Når bygninger står til, går de i forfald. Og der er noget umådeligt fascinerende over at være vidne til enorme huse og palæer, som på et tidspunkt er blevet forladt uden at blive overtaget eller revet ned. Kæmpe stuer, imposante facader og enorme vinduespartier, som langsomt bliver ædt op af naturens langsomme men sikre forfald.

Vi snakkede for nylig med Jan Elhøj, der som urban explorer besøger og fotograferer forladte bygninger. Læs interviewet her. Og nu har siden io9.com lavet en oversigt over de ni mest fascinerende, forladte bygninger i verden. Se et par af dem herunder...




Halcyon Hall ved Bennett College i Millbrook, New York. Blev oprindeligt bygget som luksushotel i 1890 men blev efter få år omdannet til skole. Har stået tom siden 1978, da Bennett College gik konkurs.




Kasteel van Mesen i Lede i Belgien blev bygget helt tilbage i 1628 og har både været slot, gin-distelleri, tobaksfabrik og sidst skole. Skolen blev lukket i 1971 efter undervisning på fransk blev forbudt i de flamske regioner af Belgien. Bygningen blev revet ned i 2010.



Kasteel van Mesen.



Bannerman Castle blev bygget på Bannerman Island i New York af, surprise, Francis Bannerman. Han købte sin egen ø i 1900 og byggede et beskedent slot til sine militære lagre. Han døde i 1918 og to år efter sprang 200 tons ammunition i luften. Det ødelagde dog kun en lille del af slottets struktur. Siden 1950 har Bannerman Island været ubeboet efter den eneste færgeforbindelse til fastlandet sank.

Se hele hele listen af ni fascinerende og forladte bygninger på io9.com.

LÆS OGSÅ Urban Exploring med Jan Elhøj

FACEBOOK Bliv ven med Euroman