32-årige Anders Winnerskjold arbejder ekstremt struktureret: ”Ellers lykkes jeg ikke”

Det var uden offentlig forvarsel, da Jacob Bundsgaard, den socialdemokratiske stemmesluger og daværende borgmester i Aarhus, i slutningen af 2024 meddelte, at han før tid stoppede i embedet.

Samtidig udpegede han sin partifælle, den 32-årige Anders Winnerskjold, som sin afløser. Dermed skar Winnerskjold sit navn ind i stamtræet over unge borgmestre, et træ der er groet betydeligt de seneste år.

Om et halvt år venter landets mest offentlige MU-samtale, når kommunalvalget løber af stablen, og aarhusianerne forsegler Anders Winnerskjolds skæbne på rådhuset.

Engang holdt de ham nervøst vågen. Valgene. Nu er det primært hans 1- årige datter, der skaber søvnunderskud, men når han alligevel er vågen, vandrer tankerne oftest på fodboldklubben AGFs nye stadion, et byggeprojekt der er blevet forsinket og fordyret af flere omgange.

Anders, din datter er stadig ung. Men hvis du skulle forklare et barn, hvad dit arbejde går ud på, hvad ville du så sige?

”Jeg forklarer af og til mit arbejde til børn. De fleste har en fornemmelse af, at en borgmester er vigtig og bestemmer noget. Jeg plejer at sige, at jeg er med til at bestemme, om der er gode legepladser og cykelstier i byen. Og så er jeg rigtig god til at klippe røde snore over, tage imod de kongelige, ministre og alt mellem himmel og jord.”

Hvad holder dig vågen om natten?

”Min datter. Jeg er god til at falde i søvn, når jeg lander på puden, men hvis hun vækker mig ved to-tiden, tænker jeg meget på Aarhus Lufthavn og det nye stadion for tiden.”

Hvordan ser en dag som borgmester ud?

”Jeg står op, når min datter synes, vi skal – ofte omkring klokken seks. Så tjekker jeg min mail og mine sms’er for at se, om der er sket noget i løbet af natten, jeg skal forholde mig til. Når jeg har afleveret min datter i vuggestuen, er min dag en blanding af møder, og så prøver jeg at komme meget ud af borgmesterkontoret og besøge medarbejdere og ledere i kommunen og i det private for at få en idé om, hvad der fylder. Ofte skal jeg også holde et par oplæg, klippe en rød snor og så snakker jeg med journalister minimum én gang om dagen.

Jeg forsøger at blokere tid i min kalender til at hente min datter og være sammen med hende, inden jeg om aftenen tager til byrådsmøder eller holder andre oplæg. At være borgmester er altomsluttende, det er en livsstil, men det er vigtigt for mig, at jeg kan hente min datter, svinge støvsugeren derhjemme og lave mad, for min hustru har også et vigtigt arbejde, og det nytter ikke noget, at det altid er mig først.” 

For at dit arbejde lykkes, kræver det en stor stab, men hvad er den vigtigste egenskab, man skal besidde, hvis man skal arbejde for dig?

”Man skal være ekstremt struktureret eller tilpasse sig, at jeg er meget systematisk i alt, hvad jeg foretager mig. Mit arbejdsliv er detailplanlagt, for at jeg kan nå det hele og stadig være noget for min familie. På kontoret kører vi med et højt planlægningsniveau og skarpe deadlines, ellers lykkes jeg ikke.”

Du blev medlem af Socialdemokratiet i en alder af 13 år. Hvorfor engagerede du dig i politik så tidligt?

”Min mor synes også, det var mærkeligt. Vi diskuterede politik, men ingen var politisk aktive og min far stemte Radikale, mens min mor hældte til SF, så jeg har tit spurgt mig selv, hvorfor jeg endte her. Jeg er opdraget sådan, at er man utilfreds, må man blande sig, og en vej til at blande sig er gennem partierne.”

Hvad gik en 13-årig rundt og var utilfreds med?

”Jeg var og er meget stor tilhænger af velfærdssamfundet og grundtanken om, at de bredeste skuldre, skal bære det meste, det samfund, vi har bygget op, er second to none. Dengang var Anders Fogh statsminister, og han ville noget andet og kom med et tankegods om minimalstaten, og så var der Irak-krigen, som jeg var dybt uenig i. Det er i hvert fald nogle af de refleksioner, jeg har gjort mig efterfølgende.”

Springer vi lidt i din politiske karriere bliver du i 2018 valgt ind i Aarhus Byråd som den socialdemokrat med anden flest personlige stemmer. Påvirker det ens selvtillid?

”Jeg tager det meget alvorligt. Det er et kæmpe ansvar og et rygstød. Det er ikke så tit, at en grønskolling fik det valg, jeg gjorde, og derfor sprang jeg også nogle pladser internt i partiet. Ved mit første valg sov jeg dårligt hele året op til. Da jeg skulle ned og stemme, blev jeg stoppet af en, der lige havde været inde og sætte kryds ved mig, og det betød så sindssygt meget. Jeg blev virkelig stolt.”

Har du arbejdet med din nervøsitet, så du ikke ender med for mange søvnløse nætter?

”Jeg taler med min hustru, der er min vigtigste sparringspartner. Og så har jeg gået til en erhvervspsykolog for at få sparring til, hvordan man er leder, hvordan man håndterer pressede situationer, og hvor man kan forbedre sig.”

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv i den proces?

”At der er ting, jeg kan styre, og ting, jeg ikke kan styre. Jeg vil gerne have struktur og kontrol over tingene, og der er politik en svær branche. Der er mange uforudsigeligheder og sigtbarheden er svær, så jeg har arbejdet meget med at kunne rumme og være i det, for du kan ikke detailstyre kommunens 28.000 ansatte og milliard-budgettet.

Det andet er konflikterne. Jeg er ikke konfliktsky, men når politik bliver at råbe fra hvert sit ringhjørne, og der går politisk fnidder i det hele, får jeg ikke meget energi. Heldigvis er der færre af de ting som de evindelige samråd og paragraf 20-spørgsmål, hvor man bare skal drille hinanden, der præger landspolitik, i kommunalpolitik.”

Som 25-årig bliver du politisk ordfører. Har du mødt fordomme hos egne partifæller eller på rådhuset?

”Egentlig er det oftest i interviews, jeg skal forholde mig til det. Jeg troede, at det ville fylde mere, da jeg blev borgmester, men de fleste køber ind på, at alder er det eneste, jeg ikke kan styre. Men jeg kan gøre noget ved min indsats, så må de bedømme mig på resultaterne og fyre mig ved næste valg.”

Drømte du om at blive borgmester, da du som 13-årig gik til møder i Socialdemokratiet? 

”Ikke helt, det er en drøm, der har udviklet sig gennem årene. Men da jeg blev rådmand (i 2022 blev Winnerskjold rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, red.), havde jeg et ønske om det, hvis partiet bakkede mig op.”

Hvordan var det at blive borgmester og tage det ansvar på sig?

”Spændende, overvældende, hårdt og svært. Der er kæmpestore sager på mit bord, og når noget går galt peger pilen én vej: På mig. Selvom der kommer grimme beskeder og mails, møder jeg primært enormt søde mennesker.”

En af de politiske dagsordenener, der har fyldt meget, er det nye AGF-stadion, hvor du har arvet store budgetoverskridelser. Overskridelser, der har ført til en del kritik. Hvordan har du valgt at håndtere det som leder?

”Jeg har forsøgt mig med transparent kommunikation og fortælle, hvor problemerne er, hvad jeg vil gøre ved dem, og hvorfor der er andre ting, man ikke kan gøre. Det har handlet om at tage folk med ind i mit refleksionsrum for at de kan forstå mit take og mine nuancer. Og så har det været vigtigt, at selvom vi skal spare og lave tilpasninger for at få styr på økonomien, laver vi ikke et b-stadion, et Segunda-stadion.”

Trods dit mål om åbenhed har du modtaget kritik, senest i Stiften, om at du holder dokumenter hemmelige. Har du levet op til løftet om transparens?

”Jeg synes, det er en urimelig kritik. Men det er fair, de har det sådan og i et medieperspektiv, kan man altid ønske sig mere. I den konkrete sag handler det for mig om, at vi har en styregruppe, der skal kunne arbejde i et fortroligt rum, før man snakker med journalister.

Jeg glæder mig helt vildt til, at det står færdigt, endnu mere til årene efter, når folk har været derude og siger, at vi fik gjort det ordentligt og ikke sparede det halvt ihjel.”

Der er et halvt år til næste valg. Hvordan sover du for tiden?

”Bedre. Men når min datter vækker mig for anden gang, og jeg har givet hende flaske og sut, så strejfer valget mine tanker. Det er en meget offentlig medarbejdersamtale, hvor der er kontant afregning. Det handler ikke kun om mine stemmer, men også om hvor mange partiet får, for jeg er i spidsen og skal bære mere for kollektivet.”

Er de videre karriereplaner at komme i Folketinget?

”Jeg har sagt nej til at stille op ad et par omgange. Jeg er totalt aarhusianer og elsker Aarhus. At være borgmester her er drømmejobbet for mig. Når jeg ikke skal være i politik længere, kunne jeg godt forestille mig at drive en virksomhed igen. Op til, jeg blev rådmand, var jeg iværksætter.”