© Thomas Nielsen
Da Magnus Millang fyldte 40, røg han ud i en galopperende midtlivskrise: ”Det kom virkelig bag på mig”
Gennem flere måneder glemte Magnus Millang sig selv. Han glemte at sove, han glemte at spise, han glemte at trække vejret ordentligt. Nu er han ude på den anden side, lidt klogere, lidt ældre, meget mere i live. Her fortæller skuespilleren og instruktøren om indre dæmoner, midtlivskriser, hvidvin, flyverdragter og meningen med det hele.
DEN NYESTE TILFØJELSE til min lille familie er en hund, der hedder James. Det er en Cavapoo. Han er opkaldt efter James Hetfield fra Metallica. Det var min kone, der fandt ham. Jeg nyder at gå tur med ham, vi går bare ud ad hoveddøren, ikke på en fast rute.
At gå med James giver mig tiltrængte pauser, og så har jeg en podcast eller P8 i ørerne, imens han går – og går på toilettet. Jeg har plastikposer med til det, for jeg vil fandeme ikke efterlade en lort på fortovet.
JAMES ER EN god hund, men jeg har talt virkelig, virkelig grimt til ham. I starten lyttede han overhovedet ikke efter, hvad jeg sagde. Jeg har blandt andet kaldt ham ’Luder-James’. Okay, faktisk har jeg nok endda kaldt ham ’Fucking luder-James’.
Det var, da han tyggede sig igennem en af mine crocs. Heldigvis forstod han ikke, hvad jeg sagde, tror jeg. Han stod bare og logrede med halen. Jeg kan godt miste besindelsen, hvis det skal være. Men hører han mere efter nu.
