Tim var første mand på pletten, da Børsen brændte: ”Jeg er stadig i tvivl, om det var den rigtige beslutning”

JEG HAR HVILEPULS, da vi kører mod Børsen. Klokken 07.36 bliver vi alarmeret af en automatisk brandalarm i den historiske bygning. Det er et automatisk system, der fortæller, hvis der kommer røg eller flammer i en bygning, men systemet er følsomt, og det er sjældent, at der egentlig er noget galt. 

Mados eller støv fra renoveringen kan udløse alarmen. Vi har omkring 15 af dem i løbet af dagen hos Hovedstadens Beredskab, hvor jeg er indsatsleder, og de fleste er falske alarmer.

Derfor tænker jeg også, at det er en standardsituation. Vi kører derned med udrykning, men mentalt er jeg ikke i alarmberedskab. Da vi kommer frem, tyder intet på, at der er noget galt. Der er hverken røg, røglugt eller nogen, der kommer løbende ud af bygningen og kalder på os.

DA VI HAR været der i to minutter, erkender vi, at der er ild i taget. Tagbrande er nogle af de farligste, fordi de hurtigt kan udvikle og sprede sig. 

Der går jeg fra hvilepuls til kamp-mode, blodet banker i tindingerne, jeg begynder at svede, for når vi står med en bygning som Børsen, der er 400 år gammel, er det en kæmpe indsats. 

Moderne bygninger har forskellige brandsikringer, der kan forsinke branden og stoppe den fra at brede sig. Men det er der intet af i Børsen, der er intet, der kan hindre flammerne fra at brede sig. 

Derfor skal vi agere hurtigt og massivt for at kontrollere branden. Fra minut til minut kan vi følge, hvor hurtigt branden spreder sig, og det går op for os, at der er en risiko for, at vi mister hele Børsen.

GENNEM ÅRENE HAR jeg udviklet teknikker til at mestre stressen i sådan nogle situationer. Det er helt naturligt, at du bliver stresset, det bliver alle, men stressen skal bruges på en god måde. I en indsats er det sundt at mærke stressen, det skærper dine sanser.

Men stress medfører også risiko for tunnelsyn, at du overhører instrukser eller overser noget vigtigt. For at bevare overblikket, sørger jeg for ikke at løbe og holde min stemmeføring i ro, så jeg hverken råber eller taler hurtigt. Det skal signalere ro og overblik. Også for mig selv.

Derudover sørger jeg som indsatsleder for at skabe struktur og noterer løbende, hvor brandmændene er og hvilke vigtige opgaver der ligger foran mig.

Jeg kan hurtigt misse information, fordi der kommer meldinger fra alle sider, både fra mine holdledere, radiomeldinger og fra håndværkerne inde i Børsen, som jeg skal tolke på. Jeg skal screene alt informationen, tage den til mig og derefter agere ud fra informationen. Derfor er det vigtigt at skrive informationen ned, så jeg ikke skal gå og huske på den.

VI ERKENDER HURTIGT, at vi skal bruge mange ressourcer til branden ved Børsen, så tidligt tilkalder vi assistance fra mange indsatsledere, mandskab og køretøjer og deler skadesstedet op i forskellige ansvarsområder. Én person kan ikke overskue det hele.

DET VISER SIG at være afgørende, at vi sender røgdykkere ind i Børsen. Og endnu vigtigere at vi tør lade dem blive derinde, da det bliver risikofyldt. De skal kontrollere brandens udvikling og hjælpe med, at den ikke spreder sig fra den ene del af Børsen til den anden, men da dragespiret står i flammer og begynder at blive ustabilt, overvejer vi, om vi skal trække dem ud. Spiret kan styrte ned i bygningen, og det kan potentielt ende fatalt.

Vi ender med at fastholde dem derinde, fordi Thomas (røgdykker, red.) kommer ud, og vi har en snak om situationen. Han beskriver, at røgdykkerne sidder i et område, hvor der er noget kraftigt træværk over dem, og vi bedømmer, at det er sikkert nok. 

Jeg kan ikke se et billede af stedet, så jeg beror min beslutning på, hvad han siger. Her er det vigtigt med erfarne folk. Heldigvis styrter det flammende dragespir ud på siden af bygningen og lander på gaden.

DEN DAG I DAG er jeg stadig i tvivl, om det var den rigtige beslutning at lade røgdykkerne blive derinde. Det kunne have haft fatale konsekvenser. Omvendt, havde vi trukket dem ud, havde vi ikke stået med halvdelen af Børsen i dag. Vi kunne ikke have truffet beslutninger, der havde gjort situationen bedre, men vi kunne have truffet nogle, der havde forårsaget, at hele Børsen brændte væk.

I LØBET AF formiddagen går det op for os, at vi må droppe Plan A, der handler om at slukke branden og gå til Plan B, hvor fokus er på at redde den del af Børsen, der ikke er i brand. Det påvirker mig, at vi mister halvdelen af en bevaringsværdig bygning. Det er ikke morsomt. Men det bliver afløst af den kæmpe opgave, det er at forhindre, at branden spreder sig.

Der var en brandmur fra 1700-tallet, som vi forstærkede blandt andet ved at skære gulvene op, så branden ikke kunne sprede sig fra den til den anden halvdel. 

Vi endte med at redde halvdelen af Børsen, og det skyldes en kæmpe holdindsats fra myndighederne, entreprenørerne, de frivillige og beredskabet. Alle gik det ekstra skridt, eller blev den ekstra time. Mange forventede, at Børsen ville forsvinde, men det lykkedes gennem en spektakulær holdindsats at redde halvdelen.

SELVFØLGELIG BLIVER JEG påvirket af, at det er et stykke Danmarkshistorie, der brænder. Det er noget andet end en lagerhal i en industripark. Om aftenen står der tusindvis af mennesker og kigger på Børsen, nogle vil også synge for den, samtidig med at der kommer reaktioner i pressen fra politikere og historikere. 

Derfor er jeg også utrolig positiv over for den offensive tilgang, Dansk Erhverv har i forhold til genopbygningen, hvor Børsen skal genskabes som et fantastisk bygningsværk.

JEG VALGTE AT skrive en bog om dagen af to årsager. Der skal være et vidnesbyrde om beredskabets indsats på dagen, når historikere om 50 år vil dykke ned i det. Der kommer til at være historiebøger, artikler og beskrivelser af genopbygningen. 

Men det er også vigtigt, at der er en bog om brand- og redningsarbejdet omkring Børsen. Og så håber jeg, at det vækker den almene danskers interesse for beredskabet.

Tim Ole Simonsens bog 'Sekunderne tæller - Børsen i brand og andre historier fra indsatslederen' udkommer på Politikens Forlag den 8. maj og kan forudbestilles her.