Foråret er ubestrideligt den
bedste årstid at klæde sig på i.
Vinterens kulde har sluppet sit tag, mens
sommerens hede og efterårets væde endnu ikke er kommet.
Det er tid til at smide
den tunge uldtrøje og finde den tynde jakke frem, og så er det tid til prikken
over i’et i forårsgarderoben: den langærmede T-shirt.
I modsætning til dens
kortærmede slægtning har den langærmede T-shirt flere muligheder: Du kan blandt
andet tage den ud over en T-shirt som en tynd trøje eller bruge den inden under
for at skabe nogle lag.
Den er perfekt til de kølige morgener og spæde
sommeraftener. Der er simpelthen ikke noget, der føles så godt som at
spankulere rundt i en langærmet T-shirt.
Når det er den langærmede
T-shirt, der er i fokus – og ikke skjorten eller trøjen – er det vigtigt, at
den har nok i sig selv. Derfor kan man med fordel vælge en med striber for at
give den lidt mere blikfang.
Oprindeligt lavede man langærmede
trøjer med striber, for at man bedre kunne opdage sømændene, hvis de faldt over
bord, og i 1858 blev den stribede trøje en del af den franske flådes uniform. I
dag hænger den klassiske Breton-trøje uløseligt sammen med fransk
sejlerkultur.
Det har blandt andet
gjort mærker som Armor Lux synonyme med den stribede, langærmede trøje, men i
dag melder nye mærker sig ind i kampen. Vi har fundet fem gode bud: