Alene i København: Her er de 10 bedste steder med spisebar
Man kan altid booke et bord til bare én, men hvis man ikke har lyst til at sidde og stikke ud i ensom majestæt, så er svaret en plads i spisebaren. Og fænomenet spisebar bliver mere og mere udbredt. Vi har valgt 10 steder, fra Frederiksberg til Refshaleøen.
Efter mere end 25 år er Café Sokkelund efterhånden lidt af en institution på Frederiksberg, dette lille stykke Paris med åben fra morgen til aften. Kortet er af klassisk fransk brasserie-aftapning med østers, foie gras, tatar, steaks, fritter … og stedets mange stamgæster er med til at gøre stemningen til noget særligt; et sted med stamgæster er typisk et sted med sjæl, ikke et sted, der er her i dag og væk i morgen!
En plads ved zinkdisken i nærkontakt med stedets personale er en intim og nærværende oplevelse uden at være anmassende. Og man går absolut ikke sulten fra Sokkelund.
Det gamle værtshus er blevet endnu et af byens uformelle spisesteder, hvor vinbar og restaurant krydser hinanden og med et køkken, der vægter grøntsager og små producenter med nidkær fokus på kvalitet.
Man kan både sidde i baren med front mod tjenerområdet eller ved den del af baren, hvor baren nærmest er vokset til et stort bord, hvor gæsterne sidder over for hinanden.
Mangia er sådan en stor, lys og højloftet kæmpegrotte, man drømmer om at opdage ved et tilfælde i Piemonte eller Toscana. Det, man så stort set aldrig finder i Italien, det er sådan et drømmested, hvor man kan sidde og hænge ud i baren, men det kan man her midt på Vesterbro.
Køkkenet er ret rustikt og klassisk i anslaget, men uden at gøre sig i de velkendte klassikere. Man børe ikke snyde sig selv for den hjemmelavede pasta.
Vinkortet er godt og udogmatisk, og der er desuden et ’hemmeligt’ kælderkort, hvis man er ude i noget større. De er også gode til cocktails bag baren.
Annonse
Mangias nye og fantastiske søsterrestaurant Circolo på Gl. Kongevej ikke så langt derfra har også ganske få barpladser.
Et lille sted med rift om pladserne, og de er typisk bookede, også barpladserne, så det er farligt ikke have booket i forvejen.
Kortet er inddelt i barsnacks og lidt større serveringer, fra det helt enkle såsom charcuteri- eller osteserveringer til de lidt mere avancerede serveringer. Men der går aldrig egentlig restaurant i den, sådan som det (for) ofte ellers sker med vinbarer.
En del vine fås på glas, men er man til flere glas, så bliver det rigtig interessant, når man kommer til flaskekortet. Anslaget er italiensk, men vinkortet (præget af naturvin, dog ikke kun) spænder over det meste af verden.
Der er en ubeskrivelig stemning af stilfærdig, men lys og solid luksus på Esmée, som på et designerhotel i Milano. Men heldigvis er det ikke et designerhotel med sit typisk småfimsede ’dimsekøkken’, men Andreas Baghs klassiskmoderne, smagskoncentrede og til tider overraskende køkken, der ikke er bange for hverken ’varme’ eller skarpe smage.
Og selv om stemningen er og bliver luksuriøs, så behøver man faktisk ikke at gå fallit efter et besøg. Der er mange vine på glas, og man kan nøjes med småserveringer. Det er atypisk i Danmark med spisebar på steder af Esmées kaliber.
Et af de steder, man virkelig kan få en fest, selv om man bare er i sit eget selskab. Der er næsten altid tryk på, og Gorilla er en maskine, hvis intense puls man mærker helt tydelig i spisebaren med udsigt den til tider næsten hektiske aktivitet bag baren. Her er man i den grad kommet i byen!
Køkkenet er uformelt og med masser af smag. Og frit i den forstand, at man kan nøjes med ganske lidt – et par østers eller en ceviche eller en helt tredje småret – eller man kan kaste sig ud i det store udtræk.
En af byens bedste moderne bistroer og et sted, hvor man får så meget for pengene. Og man mærker tydeligt, at køkkenet er et barn af formel B. Det er et epicenter for det moderne danske køkken og for gourmetmad til menneskepenge. Og vinkortet, uhhh, det er svært ikke at blive fristet over evne.
Barpladserne ligger til højre for vindfanget, når man kommer ind, og man er lidt afskåret fra selve restauranten, hvilket faktisk kan være meget rart, når man spiser alene og egentlig ikke har den store lyst til ’eksponering’.
Helt sin egen liga inden for byens topsteder og i det hele taget. Økologi, bæredygtighed og ekvilibristisk gastronomi går op i en højere enhed i Matt Orlandos køkken, hvor intet går til spilde og affaldsmængden er minimal.
Der er ikke en egentlig spisebar, men et par barpladser reserveret til walk ins. Man sidder så med ryggen til restauranten, men har til gengæld direkte udsigt ud til Holmen, havnen og byen på den anden side. Og man fornemmer stadig stemningen i det højloftede rum, den tidligere B&W skibsværftshal. På én gang både et stykke New York og samtidig ærkekøbenhavnsk.
Et fantastisk sted, både til frokost og aften, og i denne her forbindelse skal frokosten fremhæves, for Møntergade er et af de eneste steder i byen, hvis ikke det eneste, hvor man kan sidde i en spisebar og spise smørrebrød. I sit eget selskab – og uden at føle sig udenfor!
Smørrebrødet er på top-5-listen over byens bedste, og man kan takke vinnørderne Rasmus og Simon for, at man kan få fantastisk vin til maden, hvis man ikke er så meget til det traditionelle øl og snaps.
Et af byens mest personlige italienske køkkener, hvor stort set intet på spisekortet er noget, man har oplevet før andre steder. Det er et ’kraftigt’ køkken med til tider nærmest voldsomme og mørke smage og ikke lys, nordisk pincetmad. Blandt andet støder man her på pastatyper, man ikke normalt møder.
Annonse
Medejer Riccardo Marcon, oprindelig fra Venedig, har en fortid på den nu lukkede Noma-lillesøster 108, og han har ikke glemt det moderne anslag. På Barabba møder man solidt og rustikt håndværk, det nytænkende, men det bliver aldrig forfinet.
Der er rift om barpladserne, der (vistnok) ikke kan bookes.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
