Ingen jul uden øl – heller ikke selvom julefrokosterne, som vi kender dem, er aflyst. Faktisk er det blot en god anledning til at skænke noget ekstra lækkert i glasset, når det endelig skal være.

Her er fem danske juleøl, der gør ganen glad og december lige dét hyggeligere.

Jacobsen Golden Naked Christmas Ale887404113966271462_111659_-_jacobsen_golden_naked_christmas_ale_-_pac.gifTrods det engelske navn er der her tale om ægte nordisk juletradition. Øllet er nemlig navngivet "Golden Naked" efter brugen af såkaldt nøgen havre.

Jacobsen Golden Naked Christmas Ale er en strong ale med en cremet smag, en afstemt bitterhed og en god sødme. Duften er præget af liflige strejf af appelsin, kanel og lakrids – tre ingredienser der tilsammen skaber den gode smag af jul.

Jacobsen Donker Winter Ale777033609805376478_115437_-_jacobsen_-_vinterbryg_2020.gifJacobsen Donker Winter Ale har modtaget 5 stjerner i Børsen – og med god grund. Øllen er ikke blot en stor sanselige oplevelse. Den kan også sprede ro og varme i en kold tid, hvor vi alle kan trænge til et lys i mørket.

”Donker” betyder mørk på flamsk og referer til øllets dybmørke kastanjefarve. Duften har tydelige frugtige aromaer af stenfrugt samt noter af kakao og lakrids, mens øllet har en varmende og sød karamelliseret smag, der helt naturligt tvinger én til at nippe frem for at svælge.

Økologisk vinterklassiker fra Herslev817531254874854372_stjernebryg3_Herslev.gifDen legendariske Stjernebryg fra det økologiske gårdbryggeri Herslev er en sand juleklassiker – og den helt perfekte partner til sprød andeskind, brunede kartofler og dampede julepostejer.

Øllet er mørkt og funklende som stjerneklare vinternætter og brygget på Abbay Ale-gær - med den belgiske Trappist-tradition som forbillede - der skaber en krydret balance til maltens mørke dybder.

Den høje alkoholprocent på 9,5 er udvundet af maltens sødme og balanceret af Cascade-humlens bitterhed med strejf af stjerneanis og koriander.

Crazy Christmas IPA fra Svaneke Bryghus700234353154965177_svaneke_bryghus_crazy_christmas_euroman.gifSvaneke Bryghus er et 100% økologisk bryggeri, der brygger ufiltreret craft beer. Fra udgangen af 2020 forventer de desuden at have CO2-neutral produktion som det første bryggeri i Danmark.

Når Svaneke brygger deres juleøl, er det sommer, og blomsterne står i fuldt flor. Så hvorfor ikke bruge dem i øllet? Dén idé har resulteret i en IPA med masser af Chinook-humle samt kamille, løvetand, morgenfrue og citrus. Atypisk, lidt crazy – og ret forfriskende!

Crazy Christmas forhandles hos Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta, Meny, Min Købmand, Spar, Løvbjerg, Nemlig.com.

Smagen af kvalitet og tålmodighed425450866681584814_julel-01_to-øl.gifHos To Øl holder de varmen i de kolde måneder med mørke, lækre og fyldige juleøl. Nogle er To Øl-klassikere lagret på fad for at give dem ekstra kompleksitet, mens andre er helt nye opskrifter.

Sortimentet tæller blandt andet den røde ale Glögglich, milk stouten Yule M#@!*?k Rhum & Cacao Edition BA og bryggeriets runde og mørke Jule Malt 2.0.