet til at kunne bruges med iPad, iPhone, Android, Windows-tablets og Windows Phone.
Det lette Bluetooth-tastatur er en perfekt rejsemakker til din tablet eller smartphone og har et genopladeligt batteri.

Ca. 1.050 kr. plus levering
på amazon.co.uk



2. Bogen om Bill

Dette er ikke en sentimental erindringsbog. I stedet er ’The Big Bad Book of Bill Murray’ en fejring af hovedpersonens liv og karriere med et væld af historier, citater og billeder – serveret med en god portion humor. Bogen dækker hver eneste optræden, Bill Murray nogensinde har givet, fra ’Saturday Night Live’ til ’St. Vincent’ og alt derimellem.

Ca. 160 kr. plus levering
på amazon.co.uk



3. Sejtrækker

Bos 8 fra danske Biomega er konstrueret til at klare selv de værste urbane udfordringer. Med sine brede dæk og sin kraftige rørkonstruktion er cyklen designet til at transportere dig sikkert gennem byen. Bos 8 er indlemmet i samlingerne på New York og San Francisco Museum of Modern Art.

Fra 10.439 kr. plus levering
på thewaytobike.dk



4. Natteravn

Med et kompakt modulært hus og imponerende færdigheder i lav belysning bliver Canon ME20F-SH måske dit foretrukne kamera, når der skal filmes noget efter mørkets frembrud. Desuden er den kompatibelt med de samme objektiver, som du bruger med dit nuværende Canon spejlrefleks.

Lanceres i december. Pris endnu ikke oplyst. canon.dk



5. Pas på tiden

Hvis du synes, at dit Apple Watch mangler lidt af varmen fra et analogt ur, kan du give det et strejf af vintage med denne rem fra Bexar Goods i Texas. Den håndlavede rem er fremstillet af amerikansk seletøjslæder, som kun bliver smukkere ved brug og naturligt slid.  

Fra ca. 850 kr. plus levering
på bexargoods.com


6. Øregejl

Når du bestiller et sæt Axel Modular Headphones, bliver du sat på lidt af en opgave. Først skal du vælge mellem tre forskellige driver-konfigurationer for enten dance/hiphop, jazz/klassisk/folk eller pop/rock. Herefter vælger du type af hovedbånd, om du vil have on-ear eller over-ear kop og hvilken farve. Resultatet:
Musik lige efter dit hoved.

Fra ca. 1.000 kr. plus levering
på axelaudio.com

7. Dæktryk

Alle, der er bidt af landevejscykling, ved, at sporten handler om mere end bare fitness og gear. For landevejsrytteren er cykling en livsstil, en måde at se verden på. Det nye magasin Mondial belyser emnet i tekst og foto, og det hele er yderst lækkert produceret, skulle vi hilse og sige.

Ca. 120 kr. plus levering
på rapha.cc


8. En kold fra kanden

Når du endelig har åbnet den flaske IPA, du længe har glædet dig til, går der ikke længe, før den er både varm og flad. Med The Beer Growler er det problem fortid. I den rustfri stålkerne er der plads til to liter, og her holder din øl sig kold i op til 24 timer. Smagen er bevaret takket være den lufttætte skruekapsel.

Ca. 200 kr. plus levering
på amazon.com


9. Fodterapeutisk

Fodboldstøvlen Hypervenom fra Nike er designet til at øge spillerens fleksibilitet og styrke. Skoen er fremstillet i et blødt ydre stof, betrukket med en polyuretanfilm og en speciel vejrbestandig teknologi. Neymar, Rooney og Ibrahimovic var for øvrigt inde over med lidt feedback.

Fra 1.900 kr. plus levering
på store.nike.com/dk



10. Dobbeltdækker

Der findes bedre kassetteafspillere og pladespillere, men ingen er så alsidige som ION Duo Deck USB Turntable & Cassette Player. Den kompakte enhed med indbygget højttaler kan afspille dine (eller din fars) gamle kassettebånd og vinyler. Med softwaren kan du rippe begge formater til dit digitale bibliotek.

Ca. 650 kr. plus levering
på amazon.co.uk

LÆS OGSÅ: Julegaver: 61 ting vi ønsker os

LÆS OGSÅ: Nytårstøj: Sådan springer du velklædt ind i det nye år

LÆS OGSÅ: Det ønsker vi os i denne uge