Trods et navn, som ingen ved, hvordan man skal udtale korrekt, er den italienske restaurant Brace i København lykkedes med at få en grøn Michelinstjerne og ikke mindst at imponere gæsterne med deres sublime fusionsgastronomi. Heriblandt Gastro-redaktøren Jesper Uhrup:

”De laver en kombination af det nordiske og moderne italienske køkken, og den mad finder du ikke andre steder i Danmark. Det moderne italienske køkken kan ellers være rigtig ringe, for italienerne er ofte dårlige til at lave nye udgaver af deres egen mad. Men Brace er rigtig gode," sagde Uhrup, da han her på Euroman udvalgte Brace til at være en af vinderne af takeaway-krigen i København under den første lockdown i foråret 2020.

Nu lancerer Brace en webshop, hvor de sælger nogle af kvalitetsprodukterne, som de selv benytter sig af i restauranten, fx porcelænsolie-flasker, pesto, pasta, keramik og bestik. Det sker efter opfordring fra gæsterne.

”På Brace er vores drøm at give gæsten en helhedsoplevelse, som går langt ud over god mad og vin. Vi vil gerne skabe gode oplevelser, hvor æstetik, smag og forkælelse går op i en højere enhed, og hvor man kan tage oplevelserne med sig videre i form af gode minder.

Vi går meget op i at håndplukke designere og producenter og har generelt en stor opmærksomhed på detaljerne, både i forhold råvarerne, men også gennem de designelementer, som er en del af Brace-oplevelsen," fortæller Nicola Fanetti, som er indehaver og køkkenchef på restaurant Brace, i en pressemeddelelse:

"Vi oplever, at gæsterne ofte spørger til, hvor de ting kommer fra; fra vores service til olie og alt derimellem,” tilføjer han.

Besøg webshoppen her.

Brace olie.jpg


Brace pesto.jpg

Olie.jpg


Brace pasta.jpg