Alimentum_PR_06.jpgAlimentum

Løkkegade 23, 9000 Aalborg

restaurant-alimentum.dk

Kan du huske, dengang det kunne betale sig at besøge stjerne-
restauranter til frokost?

Menuen var måske mindre, men prisens omfang mere klejnt, og restauranten performede præcist, professionelt, men mere afslappet. Sådan er det ikke mere. Frokostmenuen, hvis den findes, er kopi af aftenens menu.

Forleden var jeg på Alimentum i Aalborg, hvor der havde været forsøg med weekendfrokost før, og hvor jeg dengang havde en lidt uforløst oplevelse, men nu … Jeg skal love for, der er optur!

Ultralokale råvarer, fuldt hus, imponerende præcision, tilsmagning, så jeg intet savnede, og råvarerne fik lov at skinne. Alimentum har adgang til egne grøntsager fra den økologiske Lille Østergård, og de bruges flittigt.

Fire små snacks indledte, en samlet ret på en måde, adskilt i ’scener’, skrøbelig krustade med sorthummer og hyldeblomstmarineret ørredrogn, krustade med hamachi i ingefærcreme med spæde vinterradiseflager, kroket af tyk bechamel og tern af 8-månedersskinke og gæremulsion og ikke mindst salt churro med en skive rå, let tørret malkeko, Vesterhavsost og løgkompot. Er det frokost, det her? Det sagde klokken jo.

Cremant d’alsace på lidt for mange druesorter til lovlighed, men krydret skarpt, ledsagede bidderne smukt. En lille mesterlighed var så første rigtige ret. Bålbagt rødbede, ja, ja, men vent; pastet i solbær med sennepsfrø og lagt i juice på grønne jordbær og drysset med granuleret iskold rygeost med peberrod.

Genialt, komplekst, alt kunne smages detaljeret, og alligevel smeltede det sammen til harmoni. Her kom der kystnær toscanerblend på vermentino, trebbiano og malvasia fra La Felce, skindkysset og ikke-manipuleret, bitter, sur og salt, der slangede sig sammenføjende omkring retten.

2 torskeserveringer fulgte, en mere forglemmelig med torskerogn i en slags slaw og revet æggeblomme, men det saltede, faste karamelsprøde stykke stegt torsk med skummet beurre blanc, skarpt syltede løg og lynstegte ramsløgsblade var enkel komposition, men stærkt virkningsfuldt – perfekt fisk, fik lov at stå, blev faktisk fremhævet af rettens bestanddele.

Perlehønen i næste ret var farseret, altså vi snakker sådan rigtigt fint, afstemt i farsmængde og fast kød, guldmedaljepræstation, hvis det havde været svendeprøven. Igen velsaltet, syrestyret, dybdeforstandig sauce, her
med peber og luftig svampeblanquette.

Alimentum bruger gerne fri vin, nøgen vin og en juicet, næsten fornærmende banal, men frygteligt farlig Litrozzo fra Lazio på sangiovese, ciliegiolo og merlot forstyrrede ikke, men bakkede bare op.

Alimentum legede endda med osten, friterede et stykke Benedict fra Thise og brugte honning i en frisk dessert ledsaget af Pfalz-auslese og jubel, jubel; vinen havde mere sødme end desserten, og det er sådan, det skal være! Godt en tusse – tak for det. Det kan endda gøres billigere, hvis man ikke kan lide ost.

Alimentum leverer en frokost på øverste hylde, hvor der er mange smæk for skillingen. Køkkenet har fundet en sikker stil, praktiserer på sirlighedsniveau, hvor sammenligningen hedder stjernerne, tilsmager og tør lade elementerne skinne igennem.

Alimentum har kokkene ved bordene, men lader tjenerne vise lærdom med vinene, håndplukspræg, velselekterede, klart testet i nært samarbejde med kokkene.

Omar_Forretter.jpgOmar

Refsnæsgade 32, 2200 København

restaurantomar.dk

Da jeg trådte ind på Omar, var klokken 20.30, der var crowded, og stemningen var en herlig blanding af værtshus og vinbar. Alle sad tæt derinde, og rygerne gik på skift udenfor med jakker og halstørklæder for at holde gang i varmelamperne.

Jeg blev sluset ind og fik plads i spisebaren ved et værtshusbrunt lakeret højbord. Bag mig hang polaroidfotos af teamet bag Omar, og netop aftenens team havde en fed vibe og imødekommenhed, der gjorde atmosfæren virkelig behagelig. Der var propfyldt, men ingen stress og fællesshots til personalet halvvejs gennem service.

Ligesom på søsterrestauranterne, Lamar og Safari, kan man vælge en menu i otte serveringer, som deles ved bordet til 385 kr., og det hele blev serveret ad tre omgange i friskt tempo.

De første tre serveringer lagde stærkt ud med intens italiensk stracciatella med semi-dried tomater og ansjosolie, asiatiskinspireret sværdfisk med citroncreme og til sidst peruansk causa (kartoffelkompot) med blåmuslinger i escabeche. Jeg var ret vild med sværdfisken, som var sommerfrisk og syrlig, og helt tosset med stracciatella, tomat og ansjosolie, der bare smagte vidunderligt og blev spist med ske.

Der var så meget smæk på smagen allerede i de første retter, og festen fortsatte i de følgende tre serveringer, som bød på stegt rødfisk med polenta, svinekotelet med goma og sivrichili med muhammara. Jeg var meget begejstret for stort set det hele, men min ledsager savnede lethed og flere friske elementer, og jeg måtte nok give hende ret.

Det var sindssygt smagfulde, men tunge retter, og jeg var nødt til at levne for at få plads til de to desserter. Her blev jeg overrasket af en dessert, der lignede skiver af bagt selleri, og et øjeblik frygtede jeg, at jeg aldrig fik spist mig igennem. Heldigvis var det kold bagt ananas, som havde fået selskab af estragonsukker, kølig creme anglaise og estragonolie.

Omend smagen af estragon var lidt for mild, så var det en dejlig syrlig, kold og frisk dessert. Aftenens sidste servering, mandarinsorbet og kaffe-curd, var et lækkert punktum på en alt i alt skøn menu. Jeg valgte at drikke 2021 Puesta en Chus, en forholdsvis let orangevin med masser af skal og syre, som stod særligt godt til de tre ’hovedretter’.

Min makker valgte et glas naturvinsbobler, 1r escumosos, fra Omars vinkort, der rummer en del naturvin.

”Det er os der bestemmer. Vi spiller hip-hop – lev med det.”

Sådan står der på et skilt på væggen mellem restauranten og spisebaren hos Omar. Der er dømt ægte Nørrebro-stemning på den der chill, men ambitiøse måde.

Skal man sige én ting om Omar, så er det, at de ikke er et sekund i tvivl om deres koncept: masser af delemad, god vin i glasset, hiphop i højtalerne, liv og glade dage. Der er tempo på det hele, men sådan skal det være, for det har Omar bestemt.

Anarki_PR_01.jpgAnarki

Vodroffsvej 47, 1900 Frederiksberg

restaurant-anarki.dk

Engang var det at gå ud at spise søndag aften en udfordring, for rigtig få steder havde åbent. Det har ændret sig nu, omend søndag aften stadig er store lukkedag på restaurantscenen.

På Anarki ligger søndagen helt fast, fire serveringer til 395 kr. med mulighed for tilkøb af ost. Menuen skifter selvfølgelig fra uge til uge og i forhold til årstiden. Denne søndag i marts stod den først på snacks i form af burrata med olivenolie og en tallerken serranoskinke. Og brød. Derefter en skagentoast, rejer højtbelagt på smørristet brød og en frisk og ikke for fed dressing.

Den rustikke hovedret til deling var stykker af iberico-gris, nakke så vidt jeg husker, braiseret i fino sherry med fennikel og masser af kapers, masser af smag i kødet og skarphed i sauce i kapers til at give fedmen modspil. Og så det nøddeagtige i sherryen og lakridsstrejfet fra fenniklen.

Finalen var en sticky daddelpudding, nærmest mousseagtig, så luftig var den, med marsala samt en daddelis. Kraftig og dejlig kost. Anarki har et meget stort og et virkelig godt vinkort – og så har de et lille, stramt og gennemtænkt ’kvikkort’ på bagsiden af menukortet, også med gode ting glasvis.

Vi gik i glaskortet og fik bl.a. champagne fra Fabrice Berthemès, Fino en Rama fra Tio Pepe og Château de Coulaine fra Loire – alle virkelig dejlige glas.

Søndagsmiddag no nonsens med smæk på smagen og valuta for pengene, og jeg elsker at kunne få et godt glas vin uden at skulle købe en hel flaske. Konceptet søndag er afslapning og der-er-også-en dag-i-morgen, så det bliver ikke for sent.

Jeg synes, det er lige afslappet nok ikke at få en ny tallerken efter en fiskeforret og før kødet, men det er en mindre ting – Anarki er en lille perle og må være et uvurderligt stamsted for de lokale.

Sådan et hemmeligt sted, man drømmer om i Paris. Betjeningen var gennemført kompetent og imødekommende.

Bar-Poldo_01.jpgBar Poldo

Lille Kongensgade 6, 1074 København

barpoldo.dk

Stadig et genialt hul-i-væggen-sted, især først på eftermiddagen før det store rykind. Charcuteritallerkenen fremstod ret overdådig til prisen, men det skal siges, at skiverne var skåret så bibelbladstynde, at de nærmest klæbede til tallerkenen.

Måske lidt færre, men lidt mere gavmildt skårne skiver havde været at foretrække? Man kunne måske også drømme om lidt flere numre på den eksklusive del af glaskortet – der hvor der skænkes med Cora-systemet.

K-bar.jpgK-Bar

Ved Stranden 20, 1061 København

k-bar.dk

Der er sket så utrolig meget på den københavnske cocktailscene i seneste 5-10 år. Kirstens K-Bar er et af byens ’gamle’ steder, og det holder max. Betjeningen er altid fuldstændig præcis og ikke afhængig af, om Mor Kirsten er i huset.

De ved virkelig, hvad de gør inde bag bardisken. Er man heldig at få en af pladserne udenfor, op ad facaden, så har man vundet stort i et hverdagens små lotterier, et af dem, hvor gevinsten ikke er så lille endda!