Det bliver ikke vildere: Ferraris nye superbil er deres hurtigste og mest ekstreme gadebil til dato

Det bliver ikke vildere: Ferraris nye superbil er deres hurtigste og mest ekstreme gadebil til dato

Ferraris nye F80 bliver kun produceret i 799 styk, og prisen ... den er også ekstrem.

Offentliggjort

OMKRING 50 JOURNALISTER fra alle verdenshjørner er stimlet sammen i en stor hal i Maranello-fabrikken i Emilia-Romagna-regionen. 

Før selve hovedattraktionen, lanceringen af Ferraris nye superbil, F80, har vi fået en guidet tur gennem en anden bygning i fabrikken. Her er ingeniørerne hos det stolte, italienske motorsportsmærke i fuld gang med at udvikle Ferraris kommende elbil. 

Det hele er omgærdet af et stort hemmelighedskræmmeri, og Ferraris repræsentanter affejer alle nysgerrige spørgsmål. 

”Vi ved ingenting,” siger de samstemmende med skælmske smil.